Jo, Pisa-testen blev gennemført på rigtig mange skoler med en stor andel tosprogede, da den blev gennemført i marts sidste år. Men det har ikke betydning for det danske Pisa-resultat, forklarer en af statistikerne bag i denne artikel.

Pisa-statistiker: Derfor er tosprogede ikke over-repræsenteret i dansk Pisa

’Over-sampling’ har Pisa-konsortiet kaldt det, når man i Danmark i Pisa-undersøgelser har testet ekstra mange tosprogede elever. Men det betyder ikke, at de tosprogede elever fylder for meget i de danske Pisa-resultater, forklarer en statistiker.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Testningen af en ekstra stikprøve tosprogede skal bruges til den særlige Pisa-rapport Pisa Etnisk, der ser på udviklingen i kompetencerne hos indvandrere og efterkommere i de danske skoler.

"Det var en lidt uheldig formidling at tale om 'over-sampling' eller 'over-repræsentation'. Jeg vil kalde det en ekstra stikprøve", siger kontorchef Peter Linde fra DST Survey,  der er  Danmarks Statistiks kontor for dataindsamlinger og en del af Pisa-konsortiet. 

Folkeskolen.dk's læsere har flere gange sået tvivl om, hvad det betyder for Danmarks score i det internationale Pisa-kapløb, at de tosprogede elever altså var overrepræsenteret, da Pisa-testen blev gennemført. Senest har lærer Marina Norling i kommentarfeltet skrevet om, at udtrækket af usædvanlig mange tosprogede har betydet, at skoler i ghetto-områder er overrepræsenteret i den danske Pisa. 

Er du Pisa-parat? Nej? Så bliv det i tide! 

Peter Linde bekræfter, at Pisa, for at leve op til beslutningen om en stor stikprøve af tosprogede, har måttet udtrække et stort antal skoler med mange tosprogede.  Men det får ingen betydning for Pisa-scoren, fordi ingen skoler og ingen elever vægter mere i Pisa-undersøgelsen end den andel, de repræsenterer. Udtrækker man for eksempel hver 5. skole i Jylland, så vægter hver skole med 5. Dernæst udtrækkes hver 10. af skolens danskfødte elever, og hver af dem tæller for 10 X 5 = 50 jyske etnisk danske elever. Og tager man hver anden af skolens tosprogede elever, så repræsenterer de hver 2 X 5 = 10 jyske 15-årige af anden etnisk herkomst end dansk. Lige så stor en andel man har udvalgt ekstra, lige så meget vægter de mindre i tabellerne, så alt er balanceret.

For at få tosprogede elever nok til Pisa Etnisk, har Pisa-konsortiet også udtrukket hver anden skole med særligt mange tosprogede.  Hver af disse udtrukne skoler repræsenterer altså to skoler med mange tosprogede. Også her tager man hver 10. danskfødt elev, som så tæller for 10 X 2 = 20 etnisk danske elever på skoler med mange tosprogede. Og man tager hver anden af de tosprogede elever, som vægtes i Pisa-resultaterne med 2 X 2 = 4 tosprogede elever fra skoler med mange tosprogede.

'Den sikreste undersøgelse, jeg kender til'

"Det er det internationale Pisa-kontor, der laver lodtrækningerne", forklarer Peter Linde. "På forhånd har de fået elevlister fra skolerne, hvor eleverne er skrevet op efter køn og etnicitet, og disse lister bliver låst, så hverken vi eller skolerne kan påvirke dem. Hvis en elev flytter, sender skolen en ny liste, og så bliver listen igen låst. Det er den sikreste og mest veldokumenterede undersøgelse, jeg kender til", siger han og fortæller, at der også kommer repræsentanter for OECD og kigger over skulderen på nogle af skolerne, når Pisas testadministratorer er ude at gennemføre testen.