Anmeldelse

Brevet i boksen

Også i kristendomskundskab bør der læses for at lære

Velmenende, men ikke helt vellykket materiale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med undervisningsmaterialet "Brevet i boksen" afrunder Bibelselskabet nu sin systemserie, der bærer titlen "I boksen". Dette materiale, der henvender sig til indskolingen, består af elevbog og undervisningsvejledning og tager udgangspunkt i en række meget korte tekster i brevform, der skal sætte tankerne i gang inden for en række givne, livsfilosofiske emner. Elevbogen deler sig her op i 15 meget enkelt præsenterede temaer som jalousi, retfærdighed, ensomhed og venskab. Emnerne er velvalgte og vil derfor sandsynligvis interessere mange indskolingselever.

Fakta:

Titel: Brevet i boksen

Forfatter: Maria Baastrup Jørgensen og Therese Baastrup

Illustrator: Kamilla Wichmann

Pris: 71,96

Sider: 62

Type: Elevbog

Forlag: Bibelselskabets Forlag

Pris: 499,95

Sider: 75

Type: Undervisningsvejledning

Materialet vil det godt, men fungerer ikke optimalt. Forfatterne er fagpersoner med teologisk og linjefaglig baggrund, men de giver desværre ikke sig selv mange muligheder for at vise dette. Elevmaterialet er næsten tømt for religionsfaglig substans; blottet for fag- og temarelevant indhold, der af hensyn til forforståelsen og altså læseforståelsen kunne skabe en platform, en kontekst og dermed en indgang til tankeverdenen – eksempelvis kunne en sådan substans være hentet fra de religiøse tankers geografi, mytologier og helligtekster. Mange af de livsfilosofiske temaer er samtidig tekstligt så kortfattede, at det er vanskeligt som elev på egen hånd eller i grupper at arbejde på et reelt fagligt grundlag.

Der lægges med dette ret luftige elevmateriale op til en meget høj grad af lærerstyret undervisning (i øvrigt med en erfaren og faguddannet lærer) og til stor forhåndsviden og forforståelse hos eleverne, da de ikke gives de referencer, der kan hjælpe dem med at koble sig op på eksempelvis religioner og tankesystemer – og dermed tage emnet ud af det mere dansk-almene. Kristendomskundskab er ikke dansk i supplerende form.

Dermed står eleverne med et materiale, der lægger an til et refleksionsforløb om menneskets største glæder og bekymringer, og som ikke er svært for dem at læse, men som er svært for dem at arbejde fagorienteret med. Problemet omkring den manglende indgang til de religiøse universer og altså forforståelsen er af strukturel art: Det forekommer denne anmelder, at materialet mangler sproganalytisk bearbejdelse. I systemets præsentationsbrochure forudsættes på lignende vis fra starten - med den store brug af bestemt form – et forhåndskendskab til ubeskrevne fænomener som "bibelboks", "forløbet", "genstanden" og "de ti temaer" – udtryk, som ikke forklares, og som derfor ikke er umiddelbart meningsgivende for brugeren. Det skaber forvirring; man står desværre i stampe og må selv bane sig vejen.