Social arv
4   7

Pisa: Elevernes sociale baggrund betyder mindre

Betydningen af elevernes sociale baggrund for resultaterne i Pisa er blevet mindre i Danmark. Men vi har stadig alvorlige problemer, siger forsker.

Danmark og de øvrige nordiske lande lå i forvejen ret godt, når det gælder betydningen af forældres såkaldte socio-økonomiske baggrund for elevernes resultater i naturfag i forhold til de øvrige lande i OECD. Og i løbet af de seneste ti år har den sociale baggrund fået mindre betydning.

Forskerne har set på, hvor meget den socioøkonomiske baggrund kan forklare af de resultater, som man man se i Pisa på naturfagsområdet - samt i matematik og læsning. Den socioøkonomiske baggrund handler både om forældrenes egen uddannelse, indtægt og det berømte parameter: Antallet af bøger i hjemmet.

Artiklen fortsætter under banneret

I 2006 var det i Danmarks 14 procent af elevernes resultater, som kunne forklares ved hjælp af forældre-baggrunden. I 2015-resultaterne, som netop er offentliggjort, er det tal faldet til 10,4 procent.

Gennemsnittet for alle OECD-lande er, at det er omkring 13 procent.

  Ros til lærerne

Det fremgik af forskernes oplæg på en høring om social baggrund og Pisa, som Rådet for Børns Læring afholdt sammen med Folketingets Børne-og Undervisningsudvalg i dag på Christiansborg.

Formand for udvalget, Pernille Rosenkrantz-Theil indledte i øvrigt den velbesøgte konference med at rose lærerne for de gode Pisa-resultater:

"Jeg vil tillade mig at kippe med flaget for de nye resultater og for lærerne. Efter lockouten var motivationen ikke høj, og vi ved alle godt, at det er svært at levere på arbejde i en periode, hvor betingelserne ikke er gode. Alligevel har lærerne altså leveret", sagde hun, før hun gav ordet til forskerne som fremlagde resultaterne.

"Alt i alt betyder social baggrund generelt mindre i de nordiske lande end i OECD som gennemsnit" sammenfattede seniorforsker Vibeke Tornhøj Chistensen fra Kora.

"I Sverige betyder den noget mere, på Island noget mindre end i Danmark", sagde hun.

Tallene for betydningen af social baggrund i læsning og matematik - som er de øvrige to områder, som er blevet undersøgt - adskiller sig ikke fra naturfagsscoren.

 

 

Skolens sammensætning har betydning

Danmark ligger også relativt pænt, når man ser på, hvor meget det betyder, hvordan skolerne er sammensat i forhold til forældre-baggrund.

Her har forskerne set på, hvor meget forskellen er på elevernes resultater alt efter om de går på en skole med forældre med en henholdsvis stærk, svag og blandet socio-økonomisk baggrund.

Gennemsnittet i OECD er, at eleverne scorer 104 points forskel alt efter om de går på de stærkeste eller svageste skoler. I Danmark er tallet 61.

Ulighed slår igennem allerede fra 2. klasse

Men formanden for Rådet for Børns Læring, direktør i SFI, Agi Csonka, er langt fra tilfreds:

"Vi er egentlig ret gode til at mindske  betydningen af social baggrund. Vi ligger pænt og vi blevet bedre til det hen over årene. Så det er en god historie", sagde hun.

"Men der er også en anden, som vi kan se, når vi så zoomer ind på resultaterne. Den sociale ulighed i familierne slår igennem som det vi i rådet kalder lærings-ulighed for børnene", sagde hun.

Forskellen er allerede til stede i 2. klasse, og i dansk, læsning er kundskabsgabet nogenlunde konstant igennem skoletiden. Der er en  tendens til at forskellen forøges i løbet af skoletiden i matematik.

"Unge med ufaglærte forældre fik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik i 2016 et karaktergennemsnit på 5,4, mens unge med en forælder med en lang videregående uddannelse fik et karaktergennemsnit på 8,6", opsummerede hun.

Det handler om mange forskellige faktorer:

"Højtuddannede bruger dobbelt så meget tid på deres børn i forhold til lavtuddannede forældre. Et treårigt barn har hørt 30 millioner flere ord end end en treårig fra et lavtuddannet hjem. Og vi ved, at børns faglige resultater i 9-10 års alderen kan henføres til, hvor meget tale de har hørt, da de var 0-3 år", fortalte hun.

Hun skyndte sig at tage forbehold for, at der naturligvis er højtuddannede som alligevel ikke stimulerede deres børn - og lavtuddannede, som gjorde. Tallene er gennemsnit.

Samarbejde og selvregulering

Det drejer sig ikke kun  om, hvor meget børnene får proppet ind i hovedet, mens de er små.

"Det handler ikke kun om børnenes kognitive udvikling, men i ligeså høj grad om børnenes evner til selvregulering og samarbejde", fortalte hun og referede studier, som viste, at netop disse evner var afgørende for resten af elevernes liv.

Skolen ændrer ikke på, hvor eleverne ligger hen over skoletiden.

"I Danmark kan man se på denne planche (se et af billederne), at vi godt nok har et ok højt niveau, men uligheden fastholdes hele vejen op gennem skolen - der sker ingen ændringer. Niveauet flytter sig lidt, men ikke rigtigt", sagde hun og foreslog, at planchen skulle hænge over alle uddannelsespolitikeres skriveborde.


Vi ved, hvad der skal til

"Men vi ved faktisk meget om, hvad man skal gøre", fortsatte hun.

Man bør arbejde med børns udvikling i vuggestuer og børnehaver. Det skal ikke ligne skole, men det skal ske via pædagoger som ved meget om børns udvikling, sagde hun.

Forældresamarbejdet skal ændres fra at være fortrinsvist socialt "hvor man sidder på alt for små stole og bager kager og hygger sig" til at man taler om, hvordan man stimulerer børn blandt andet ved at lege med og  rim og remser.

I skolen skal der være en skoleledelse, som stimulerer "professionelle læringsfællesskaber", involverer sig i pædagogisk praksis, bruger mål og resultatstyring og giver lærerne indflydelse.

Lærerne skal være gode til didaktik, have høje forventninger til eleverne og være gode til klasseledelse, forklarede hun.

"Vi har i SFI faktisk undersøgt, hvad der virker over for elever med en svag socioøkonomisk baggrund. Det, som har mest effekt, er cooperative learning, samarbejde på en styret måde, turorer, feedback og monitorering", fortalte Agi Csonka.

"Sommerskoleprogrammer, som vi allesammen holder så meget af,  har stort set ingen virkning, mens det at forældrene involverer sig i barnets hjemmearbejde og har fokus på læsning og lektier virker rigtig godt", sagde forskeren.

"Derfor kan vi meget målrettet hjælpe forældre med at skabe noget af det i hjemmet, som styrker deres børn på langt sigt. I det hele taget er det en god ide, hvis vi eksperimenterer mere med, hvordan man kan samarbejde med forældre omkring læringsmiljøet i hjemme", sagde hun.

Direktøren konkluderede, at det "at det er en god ide at tænke i social fordeling". I hvert fald i den forstand, at de steder, hvor der er de største udfordringer, skal der være de bedste resurser og de bedste lærere.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ