FOLKESKOLENS ÅRLIGE UNDERSØGELSE AF SKOLENEDLÆGGELSER VISER FOR2015:
• 19 skoler nedlægges til sommer, hvoraf Randers Kommune tegnersig for de fem.
• 79 skoler lægges sammen til 30 skoler med undervisning påflere matrikler. Flest skoler bliver lagt sammen i Esbjerg, hvor 24skoler bliver til syv skoler. En af dem kommer til at bestå af femmatrikler. I Frederikshavn lægges 14 skoler sammen til fem skoler.Også her får en af skolerne fem afdelinger. Frederikssundforetagerer også en stor manøvre og lægger 13 skoler sammen tilfem.
• 15 afdelinger på skoler, der tidligere er fusioneret,nedlægges. Her er Hjørring Kommune topscorer med fire afdelingerskarpt forfulgt af Holbæk og Bornholm med hver tre.
• Seks skoler kan få fælles ledelse to og to. Det samme får to10.-klassecentre og en specialskole med hver sin ungdomsskole.
• I 13 tilfælde står nye friskoler klar til at erstatte nedlagteskoler/undervisningssteder. Tre af dem er i Hjørring Kommune, mensHerning og Brønderslev hver får to nye friskoler.
Ifølge Undervisningsministeriet er der i dette skoleår:
• 1.313 folkeskoler og 175 specialskoler for børn, i alt 1.488offentlige skoler.
• 555 friskoler og private grundskoler
• 253 efterskoler
• 214 dagbehandlingstilbud.
Med 19 skolenedlæggelser og 79 skoler, der lægges sammen til 30skoler, reduceres antallet af offentlige skoler med 68, så der inæste skoleår vil være 1.420 offentlige skoler.
Kilder: Lærerkredsene i DLF
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Bornholm var blandt de første til at samle skoler i større enheder med fortsat undervisning på de gamle matrikler. Nu nedlægger kommunen flere små afdelinger. Det samme gør Holbæk og Hjørring Kommuner. Mens to kredsformænd havde foretrukket, at manøvren var sket i ét hug for år tilbage, ser man anderledes på det i Nordjylland.
I 2008 lagde Bornholms Regionskommune 13 skoler sammen til fire skoler med undervisning på 14 matrikler, da en af skolerne i forvejen var fordelt på to adresser. To år senere blev den ene af disse afdelinger nedlagt, og det samme skete for en afdeling på en af de andre fusionerede skoler i 2011.
Til sommer nedlægges yderligere tre afdelinger, viser Folkeskolens årlige opgørelse af skolenedlæggelser og -sammenlægninger. Det betyder, at Paradisskolen samler sine elever på én adresse i Nexø, mens eleverne på Hans Rømer Skolens tre nuværende afdelinger alle skal gå i skole i Aakirkeby.
Derudover ser en arbejdsgruppe i øjeblikket på, hvordan man kan samle Rønneskolens elever på to afdelinger i 2016 mod tre i dag.
Drypvise nedlæggelser gør lærerne usikre
De drypvise nedlæggelser vækker ikke begejstring hos Christian Faurholdt, formand for Bornholms Lærerforening.
"Det giver usikkerhed for lærerne hver gang, der sker strukturændringer. Medierne dækker det massivt, folk skriver læserbreve, og som lærere ved vi aldrig, om vi er købt eller solgt, så vi håber, at vi får ro på efter i år. Men der bliver sandsynligvis nedlagt en afdeling i Rønne 2016", siger han.
Elevtallet på Bornholm falder, men i Rønne ligger det stabilt. I år var den oprindelige plan at lave en overbygningsskole i øens hovedstad, men det fik politikerne voldsom kritik for.
"Det fik dem til at ændre kurs og nedlægge afdelingen i Svaneke. Den var ellers ikke i spil i første omgang", fortæller Christian Faurholdt om usikkerheden.
Nu kan du læse folkeskolen.dk kommune for kommune
Politikerne kunne have taget hugget i 2004
Politikerne på Bornholm burde have taget et større hug, da de ændrede skolestrukturen i 2008, mener kredsformanden.
"De kunne også have gjort det, da man dannede regionskommunen i 2004. Elevtallet er ganske vist faldet mere end forventet, men politikerne kunne allerede dengang have sagt, at vi skulle have fire-fem store skoler på øen. Der er altid et pres fra lokalsamfundene om at bevare den lokale skole, men spørgsmålet er, om det er skolen, som skal sørge for opretholdelsen af lokalsamfundet, når man ikke tilfører ekstra midler til den. Det er en svær debat. Vi har medlemmer på alle undervisningssteder, men vi håber, at politikerne laver en løsning, som kan holde mange år frem, så vi ikke skal igennem usikkerheden igen", siger Christian Faurholdt.
Også Holbæk nedlægger tre undervisningssteder
Holbæk Kommune lagde sine 21 skoler sammen til otte skoler i 2012, men efter sommerferien lukker tre af afdelingerne. Desuden er der udsigt til, at der nedlægges en afdeling mere i 2016.
"Politikerne turde ikke lukke skoler i 2012, fordi landsbyerne mobiliserede sig, så det kunne koste stemmer. Derfor lavede man en struktur, hvor alle skoler fik lov til at overleve som undervisningssteder. Der var ganske vist et konsulentfirma indover, men det var tydeligvis en skinproces", siger Jens Rohrberg, formand for Holbæk Lærerkreds.
Politikerne er blevet modigere efter kommunalvalget
I 2012 sad SF på formandsposten i børne- og ungeudvalget i Holbæk efter en konstitueringsaftale med de borgerlige partier, mens Socialdemokraterne var i opposition. Ved kommunalvalget i 2013 røg SF ud af byrådet, og Socialdemokraterne og de borgerlige indgik et samarbejde. Det har gjort politikerne mere modige, mener Jens Rohrberg.
"Når 29 ud af 31 byrådsmedlemmer står sammen, tør de mere, end når næsten halvdelen sidder i opposition. Samtidig bliver politikerne presset af forvaltningen, fordi flere afdelinger mister elever til hovedskolerne. To afdelinger har nærmest nedlagt sig selv på den måde", siger kredsformanden.
Borgerne havde været bedre tjent med samlet plan
Holbæk Kommune skal spare 160-170 millioner over de næste år, og politikerne har besluttet, at skolevæsnet skal levere 25 af dem. Det kommer til at koste de tre skoleafdelinger til sommer. Men som sin kollega på Bornholm kunne Jens Rohrberg godt have tænkt sig, at politikerne havde haft mod til at nedlægge skoler ved strukturændringerne for tre år siden.
"Borgerne havde været bedre tjent med en samlet plan for, hvor der skal være skoler i kommunen, fremfor at politikerne lukker afdelinger nu og igen i 2016. Enhver flytning giver uro, men nu får vi nedlæggelserne oven i skolereform, lærernes nye arbejdstider og en ny kommunal ledelsesstruktur, så der er en del at tage stilling til".
En fordel er der dog ved, at politikerne har ventet med at nedlægge undervisningssteder.
"Man kan sige, at der har været job til 15-20 lærere siden 2012, fordi man dengang valgte at køre videre med undervisning på alle matrikler", siger Jens Rohrberg.
Hjørring justerer sin store strukturændring et år før tid
Hjørring Kommune tog den store tur i 2011. Syv små skoler blev nedlagt, og andre 15 skoler blev lagt sammen til fem skoler på 15 matrikler. Til sommer bliver fire af afdelingerne nedlagt.
"Ved den store runde i 2011 lavede man en plan, som skulle holde til 2016. At tro at man kan se fem år ud i fremtiden er meget optimistisk, og da elevtallet er faldet mere end forventet, har det fremrykket justeringerne med et år. Men det er blevet voldsommere, end vi havde regnet med, fordi kommunen også mangler penge. I 2011 fik den råd til at gå fra minimumstimetallet til det vejledende timetal, men denne gang er det en besparelse, hvor kun 20 procent skyldes faldende børnetal", siger Tom Kærgaard, næstformand i Lærerkreds Nord.
Tre nye friskoler koster Hjørring en million om året
En helt anden øvelse end i 2011
Selv om politikerne har set på skolestrukturen et år tidligere end planlagt, hænger de nuværende ændringer ikke sammen med det, der skete i 2011, mener Tom Kærgaard.
"Ændringerne i 2011 var første runde efter kommunalreformen i 2007. Dengang havde vi meget små skoler, men politikerne holdt kikkerten for det blinde øje indtil 2011. Nu er øvelsen ikke begrundet i små skoler, men i at kommunen mangler penge. Vi får den store besparelse i Hjørring by, hvor skoler lægges sammen, så vi får 26-28 elever i alle klasser", fortæller Tom Kærgaard.
Der skal nedlægges 100 stillinger på børne- og ungeområdet med flest på skoleområdet, så de lærere, der bliver tilbage, får en tung byrde at løfte.
"De kommer bestemt til at mærke, at ændringerne primært skyldes besparelser", siger Tom Kærgaard.
I alt bliver der til sommer nedlagt 15 undervisningssteder rundt om i landet. Syv af dem erstattes af nyoprettede friskoler.
