Med gymnasiereformen bliver folkeskolen en eksamenskole - det opfordrer DLF politikerne til at genoverveje.
Foto: Istock
DLF: Gymnasiereform vil give mere bureaukrati
Gymnasiereformen gør folkeskolen til en eksamensskole, man kan dumpe, og den plan dumper DLF, der også sammen med en række andre foreninger fraråder mere bureaukrati og obligatorisk 'studieportfolio'.
FAKTA DE NYE ADGANGSKRAV
For at styrke fagligheden og sikre, at de unge er klar til engymnasial uddannelse indføres der nu en styrketuddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæretuddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx,opfylde et minimumkarakterkrav på 5,0 i deresuddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf,skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deresuddannelsesparathedsvurdering i 9. klasse. For en positivuddannelsesparathedsvurdering, må det faglige niveau ikke falde tilunder minimumsniveauet fra 8. til 9. klasse.
Niveauet i uddannelsesparathedsvurderingen skal bekræftes vedelevernes afgangseksamen.
Elever med et gennemsnit på mindst 6 i de bundne prøvefag vedfolkeskolens afgangseksamen får en mulighed for at blive optagetuden at have en positiv uddannelsesparathedsvurdering.
Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolensafgangseksamen, der svarer til uddannelsesparathedsvurderingens5,0, får krav på optagelse på en gymnasial uddannelse, hvis deopnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefagved folkeskolens afgangseksamen. Hvis de søger direkte ind på hf i10. klasse, kan de optages, hvis de har opnået 02 i dansk ogmatematik i Folkeskolens afgangseksamen. Hermed bliver folkeskolensafgangsprøve nu en afgangseksamen.
De elever, hvis standpunktskarakterer i april måned i 9. klasseopfylder uddannelsesparathedsvurderingens minimumskrav på 5,0, mensom får mellem 2 of 3 i gennemsnit i de bundne prøvefag vedfolkeskolens afgangseksamen, er forpligtet til at gennemføre envejledningssamtale med henblik på at udfordre elevernes valg afungdomsuddannelse, hvorefter eleven har krav på optagelse på enungdomsuddannelse, eleven ønsker, det være sig en gymnasialuddannelse, en erhvervsuddannelse eller eux.
Kilde: Uvm.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Gymnasiereformen får store konsekvenser - ikke bare for gymnasiet, men også for folkeskolen. Primært fordi grundskolen ikke længere afsluttes med en 9. klassesprøve - det bliver i stedet "folkeskolens afgangseksamen".
Og det er ifølge Danmarks Lærerforening en fundamental ændring af folkeskolen:
"Foreningen finder det helt uacceptabelt, at folkeskolens prøver skal ændre karakter, så det fremover vil være muligt for en elev at komme i den situation, at man kan betragtes som ikke bestået. Folkeskolen er et alment dannelsesprojekt, som den enkelte elev i kraft af undervisningspligten er nødt til at følge - eller i det mindste, et tilbud, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af folkeskolen. Det er meningsløst at give unge den opfattelse, at de er dumpet i folkeskolen - for nogle vil det medføre en modløshed og manglende tro på, at kunne blive en integreret og ligeværdig del af samfundet", skriver DLF i sit høringssvar til gymnasiereformen, der er aftalt af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Derudover kritiserer foreningen, at loven er skrevet hurtigt.
"Foreningen finder det beklageligt, at lovforslaget bærer stærkt præg ikke at være gennemarbejdet, især da forslaget griber ind i mange andre uddannelsesområder, herunder især i folkeskolen. Foreningen finder det stærkt problematisk at upræcise og komplicerede regler skal haste implementeres. Det vil få vidtrækkende konsekvenser for folkeskolen, UU-vejledningen, de øvrige uddannelsesområder og ikke mindst de unge", skriver foreningen.
Prøve eller eksamen - kald det hvad du vil
A- og B-hold
DLF problematiserer også, at de nye adgangskrav er meget svære at overskue (se faktaboks), og det vil være svært for eleverne at vide med sikkerhed, hvornår de har krav på at blive optaget. Ligesom foreningen anbefaler, at der gælder de samme adgangskrav uanset, om der er tale om gymnasium eller en anden ungdomsuddannelse.
"Lovforslaget vil forøge den restgruppe af unge som kommer i klemme mellem de forskellige ungdornsuddannelsestilbud. Forældre og elever vil have meget svært ved at overskue, hvad der kræves for at forsætte på en ungdomsuddannelse. Samtidig vil dette forslag medføre, at der skabes yderligere kunstige skel mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Dette vil yderligere devaluere erhvervsuddannelsemes prestige og medføre en opdeling af elever i henholdsvis et A- og et B-hold".
Obligatorisk portfolio
Som en del af overgangen til ungdomsuddannelse skal der nu udarbejdes en "studievalgportfolio". Om det skriver DLF:
"Forslaget om studievalgportfolio minder om den tidligere uddannelsesbog, som blev afskaffet som del af tidligere regelforenklinger og afbureaukratisering. Kravet om udarbejdelse af studievalgportfolio vil øge arbejdsopgaver vedrørende vejledning. Der bør derfor sikres tilstrækkelige midler til dette arbejde såvel i skoler som på UU-centre".
Gymnasiereformen er planlagt til at træde i kraft i skoleåret 2017/18 - de nye adgangskrav fra 2019.
