on. 13. jan. 2016 kl. 11:03

Undersøgelse: Lektiecaféerne styrker ikke svage elever

  • Det er ikke meget, de fagligt svage elever får ud af undervisning. Det viser en undersøgelse fra DLF. Drop nu lektierne, lyder det fra lektieforsker.
    Det er ikke meget, de fagligt svage elever får ud af undervisning. Det viser en undersøgelse fra DLF. Drop nu lektierne, lyder det fra lektieforsker.
Af: Sebastian Bjerril

Det er ikke meget, de fagligt svage elever får ud af de obligatoriske lektiecaféer. En undersøgelse fra DLF viser, at kun 35 procent af tillidsrepræsentanterne mener, at deres skoles lektiehjælp understøtter de elever, der har det svært. Skole og Forældre mener, at man bør overveje at gøre lektiecaféerne frivillige igen.

"Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater". Sådan lyder ét af de tre overordnede mål, der blev indført med reformen. Men det er umiddelbart så som så med at mindske den sociale beydning, når det kommer til lektiehjælp.

For kun 35 procent af tillidsrepræsentanterne på landets folkeskoler vurderer, at lektiehjælpen understøtter de fagligt svage elever. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, som foreningen har lavet blandt sine tillidsrepræsentanter.

Og billedet er ikke meget bedre, når det kommer til skolernes fagligt stærke elever eller de elever, som ligger midtimellem. Her vurderer tillidsrepræsentanterne på henholdvis 51- og 54 procent af skolerne, at lektiehjælpen på deres skole understøtter eleverne.

At lektiehjælpen i form af både lektiecaféer og den faglige fordybelse ikke har haft større effekt, overrasker formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal. Og at hjælpen langt fra er den hjælp for de svage elever, som den er tiltænkt, kommer særligt bag på ham.

Skolerlederne: Det kan ingen være bekendt

Sådan er undersøgelsen lavet

Resultaterne i undersøgelsen fra Danmarks Lærerforening bygger på svar fra foreningens tillidsrepræsentanter på landets skoler. Svarene er indsamlet i perioden 8. september til 12. oktober.

"Jeg mener, at hvis man har det problem på skolen, så skal man sandelig have gjort noget ved det. Så det undrer mig, at man ikke har været mere ihærdig med at gøre det bedre. Ingen kan være tjent med og være bekendt, at tallene er så lave", siger han.

Claus Hjortdal peger på, at ansvaret for, at lektiehjælpen får den forventede effekt både ligger på skuldrene af skolerlederne og tillidsrepræsentanterne. Derfor har begge parter en stor opgave foran sig.

"Tillidsmændene har en ligeså stor rolle som skolelederne til at få gjort noget ved det her. For hvis det er deres oplevelse, så synes jeg da i høj grad, at de har en stor opgave i forhold til at få gjort noget ved det".

Lektieforsker: Drop lektiecaféerne


Men spørger man forsker med ph.d. i lektier Flemming B. Olsen, er det langt fra overraskende, at det ikke ser ud til, at de svage elever får et fagligt udbytte i lektiecaféerne. Lektiecaféer tilgodeser slet ikke de svage elever, mener han.

"I en lektiecafe sidder eleverne og måler sig op mod hinanden, og det gør, at de føler sig ude på et sidespor. Det giver en nederlagsfølelse og en dårlig opfattelse af egen formåen. Det er ikke motiverende, og derfor får de ikke så meget ud af lektiehjælpen, fordi de ikke spørger, og de engagerer sig ikke. Det er den barriere, der er i det", fortæller han.

I stedet foreslår han, at skolerne helt dropper lektiecaféerne og satser fuldt ud på at blive det, han kalder en lektieintegreret skole, hvor der ikke arbejdes med begrebet lektier. I stedet skal lektierne integreres som en del af undervisningen.

"Jeg har undersøgt, at det giver bedre læring, når arbejdet med lektier foregår sammen med dem, man skal lave opgaverne sammen med, og at det sker, mens læreren er der. For det viser tydeligt, at rollen ændrer sig for de svage elever. De bliver mere interesserede, mere spørgende og mere aktive i undervisningen", fortæller Flemming B. Olsen.

Få skoler har planer om at droppe lektierne

Derfor er han bekymret over, at undersøgelsen også viser, at kun få skoler er stoppet med eller har planer om at stoppe med at sende elever hjem med lektier for. Undersøgelsen viser, at 5 procent af skolerne ikke længere giver lektier for, mens 10 procent har en ambition om at blive lektiefrie skoler en gang i fremtiden.

Claus Hjortdal er ikke enig. Han mener, at skolerne skal skære kraftigt ned på lektierne, men de skal ikke helt droppes.

"Jeg har ikke en ide om, at skolen skal være lektiefri. Men jeg har en ide om, at lektier i høj grad er noget, hvor man skal hjem og fortælle forældrene, hvad man har lært fremfor, at man skal hjem og sidde med noget, som for de svageste i forvejen har svært ved i skolen, og så kommer man hjem til nogle forældre, der ikke kan hjælpe en", siger han.

Derfor skal eleverne kun sendes hjem med opgaver, de magter. For det er hverken sjovt for barnet eller forældrene, hvis eleverne kommer hjem med noget, de ikke kan løse, mener han.

"Det er ikke sjovt at sidde med noget, de ikke kan finde ud af. Det er der ingen forældre, der ønsker. Alle forældre ønsker at kunne konstatere, at deres barn kan finde ud af det, som de har fået med hjem. Så vil man gerne sidde ved af dem og høre på det. Det er den form for tænkning, vi skal have".


Forældre: Gør lektiecaférne frivillige igen, hvis resurserne ikke er til mere

Også foreningen Forældre og Skole er meget bekymrede over, at lektiecafeerne tilsyneladende ikke hjælper de svage elever. Men det er et billede, som foreningen nikker genkendende til, lyder det fra formand Mette With Hagensen.

"Det hænger godt i tråd med en undersøgelse, vi har lavet, hvor forældrene bliver spurgt, hvad de synes om lektiecafeen. Børnene kommer hjem og siger: 'Jeg har været i lektiecafé, men jeg har ikke lavet mine lektier, fordi jeg ikke har kunne få hjælp, fordi der var for få voksne", siger hun.

Og ifølge hende er det ikke kun de svage elever, der ikke får et udbytte af lektiecaférne. Hun fortæller, at hun får tilbagemeldinger om, at de elever, som ikke har lektier for, bliver bedt om at spille et spil.

Ifølge Mette With Hagensen bør skolebestyrelser derfor sætte sig ned og vurdere, om deres skole kan tilbyde en ordentlig lektiehjælp for de resurser,  de har. Hvis ikke det lader sig gøre, må de hive fat i kommunalpolitikerne. Og er der ikke flere penge at hente, bør det overvejes, om lektiecafeerne igen skal gøres frivillige. 

"Jeg lukker lidt op for, om vi skal have frivilligheden ind igen? Skal vi hellere bruge resurserne på de børn, der har behovet, og så sende de andre hjem eller lade dem gøre noget andet? Det handler om at få kvalitet ind i skoledagen, og hvis ikke vi kan få kvalitet med de resurser, vi har, så må vi finde den kvalitet, vi kan få med de resurser, vi nu en gang har", siger hun.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
on. 13. jan. 2016 kl. 11:28 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Tjah
Ud over lektiecafeer, som faktisk ike længer burde eksistere fordi det nu er en del af UU, så er anbefalingen fra UVM omkring hjemmearbejde, som alle lærer burde overholde:

1. lektierne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læ...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 12:05 Jens M Lindtner

Overlærer

Claus Hjortdal har tilsyneladende ikke overvejet at det har betydning, hvilke voksen-resurser (hvor mange voksne og med hvilken baggrund) der får opgaven med at hjælpe med lektierne. Det er måske ukendt, men økonomi har en kæmpe stor betydning for hvordan lektiehjælpen fungerer.

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 12:59 Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Lærer

Så ville jeg i grunden gerne have en forklaring fra Claus Hjortdal på, hvordan i alverden han er nået frem til, at tillidsrepræsentanterne har en lige så stor opgave som skolelederne i at få lektiecaféer til at lykkes??
Med hvilken begrundelse - udover at de konstat...
Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 21:47 Vagn Madsen

LEKTIELÆSNINGENS ANATOMI
Det rumlede længe før de fatale studenterballadeår blandt såkaldte progressive pædagoger og lærere, men det tog især fat i disse år. Lektielæsning blev lagt for had. Lektier blev fra at være besværlige pligter nærmest til børnemishandli... Vis hele teksten

Klag