Et netværk for alle, der interesserer sig for tysk- og franskundervisning i folkeskolen. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

(2.465 følger) Se alle medlemmer

 

 

 

 

(1.506 følger) Se alle medlemmer
Bachelorprojekt Tysk
0   185

5.-klasser vil gerne have mere tysk

Lærere, forskere og elever siger, at det er for lidt med én ugentlig tysktime i 5. klasse. Men eleverne er glade for faget og går legende til sproget. De er ikke så hæmmede og generte, som i 7. klasse, siger Eda Sadol i sit bachelorprojekt.

Et trygt læringsmiljø, struktur, variation, feedback, læringsmål og inddragelse af eleverne virker motiverende på mellemtrinnet, fremgår det af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Men hvordan står det til med elevernes begejstring for tysk nu, hvor faget er blevet obligatorisk og undervisningen begynder allerede i 5. klasse? Virker de faktorer, der peges på, også motiverende i tidlig tyskundervisning, spørger Eda Sadol i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved UC Sjælland.

I problemformuleringen lyder hendes spørgsmål derfor: "Hvilke belæg er der for at indføre tyskundervisning tidligere i folkeskolen? Hvilken effekt har denne omstilling haft i lærer- og elevregi, og hvordan kan elever i 5. og 6. klasse motiveres til at lære det tyske sprog?"     

Artiklen fortsætter under banneret

Projektets empiriske materiale henter Eda Sadol på to folkeskoler i Roskilde, og ud over empirien inddrager hun "eksisterende brugbart data, såsom rapporter, nationale og internationale undersøgelser", fortæller hun.

"Da jeg i projektet ønsker at undersøge, hvilken effekt den tidligere sprogstart har haft i både lærer- og elevregi, er det oplagt at anvende disse to målgrupper som primære informanter", siger hun.

To linjefagsuddannede tysklærere, der har erfaring med at undervise i faget før og efter den nye folkeskolereform, er blevet interviewet for at få et indblik i deres holdninger til tidligere tysk, og hvilken effekt, de mener, at omstillingen har haft. Tre drenge og fire piger fra 5. klasse er blevet fokusgruppeinterviewet, fordi de har erfaring og oplevelser fra tidligere tyskundervisning.

De kvantitativte data kommer fra en spørgeskemaundersøgelse med svar fra to 5. klasser og to 7. klasser.

"Formålet var at afdække den holdning til den tidligere start på andet fremmedsprog tysk hos de to elevgrupper og at undersøge, hvad der motiverer dem i tyskundervisningen. Det giver mulighed for at have en kvantitativ vinkel på elevernes perspektiv. Det er relevant, at det netop er denne gruppe elever, der svarer på spørgsmålene, da de har erfaring med at begynde tidligere med tysk fra henholdsvis 5. og 6. klassetrin. Selv om spørgeskemaer generelt er velegnede til lukkede spørgsmål med kvantitative svarmuligheder, rummer mit skema både åbne og lukkede spørgsmål", siger Eda Sadol.

Motivation i sprogundervisning

De amerikanske forskere Edward Deci og Richard Ryans teori om selvbestemmelse er en generel motivationsteori, der bidrager med interessante pointer om, hvordan lærere kan motivere elever, siger Eda Sadol. I forhold til motivation i sprogverdenen tager hun teoretisk afsæt hos de britiske professorer Zoltan Dörnyei og Ema Ushioda. Og for at undersøge, hvordan tidligere sprogstart og ændret praksis kan være motiverende for elevernes fremmedsprogstilegnelse er hendes udgangspunkt den ungarske Zoltán Dörnyeis dynamiske forståelse af motivationsbegrebet.

"Dörnyei og Ushiodas teori knytter sig særligt til motivation og sprogtilegnelse, hvilket gør det anvendeligt i denne sammenhæng. Ushioda har erfaret, at mange lærere har svært ved at motivere deres elever til at beholde motivationen til at lære et nyt fremmedsprog. Dörnyei forstår motivation som en dynamisk proces, der ændres alt efter elevernes modenhed, erfaringer samt indre og ydre indflydelse. Ushioda og Dörnyei tillægger læreren, skolemiljøet og undervisningen stor betydning for elevernes motivation til at lære et fremmedsprog. Ushioda peger på det vigtige i, at motivation skal komme indefra. Sproglærerens arbejde står helt centralt, da det er læreren som didaktiker, der naturligt fungerer som den centrale social-skikkelse, der har indflydelse på motiverende kvalitet af læreprocessen i positive og negative retninger", skriver Eda Sadol.     

Motivation hænger sammen med sproget, eleverne og læringssituationen, siger Dörnyei og opstiller rammer, som tydeliggør, hvad de tre forskellige niveauer dækker over.

"Det sproglige niveau skal give eleverne mulighed for at få positive erfaringer og oplevelser med målsproget. Det kan eksempelvis ske ved at anvende film og sange og lade elever være i kontakt med folk, der taler tysk som modersmål. I det sproglige niveau kan der både være tale om elevernes instrumentale og integrative motivation i forhold til Gardners teori. Motivation, der hænger sammen med eleven, der skal lære sproget, har fokus på at udvikle elevernes fremmedsproglige selvtillid. Lærere har stor indvirkning på elevernes motivation til at lære et fremmedsprog, og det bekræftes også af elevsvar i spørgeskemaet, hvor flere nævner tysklæreren som motiverende faktor. På elevniveau er det sproglæreren, der skal give eleverne succesoplevelser og tydeliggøre deres individuelle kunnen. Læreren skal tydeliggøre, at fejl er en del af læreprocessen, hvor fejl bydes velkommen for at eleven kan bevare selvtilliden", skriver Eda Sadol.

Dörnyeis ti motivationsbud

Dörnyei har opstillet ti motivationsbud, som læreren skal være opmærksom på, når elever i fremmedsprogsundervisningen skal motiveres: 

1. Vær selv et godt eksempel,

 2. Etabler et godt forhold til eleverne,

 3. Støt elevernes sproglige selvtillid, 

4. Gør sprogtimerne interessante,

5. Støt elevautonomi,                                                             

6. Differentier undervisningen,

7. Støt elevernes resultatorientering,

 8. Inddrag målsprogets kultur,

 9. Skab en behagelig og afslappet atmosfære,

10. Tilpas opgaver til niveau, situation og mål.

Læringssituationsniveauet kan opdeles i tre motivationsfaktorer: undervisningsspecifikke, lærerspecifikke og gruppespecifikker, skriver hun med henvisninger til en lang række kilder:

"De undervisningsspecifikke motivationsfaktorer relaterer blandt andet til valg af undervisningsmaterialer, der skal være spændende og relevante for eleverne. Læreren kan finde ud af de emner, eleverne ønsker at stifte bekendtskab med i undervisningen, og inddrage det i pensummet så vidt som muligt. Således får eleverne også medbestemmelse, og det er vigtigt for den indre motivation. I læringssituationen er det desuden vigtigt, at læringen gøres sjov og stimulerende for alle elever. Ved at variere i opgaverne, undervisningsmaterialer, aktiviteter og arbejdsformer tilgodeses den enkelte elevs behov og forudsætninger jævnfør kravet om undervisningsdifferentiering i folkeskolen. Lærerspecifikke motivationsfaktorer handler om feedback, hvor læreren skal støtte eleven i tilegnelsesprocessen og levere motiverende tilbagemeldinger. I forhold til feedback er det vigtigt, at der blot gives informationer om, hvad eleven kan gøre bedre for at opnå målene. Den feedback, eleven modtager, skal ikke være kontrollerende, da det ellers kan være demotiverende. Gruppespecifikke motivationsfaktorer relaterer til gruppedynamikken blandt eleverne i klassen, hvor de igennem læringsaktiviteter fremmer samhørigheden i gruppen. Derudover er det vigtigt, at der oftere organiseres cooperative læring og øvelser i klassen".                                                                                                                                                                               

Forsøg med tidlig tyskundervisning

I Norge har man gennemført et større forskningsbaseret forløb med tidligere undervisning i andet fremmedsprog, "Forsøk med tidlig start av 2. fremmedspråk".

"Evalueringen viste, at eleverne var stærkt motiverede og læringsvillige, og lærerne havde et ønske om at fortsætte med initiativet. De norske elever, der deltog i undersøgelsen, beskrev tysk som et forholdsvist nemt sprog at lære på grund af ligheder mellem tysk og norsk. I Danmark antager en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, at det samme er tilfældet for dansk og tysk, og på baggrund af rapporten konkluderer og anbefaler man blandt andet, at andet fremmedsprog skal gøres obligatorisk, og rykkes ned fra 7. til 5. klasse i Danmark. Derudover opfordrer arbejdsgruppen til, at undervisningen i fremmedsprogene i folkeskolen skal løftes. Det kan ske ved, at der i Fælles Mål skal stå, at undervisningen i fremmedsprogene hovedsageligt skal foregå på målsproget fra første dag. I den norske rapport fremhæves blandt andet for en vellykket tidlig sprogstart, at fremmedsprogsundervisning skal være rettet mod praksis, hvor sproget skal tages i brug i situationer, som er meningsgivende for eleverne", refererer Eda Sadol.

På Herskindskolen i Skanderborg Kommune har man undervist i tysk fra 5. klasse siden 1994. Skolens erfaringer er meget positive, blandt andet fordi indhold og terminologi i den tidlige fremmedsprogsundervisning passer meget bedre til 11-12-årige elever.

"Igen pointeres, at indholdet, såsom farver og tal, i begynderundervisningen ikke er passende til pubertetsramte og -hæmmede 7. klasses elever. Tysklærer Poul Kok Sørensen hævder, at der er mange fordele ved at starte tyskundervisningen tidligere. Han mener, at fremmedsprog kan læres siddende, stående, gående, aktivt talende og handlende, hvilket yngre elever får mulighed for at opleve ved tyskfaget, inden generthed og pubertetsmodstand sætter ind. Derudover nævner han, at eleverne i de yngre klasser når at opleve tysk som et brugbart, tilgængeligt og til tider morsomt sprog, blandt andet fordi indholdet og den legende tilgang er mere passende til dem. Som noget helt centralt fremhæves vigtigheden i, at eleverne får mulighed for at opbygge og bevare en solid fremmedsproglig selvtillid. At støtte elevernes sproglige selvtillid er ifølge Dörnyei en af de vigtige faktorer for at motivere eleverne til at lære et fremmedsprog. Derfor er det essentielt, som man også siger på Herskindeskolen, at form og formel korrekthed i tidlig sprogstart kommer i anden række", skriver Eda Sadol.

En legende tilgang til sprog

Om internationale undersøgelser skriver hun:

"Rapporten fra Europarådet, "Addressing ´the age factor" opsummerer begrundelser for tidlig sprogstart med udgangspunkt i en bred vifte af europæisk forskning. I rapporten påpeges, at tidsfaktoren spiller en helt central rolle for elevernes fremmedsprogstilegnelse. Når de yngre elever får mere tid med sproget, får de dermed bedre mulighed for kontakt med målsproget. Alderen bliver også nævnt som en vigtig faktor for læring, og i rapporten skelner man mellem tre aldersgrupper: elever fra seks til ni år, som viser en legende tilgang til læring, elever fra niårsalderen, som kendetegnes som mere skoletænkende, og elever fra 11-årsalderen, som kan have en kognitiv fordel af at være mere vidende i forhold til sprogtilegnelsesforløbet. De yngre elever har generelt nemmere ved både de fonetiske og morfologisk-syntaktiske færdigheder, når de lærer deres andetsprog. Desuden kan de have fordel af deres indlejrede sprogmekanismer ved den tidligere sprogstart. Det viser sig også, at yngre elever er mere aktive i mundtlige sprogaktiviteter og tilegner sig dermed hurtigere receptive og produktive mundtlige færdigheder. Rapporten fra Europarådet fremhæver desuden, at den tidligere sprogstart kan give eleverne overskud til at fokusere på tilegnelse af både sproglige og interkulturelle erfaringer, som kan give dem gode muligheder for både kognitiv, social, kulturel samt personlig udvikling".

Der er brug for tid

En af de vigtige anbefalinger i undersøgelsen fra Europarådet er, at der skal sættes tilstrækkelig tid af til den tidligere sprogstart, og undersøgelsen Early language learning viser, at elever skal have mulighed for at komme i berøring med målsproget så meget som muligt. Selvom tyskundervisningen med folkeskolereformen nu begynder i 5. klasse, mener lærere, at kun én time om ugen ikke er optimalt for at give eleverne de færdigheder og kundskaber, som nævnes i Forenklede Fælles Mål.                                              

Det er en realitet, at eleverne i 5. og 6. klasse får mere tid til at tilegne sig det tyske sprog, da de begynder to år før. Imidlertid ligger der et problem i forhold til tidsrammen for andet fremmedsprog. Empirien fra Europarådet viser, at tid og flere lektioner er en forudsætning for bedre sprogtilegnelse, dog er eleverne ikke i kontakt med målsproget så meget ved at sætte kun én enkel lektion i 5. klasse.

En stor del af Eda Sadols empiri viser også utilfredshed med tidsrammen blandt lærere og elever. Informanten Bo er, ligesom mange andre tysklærere, tilfreds med den tidligere sprogstart. Han nævner også indholdsdimensionen og den legende tilgang som mere passende til 5. og 6. klasses elever, der har medført, at han ikke skal bruge så lang tid på at bryde facader og motivere for selve faget. Men omstillingen har medført udfordringer for lærere og elever, mener han:

"Altså ligger den største udfordring i de små klasser, altså, at der ligger for få timer. At have én tysktime eller alternativt to på en uge, det er ikke nok, synes jeg selv".

I spørgeskemaet blev der spurgt, om eleverne mente, at tysk har for få ugentlige timer, og blandt eleverne i 5.klasserne svarer 77 procent ja. En elev uddyber:

"Jeg kunne god tænke mig flere timer tysk, fordi vi vil lære mere, og fordi det er sjovt".

Selvom eleven er utilfreds med få tysktimer, er der alligevel noget, der er tilfredsstillende. Det er tydeligt, at eleven har en intrinsisk motivation, da han har lyst til at lære tysk og oplever en vis glæde ved faget. Hele 69 procent af eleverne i 5. klasse mener, at tysk er et sjovt og lærerigt fag, mens det i 7. klasse er 59 procent.

"Eleverne i 7. klasse startede med tysk fra 6. klasse og er nu i puberteten, hvor de kan føle sig mere hæmmede. Det kan være årsagen til den lavere procentdel sammenlignet med 5. klasserne", vurderer Eda Sadol.

(Se hele analysen side 18 til 27 i projektet.)

Generel positiv effekt, men tid er den kritiske faktor

Der er forskellige årsager til, at politikerne i skolereformen besluttede at tyskundervisningen skal begynde tidligere.

"For det første gør landets naboskab med Tyskland det naturligt, at tysk er et vigtigt fremmedsprog i Danmark. For det andet skal der i Danmark arbejdes på at opnå et højere uddannelsesniveau på sprogområdet, da der er brug for mangfoldighed af sprog for at deltage på kvalificeret vis i det kulturelle og politiske fællesskab. Flere undersøgelser har også evidens for, at det er uhensigtsmæssigt at indføre et nyt fremmedsprog for elever i 13-14 års alderen, da elever i 7. klasse har flere hæmninger og er mere generte, end når de er yngre", skriver Eda Sadol i projektkonklusionen.

Undersøgelser har vist, at yngre elever generelt har nemmere ved de fonetiske og morfologiske færdigheder, hvor de også tilegner sig hurtige receptive og produktive færdigheder. Flere skoler, som har indført tidligere tyskundervisning før reformen, har haft positive resultater både i forhold til motivationen og indholdsdimensionen.

"Det kan konkluderes, at denne omstilling generelt har haft en positiv effekt, såvel for lærere som elever set ud fra empirien. Dog er der en kritisk faktor, der har haft en negativ effekt for lærere og elever, når der i 5. klasse kun er afsat én lektion. Dermed kan der ikke siges, at den nye folkeskolereform giver de optimale rammer for, at eleverne kan komme i kontakt med målsproget så meget, som det anbefales", siger hun.

Ud fra lærernes og elevernes udsagn kan det konkluderes, at tidlig sprogstart har medført, at eleverne er mere motiverede for faget, da den tidlige start blandt andet har ændret rammerne for undervisningen. Den tidlige start kræver, at læreren bruger metoder, der er målrettet den nye aldersgruppe: Sange, leg, musik, rim og remser, som er mere tilpasset elever i 5. og 6. klasse. Derudover er det vigtigt, at indholdet giver mening for eleverne ved at undervisningen fra begyndelsen bygger på nære emner. Varierede aktiviteter motiverer, fordi eleverne kan erhverve sprog på forskellige måder. Et trygt læringsmiljø, hvor eleverne kan udfolde sig sprogligt, og hvor fejl bydes velkommen, er også givtigt for elevernes indre motivation og for udviklingen af deres fremmedsproglige selvtillid, siger Eda Sadol. 

I arbejde med projektet og analyseresultaterne har hun erhvervet ny viden og fået en bredere forståelse for den tidligere sprogstart og af, hvordan lærere i praksis kan motivere elever i begynderundervisningen. Hun opstiller en række punkter, der viser nogle praktiske tiltag, som læreren kan bruge for at motivere eleverne i 5. og 6. klasse til at lære det tyske sprog: 

  • Arbejde ud fra nære emner, såsom familie, årstider, min dagligdag/ fritidsinteresser,
  • Etablere et trygt og stimulerende læringsmiljø, hvor fejl ses positivt i forhold til elevernes videre sprogtilegnelse,
  • Variere undervisningen både i forhold til arbejdsformer, aktiviteter og undervisningsmaterialer,
  • Inddrage eleverne i undervisningen, så de kan være medansvarlige og have indflydelse på valg i undervisningen,
  • Lade indholdet være aldersvarende, så eleverne kan genkende sig i stoffet,
  • Lade eleverne være i kontakt med målsproget så meget som muligt i hver lektion,
  • Inddrage både receptive og produktive færdigheder,
  • Anvende it som et didaktisk og pædagogisk redskab i sprogundervisningen,
  • Organisere Cooperative Learning-øvelser, der med fordel kan anvendes i forbindelse med bevægelse og mundtlige aktiviteter.

Læs hele projekte herunder:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ