Også 8. klasser deltager i DM i skills - her et billede fra en tidligere konkurrence.

DM i skills giver bred introduktion til uddannelse

Torsdag og fredag er der DM i skills. Her dyster elever på patientpleje og murerarbejde. Dermed kan folkeskolelærere få mulighed for at stifte bredt bekendtskab til erhvervsuddannelserne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I det daglige kan det være svært at danne sig et overblik over, hvilke erhvervsuddannelser eleverne bliver tilbudt. Man kan besøge enkelte erhvervsuddannelser, men til DM i skills får man som lærer samlet hele viften. Det fortæller sekretariatschef i SkillsDenmark Ulla Groth.

"Vi kan give en introduktion til erhvervssystemet, fordi vi kan præsentere en bred vifte af uddannelser. Lærere kan sagtens have været på besøg på en erhvervsuddannelse, men det præsenterer dem ikke for alle fag", siger Ulla Groth.

Større kendskab til de enkelte uddannelser er derfor vigtig. En af dem, som ikke har så meget gennemslagskraft, men er vigtig for vores samfund, er sosu-uddannelsen. Og de stiller også op i DM i skills.

Rekordmange klasser i DM Skills

Sosu'er viser deres skills

Patientpleje, viden om hygiejne og medicinering er nogle af de ting, som ti sosu-assistenter fordelt på fem hold bliver testet i, når de går på scenen i Fredericia. I år bliver konkurrencen live-streamet på nettet for første gang. Sekretariatschef i Danske SOSU-skoler Michael Esmann håber, at live-streamingen af konkurrencen vil give flere et indblik i, hvordan sosu-assistenter arbejder.

"Vi synes, det var ærgerligt, at man skulle være der fysisk for at kunne følge med. For vi oplever, at der findes mange forestillinger om, hvordan sosu'er arbejder. Ofte hører vi, at det har noget med hygiejne hos ældre borgere at gøre, men vi vil også gerne sætte fokus på det værdige møde med borgeren," siger han.

De besøgende til DM i skills bliver altså ikke de eneste, der får mulighed for at følge konkurrencen. Og det skal især komme lærerne til gode.

"Vi er hillerødder, vi knækker jer som gulerødder" 

Bedre lærervejledning

Konkurrencen består af flere opgaver, hvor de deltagende sosu-assistenter skal tage sig af borgere, der har brug for hjælp. Borgerne spilles af skuespillere, som udgiver sig for at være Parkinson-patienter eller psykisk syge.

"Deltagerne kan for eksempel komme ind til en borger, som siger, at hun vil have en morgenbajer. Her vil de blive testet i ting som faglighed og empati," siger Michael Esmann.

Live-streamingen af konkurrencen vil vise, hvordan sosu-assistenterne arbejder i hverdagen. På den måde får folkeskolelærerne bedre muligheder for at vejlede elever om hverdagen som sosu-assistent.

Konkurrencen kan følges på sosu.dk og mediehuset-kbh.dk. Den går i gang torsdag den 4. februar klokken 11 og varer til lørdag, hvor der kåres en vinder. Efterfølgende vil man kunne finde en video fra konkurrencen på hjemmesiden.

Du kan følge eventet på linket til højre.