Engang demonstrerede skoleeleverne. I dag er danske elever meget lidt tilbøjelige til at være aktive i ulovlige protest­aktioner eller almindeligt politisk arbejde, viser en undersøgelse blandt unge i 24 lande.

Danske skoler negligerer elevdemokrati

Elevindflydelsen halter i de danske skoler, viser en ny international undersøgelse. Det påvirker eleverne, så de mister lysten til at engagere sig i politisk arbejde senere i livet, mener formanden for Danske Skoleelever.

Publiceret

ICCS-undersøgelsen

• CCS er en forkortelse for the International Civic andCitizenship Education Study.

• ICCS 2016 undersøger, hvordan skolesystemer, skoler og lærerei 24 forskellige lande forbereder eleverne på deres fremtidige livsom samfundsborgere. ICCS kortlægger elevernes politiske ogdemokratiske forståelse, aktiviteter, holdninger og værdier.

• ICCS-undersøgelsen er baseret på svar fra mere end 94.000skoleelever i 14-15-årsalderen fra mere end 3.800 skoler.

• ICCS har indhentet oplysninger fra cirka 37.000 lærere - ogfra skolelederne - på de medvirkende skoler.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når det kommer til politik og samfundsforhold, ved danske skoleelever rigtig meget, de diskuterer rigtig meget, og de engagerer sig meget, meget lidt. Det har været fortællingen, siden ICCS-undersøgelsen, der undersøger unges forståelse for politik og demokrati, blev offentliggjort tidligere i november.

I undersøgelsen, der er foretaget blandt elever på 8. klassetrin i 24 lande, scorer de danske elever højest på viden om politik og samfund, og de fortæller, at de ofte diskuterer samfundsrelevante emner med familie og venner. Langt de fleste forestiller sig også, at de som voksne vil stemme til lokal- og folketingsvalg. Men derudover er det så som så med lysten til at agere som politisk medborger. Kun få danske elever regner med at melde sig ind i partier eller interesseorganisationer, deltage i lovlige demonstrationer eller udøve civil ulydighed.

»Der er en ret stor diskrepans mellem, hvad der sker i klasselokalet og udenfor«, siger lektor Jonas Lieberkind, en af forskerne bag undersøgelsen. For selv om de danske skoleelever i klasselokalet er yderst diskussionslystne, er de uden for skolen konventionelle borgere med stor respekt for myndigheder og uden lyst til ungdomsoprør.

Og de unge skal ikke mange skridt uden for klasselokalet, før mønsteret sætter ind. For også når det gælder deres helt nære demokrati - elevrådet - vil de gerne stemme, men ikke stille op. Næsten otte ud af ti elever tilkendegiver, at de er klar til at sætte kryds, mens kun tre ud af ti kunne tænke sig selv at have deres navn på stemmesedlen.

Skoleledere er svage på elevdemokrati

Men det er der måske en grund til. ICCS - der står for International Civic and Citizenship Education Study - viser, at landets skoleledere ikke prioriterer elevindflydelse særligt højt i praksis. Elevråd findes på stort set alle danske skoler i undersøgelsen. Men det er kun skoleledere for en femtedel af eleverne, som siger, at der er en høj grad af elevinddragelse i forbindelse med beslutninger på skolen. Det er signifikant under gennemsnittet for de øvrige lande i undersøgelen - og slet ikke godt nok, mener formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

»Det tal er slet ikke højt nok, og det er også mit indtryk, at elevdemokrati fylder mindre i dag, end det gjorde i for eksempel 1980'erne«, siger han og opfordrer sine medlemmer til at sørge for aktivt fungerende elevråd, hvis ikke eleverne selv gør det. Eventuelt kan de søge assistance hos Danske Skoleelever til at løbe det i gang, foreslår han.

I ICCS-undersøgelsen mener danske skoleledere ellers, at eleverne skal have formel viden om samfund og styreformer, og at eleverne skal trænes i kritisk tænkning.

Seks ud af ti skoleledere siger således, at viden om politik og samfund er en af de vigtigste grunde til at danne eleverne politisk, og endnu flere af dem nævner evnen til at tænke kritisk og selvstændigt som et af de vigtigste formål med politisk dannelse. Her ligger de danske skoleledere et godt stykke over gennemsnittet af skoleledere. Men samtidig siger kun otte procent af de danske skoleledere, at en af de vigtigste grunde til, at elever skal dannes politisk, er for at ruste dem til elevdemokrati. Det er den laveste andel i undersøgelsen og hele fem procentpoint under Italien, som har den næstlaveste andel.

I danske klasselokaler er der højt til loftet

Elevorganisation ikke overrasket

Danske Skoleelever er ikke begejstret for de forhold, ICCS-undersøgelsen viser omkring elevdemokrati og -indflydelse, men er på den anden side heller ikke overrasket.

»Danske elever har holdninger, men de går ikke efter at få indflydelse. En væsentlig grund er, at elevråd ikke tages seriøst på skolen«, siger Jakob Bonde Nielsen, der er formand for Danske Skoleelever.

Det er af flere grunde et problem, at elevdemokratiet ofte er på skrømt, mener han.

»Man skal jo huske på, at elevrådet er børnenes første møde med det repræsentative demokrati. Når de så oplever, at deres arbejde ikke bliver taget alvorligt, eller at de ikke får indflydelse ud over for eksempel at arrangere en projektdag eller lignende, så mister de lysten til at deltage«.

Jakob Bonde Nielsen fortæller, at han selv oplevede stor interesse for at stille op til elevrådet i sin klasse på 4. årgang, da eleverne første gang fik lov til at komme på stemmesedlen. »Men i de store klasser var det kun mig, der var interesseret i at sidde i elevrådet. Det er da lidt ærgerligt«, siger han.

Danske elever har en førsteplads i demokratiforståelse

I Norge er eleverne engagerede

En nærliggende tanke kunne være, at de danske elever er tilbageholdende med at deltage i samfundslivet (ud over at afgive stemme til diverse valg), fordi de ikke har så meget at kæmpe for. Især når man i undersøgelsen ser, at de mest aktionsparate elever findes i latinamerikanske lande, hvor demokratiet er mindre fasttømret end herhjemme. Men lektor Jonas Lieberkind afviser, at det hænger så enkelt sammen.

»I Norge, som jo er et land, hvor levevilkårene minder meget om de danske, har de unge en noget større villighed til for eksempel at være med i en politisk forening eller deltage i en frivillig gruppe, der yder noget til samfundet. Så det handler også om ungdomskulturen i de respektive lande og ikke kun om materielle vilkår«, siger han.

Måske handler det også om, hvad skolerne prioriterer, at elevernes politiske dannelse skal bruges til. I hvert fald mener 30 procent af norske skoleledere, at elevernes deltagelse i skolens liv er blandt de tre vigtigste grunde til, at de skal dannes politisk. I Danmark er det tilsvarende tal blot otte procent. Ligeledes mener over dobbelt så mange norske som danske skoleledere, at det er vigtigt, at eleverne rustes til at deltage i lokalsamfundet.

Danske elever vil ikke blande religion og samfund