Profilmodellen: Så stor en andel af hver ungdomsårgang forventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Målet er, at 95 procent af en årgang skal uddannes.
Kilde: UVM.dk
Karakterkrav betyder færre uddannede unge
Siden erhvervsuddannelsesreformen har gjort folkeskolens afgangsprøve til en adgangsgivende eksamen, beregnes færre unge at få en ungdomsuddannelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Siden 2006 har det været et officielt mål, at i 2015 skulle 95 procent af en ungdomsårgang mindst have en ungdomsuddannelse idnen for 25 år efter 9. klasse. Og flere unge gennemfører da også en uddannelse - i 2014 var tallet oppe på 93 procent beregnet i den såkaldte profilmodel. Men i 2015 viste profilmodellen, at 92 procent af ungdomsårgang forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse. Og det er helt forventet, skriver Undervisningsministeriet:
"Tilbagegangen er forventet som følge af erhvervsuddannelsesreformen, der med de nye adgangskrav har reduceret optaget på erhvervsuddannelser i 2015", skriver ministeriet i en pressemeddelelse med henvisning til, at elever nu skal have 02 i dansk og matematik for at kunne komme ind på en erhvervsfaglig uddannelse.
Da 95-procentmålsætningen blev aftalt i 2006, var det 86 procent af en ungdomsårgang, der opnåede mindst en ungdomsuddannelse, og dermed så dermed er der sket en stigning på seks procentpoint. Knap to af de procentpoint er opnået ved oprettelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU.
95-procent-målsætningen står overfor udskiftning, men det er endnu ikke afgjort, hvilken ordning, der skal komme i stedet. Ekspertgruppen for bedre veje til en ungdomsuddannelse, hvor Metropol-rektor Stefan Hermann er formand skal blandt andet komme blandt andet med et bud på, hvordan målsætningen skal nytænkes. Anbefalingerne forventes at komme i begyndelse af 2017. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtaler:
"Vi har rykket os siden 2006 - det kan vi tydeligt se på udviklingen. Men der er sket mange ændringer både med reformer af ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet, siden målsætningen blev aftalt. Derfor er der behov for, at vi forholder os til, hvordan målsætningen bedst bliver sat sammen, så den passer med de udfordringer, vi står over for, og det er den opgave, ekspertgruppen har fået".
Hermann: De svageste unge møder uigennemskuelige systemer
Drengene efter pigerne
Af profilmodel 2015 fremgår det, at 95 procent af pigerne forventes mindst at opnå en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarene tal for drenge er 90 procent. I 2006 var det henholdsvis 90 procent for pigerne og 82 procent for drengene. Så selvom drengene stadig ligger efter pigerne, er forskellen altså faldet fra otte til fem procentpoint.
For drenge med udenlandsk herkomst gælder det, at 81 procent forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, mens tallet for pigerne er 92 procent.
Pigerne af dansk herkomst opfylder målsætningen med 95 procent, mens drengene af dansk herkomst ligger på 91 procent.
Den gode lærer og skoleleder gør en forskel
