I en rapport fra DPU svarer 76 procent af underviserne på læreruddannelsen, at de i meget høj, høj eller i nogen grad har behov for et kompetenceløft i læringsmålstyret undervisning. At underviserne ikke føler sig rustede til at undervise i reformens mål, giver ikke anledning til store panderynker hos formanden for Lærerstuderendes Landskreds Christian Dalby. Han mener, at underviserne gør et godt stykke arbejde, set i forhold til implementering af både en ny folkeskole- og læreruddannelsesreform.

"Vi bliver ikke super bange, når vi læser rapporten. Vi mener, at det er forventeligt, at det tager noget tid at inkorporere nye mål, især når der både har været en ny reform på læreruddannelsen og i folkeskolen. Vi kan tydeligt mærke, at vores undervisere gør det så godt, de kan."

Ny rapport: Undervisere på læreruddannelsen savner reformviden 

Han er ikke bange for, at han får brug for ekstra uddannelse, når studiet bliver udskiftet med mødet med virkeligheden ude på skolerne.

"Når man spørger skolerne, når vi kommer ud, er de rigtigt tilfredse med os, så derfor er jeg ikke bekymret for, at vi ikke bliver uddannet godt nok. Når det er sagt, er det naturligt, at man ikke kan komme omkring samtlige didaktiske værktøjer på læreruddannelsen, så man kan stå i en situation, hvor man mangler konkret viden om et specifikt værktøj, når vi er færdiguddannede. Derfor er det vigtigt, at læreruddannelsen uddanner de lærerstuderende til pædagogisk refleksion."   

DLF: De studerende skal klædes på til at tænke selv

Hos Danmarks Lærerforening giver rapportens konklusioner heller ikke anledning til alvorlige bekymringer. Formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Bjørn Hansen, mener, at de studerende mest af alt har brug for at blive klædt på til selv at kunne udforme en undervisning, de mener passer bedst i den pågældende situation. Derfor er der ikke nødvendigvis brug for undervisning i meget konkrete forhold.

"Der ikke er nogen grund til at vide, hvordan de fx får bevægelsen ind i alle fag. Underviserne skal give det overordnede didaktiske grundlag til, at de lærerstuderende kan reflektere over, hvordan de skal bruge elementerne fra reformen i undervisningen. Derfor er det ikke den enkelte på læreruddannelsen, der skal kunne de ting. De skal kende til, at der er bevægelse i undervisning, og de skal kunne argumentere, hvorfor der er forskningsmæssigt belæg for, at lærerne skal bruge bevægelse i undervisningen."

Lærerstuderende advarer: Læreruddannelsen er ikke blevet bedre 

Læreruddannelsen er blevet glemt 

Modsat andre uddannelser, der undergår en reform, har underviserne på læreruddannelsen ikke modtaget nogen efteruddannelse, og den manglende efteruddannelse er skyld i, at underviserne efterspørger mere reformviden, vurderer Jens Rasmussen fra DPU, der er en af forskerne bag rapporten.

"Det er mit gæt. I hvert fald er det en kendsgerning, at underviserne er blevet glemt i forhold til efteruddannelse.  Ser man fx på folkeskolen blev reformen fulgt op af massiv efteruddannelse af lærerne af både statslige midler, kommunale midler og en A.P.-Møller-donation. Men det er slet ikke sket i forbindelse med læreruddannelsesreformen", siger Jens Rasmussen.

Ministeren lyttede: Målstyring alligevel ikke et hovedmål i læreruddannelsen