"Tør du komme med kritik af skolehverdagen i offentligheden?" Det spørgsmål svarede over halvdelen af de adspurgte skolefolk nej til i en undersøgelse, som Folkeskolen gennemførte sidste år. 28 procent svarede ja, mens 20 procent ikke vidste, om de var klar til at kritisere skolehverdagen.

Lille fremgang for skolefolks ytringsfrihed

Og det er ikke kun lærere, der tænker sig om flere gange, før de skriver debatindlæg i den lokale avis. Mange offentligt ansatte holder kritik tilbage af frygt for, hvilke konsekvenser kritikken får for deres arbejdsliv.

"Det er blevet langt sværere at få medlemmer til at ytre sig i vores medlemsblad", sagde formand for gymnasielærerne Annette Nordstrøm Hansen på konferencen som FTF, LO, Akademikerne og Dansk Journalistforbund sammen havde arrangeret. Hun understregede, at det ikke bliver lettere, når der er så mange besparelser i sigte, som er tilfældet på gymnasierne.

Og formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg er enig. "Det er svært at få lærere til at sige noget", siger han. "Folk er bange for at kræve deres ret. Der har været en retorik fra KL med en tone af, at lærerne har haft for stor indflydelse. Lærerne kan mærke det pres. Og der er også mange skoleledere, der putter sig".

Som privatperson har du større ytringsfrihed

Mange bruger ikke ytringsfriheden

FTF havde sammen med LO, Akademikerne og Dansk Journalistforbund inviteret til konferencen om offentligt ansattes ytringsfrihed. De havde også inviteret højesteretsdommer, dr. jur. og formand for udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed, Jens Peter Christensen. Han fortalte, at langt de fleste offentligt ansatte ikke ytrer sig offentligt med en kritik af deres arbejdsplads. De kan godt være utilfredse, men de passer deres arbejde uden at have behov for at skrive debatindlæg eller deltage i debatter.

Men nogle holder sig tilbage af frygt for konsekvenserne.

"Der er en anden gruppe, som er bange for at ytre sig. Men også i høj grad på grund af kollegerne. Det er ikke sikkert, man bliver en helt blandt kollegerne, hvis man begynder at ytre sig kritisk om sin arbejdsplads, og så er der også dem, som er bange for karrieren. Selv om man ikke bliver kaldt til samtale eller får en irettesættelse, så er det ikke sikkert, at det er karrierefremmende".

Han understregede, at det er vigtigt, at 'markarbejdernes' kritiske ytringer kommer ud.

"Det er vigtigt, at sådanne ytringer kommer frem. For det er offentligt ansatte som kender til forholdene".

Han mener, at der er brug for en oplysningskampagne, som gør både medarbejdere og ledere mere bevidste om loyalitetsbegrebet på en arbejdsplads.

Oplysning på vej

I mandags udsendte Justitsministeriet en meddelelse om, at regeringen nu vil styrke oplysningsindsatsen for offentligt ansattes ytringsfrihed. Men sådan en styrkelse er slet ikke nok, lyder det fra FTF.

FTF: Offentligt ansatte skal kende deres ytringsret

Lærernes hovedorganisation mener, at offentligt ansatte lovmæssigt skal være sikret mod ledelsens reaktioner på kritiske ytringer.

"Vores undersøgelser og erfaringer tilsiger, at der ikke er flere ansatte, der tager bladet fra munden, førend de sikres bedre i ansættelsen", sagde advokat i FTF Helle Hjorth Bentz på konferencen.

Hun understregede, at der også er behov for oplysning på arbejdspladserne og en kulturændring.

"Her spiller ledelsen en helt afgørende rolle for, hvilken kultur der hersker på arbejdspladsen", sagde hun. Men også kollegernes reaktioner har stor betydning for kulturen.

"For blot én negativ reaktion over for én kollega virker negativt adfærdsregulerende over for de øvrige kolleger på den samme arbejdsplads, uanset om det efterfølgende klargøres, at reaktionen var uberettiget".