Anmeldelse

Danskere i krig

Danskere i krig

Alle landets skoler har modtaget et materiale om danske soldater i krig. Det er udgivernes håb, at materialet kan indgå i en landsdækkende emneuge. Men det er vanskeligt at se, hvordan materialet kan indgå i undervisningen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Materialet består af to hæfter. Det ene henvender sig til 1.-6. klasse og er en fiktiv beretning om Freja og hendes storebror, der er soldat i Afghanistan. Det er naturligvis ikke rart, at storebror er i krig. Følgende samtale udspiller sig mellem Freja og en veninde, hvis far er i Afghanistan:

Fakta:

Titel: Danskere i krig

Forfatter: Lise Kristoffersen

ISBN: 9788798643715

Sider: 82 sider

Type: Diverse

Forlag: Jyllands-Postens Forlag

"Har din far slået nogen ihjel? spørger Freja.

- Det ved jeg da ikke, siger Ida.

- Skal man da ikke slå nogen ihjel for at være soldat?

- Min far siger, at de er der for at hjælpe med at lave fred, så der kan blive bygget nogle skoler og hospitaler, siger Ida - det er da ikke spor ondt.

- Nå nej, siger Freja".

Det andet hæfte henvender sig til 8.-10. klasse. Det rummer en række artikler om danske soldaters indsats i Afghanistan. Hæftet er meget loyalt i forhold til krigsindsatsen. I lærervejledningen hedder det blandt andet, at materialet skal "formidle viden" og "nedbryde tabuer" om danske soldaters mission og situation. Ved at arbejde med materialet får eleverne mulighed for at reflektere "over betydningen af andres forestillinger og eventuelle fordomme om andres valg af livsbane".

Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved selve krigsdeltagelsen. Det eneste, hæftet forholder sig kritisk til, er behandlingen af de hjemvendte soldater, der "har ydet så meget for fædrelandet".

Og de har virkelig ydet meget. Hæftet er gennemillustreret med flotte farvebilleder af soldater med alle tænkelige proteser. Af genoptræningen på Rigshospitalet. Flyvemaskiner med kister. Grædende forældre, der tager afsked.

Alligevel er der ifølge hæftet ikke noget, de sårede soldater hellere vil end at blive udsendt igen: De vil gerne gøre deres "arbejde" færdigt. Det er "superfedt at være udsendt. Du kan nå at komme helt op at køre tusind gange på en dag", siger en såret soldat på vej tilbage til Afghanistan.

TrygFonden har støttet udgivelsen med 1.160.000 kroner. Forsvaret selv er også involveret i projektet, idet skolerne i uge 46 har mulighed for at få besøg af en hjemvendt soldat, "der er villig til at svare på alle spørgsmål". Måske noget nyt - denne anmelder havde besøg af soldater, der havde været udsendt til Irak. Inden børnene i 9.klasse fik lov til at stille spørgsmål, fik de at vide, at de ikke måtte spørge om, hvor mange de pågældende soldater havde dræbt.

Det er vanskeligt at se, hvordan materialet på fornuftig vis kan indgå i samfundsfagsundervisningen - for slet ikke at tale om at skulle afsætte en hel uge til temaet, som udgiverne foreslår. På ufrivillig vis kan materialet bruges som eksempel på, hvorledes krigsindsatsen for de udsendte på alle områder er invaliderende, og hvorledes den såkaldte aktivistiske udenrigspolitik ubemærket har skubbet sprogbrugen i den offentlige debat over i en ureflekteret krigsretorik. Soldaterne er på "arbejde", og "arbejdet" skal gøres færdigt. Men arbejdsredskaberne er våben, og arbejdet er at skyde mennesker. Og det fremgår ikke tydeligt nok af materialet.

Hvornår er "arbejdet" færdigt? Det giver materialet ikke eleverne mulighed for at tage stilling til.