Anmeldelse

Matematik 3, 4 og 5

Matematik 3, 4 og 5

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forlaget Gyldendal har lanceret det lille forlag Pirana med det erklærede mål at lave de bedste træningshæfter. Det må siges at være noget af en udfordring, da der altid mangler egnet træningsmateriale i matematikundervisningen.

Fakta:

Titel: Matematik 3, 4 og 5

ISBN: 9788702106404

Pris: 31,25 kroner

Sider: 64 sider

Type: Hæfte

Forlag: Pirana

Hæfterne er tænkt som supplerende træningsmateriale, hvor eleverne med varierede opgaver kan arbejde med emner, der giver dem kundskaber og færdigheder ifølge Fælles Mål.

På hver side i hæfterne behandles et overordnet emne dog på forskellige måder. Der er en introopgave, for eksempel en gåde til at åbne op for emnet, og til slut en ekstraopgave til de hurtige.

Hæfterne er lette at arbejde med for både elever og lærere. På første side er således en aftaleside, der bruges til at holde styr på, hvad eleverne har arbejdet med, eller til at anvise, hvad de skal arbejde med. De fleste opgaver er selvrettende. Layoutmæssigt er de meget overskueligt sat op med fine farver, og opgaverne er meget selvinstruerende uden særlig meget tekst, hvilket gør det lettere for de læsesvage.

Ingen tvivl om at matematiklæreren har fået et rigtig fint træningsmateriale med spændende og anderledes opgaver til mellemtrinnet. Hæfter til alle de øvrige årgange er på vej.

At hæfterne ikke knytter sig til et bestemt matematiksystem, er en stor fordel, og med den beskedne pris vil de let kunne leve op til at blive noget af det bedste træningsmateriale.