For lidt fleksibilitet i arbejdsdagen får mange folkeskolelærere til at se sig omkring efter job på privatskoler.

Folkeskolelærere søger mod privatskoler

Friere rammer og mindre reformkaos får folkeskolelærere til at søge job på privatskolerne. En rundringning viser, at mange af de nyåbnede privatskoler får stakkevis af ansøgninger fra folkeskolelærere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lockouten og den lange tilstedeværelse er en af primærårsagerne til, at folkeskolelærerne søger job hos os, men det er selvfølgelig også for at prøve kræfter med noget andet", siger Anne Mette Rasmussen, der er skoleleder på Park Allé Privatskole i Brøndby.

Fem af syv nyåbnede privatskoler, folkeskolen.dk har været i kontakt med, har fået enten u- eller opfordrede ansøgninger fra folkeskolelærere.

Kun to skoler afkræfter tendensen, og heraf henviser Fur Friskole til, at den ligger på en ø.

Reform-konsekvens: Forældre flytter børn på privatskole

Lærerne, der søger job på Park Allé Privatskole, kommer ikke fra Brøndbys folkeskoler. De kommer fra omkringliggende byer som København, Glostrup og Vallensbæk, siger Anne Mette Rasmussen.

"Det er på grund af den forståelsesaftale, som Brøndby Kommune har indgået med lærerne. Det kunne mange kommuner nok lære af", siger hun og tilføjer, at hun selv skæver til den aftale, når lærernes vilkår på Park Allé Privatskole skal aftales.

På Præstø Privatskole i Vordingborg har tendensen ifølge skoleleder Henrik Kjøller gjort det nemmere for ham at starte skolen op.

"Jeg har næsten ikke slået stillingerne op. De (lærerne, red.) har søgt uopfordret. Det kan være på grund af reformen. De har måske svært ved at få de ting til at lykkes, som de gerne vil i hverdagen, og der bliver kæmpet med inklusionen. Men det er svært at sige".

Mere fleksibel arbejdstid

Friskolerne er også underlagt lov 409 om lærernes arbejdstid, men flere af dem vælger at gøre lærernes arbejdsdag fleksibel. 

Henrik Kjøller mener, at Præstø Privatskoles organisering af arbejdstiden kan spille ind på lærertilstrømningen. Skolen har indrettet lærerforberedelsesrum, men det er helt frivilligt, om man vil bruge dem.

"Vi har ikke lagt op til samme arbejdstidsmodel. Det, jeg hører fra de lærere, vi har ansat, er, at de arbejder mindst ligeså meget som i folkeskolen. Men jeg siger ikke, at de skal blive her til klokken 16. Hvis de ikke har timer, så kan de fint forberede hjemme. Vi er væk fra klippekortkulturen. Det er frygteligt, hvis man ikke har tillid til sine medarbejdere, synes jeg. Vi har faste møder, og vi holder også skolehjem-samtaler om aftenen. Det gør en forskel", siger han.

Lærer om skiftet

I det seneste nummer af Odense Lærerforenings medlemsblad fortæller Marlene Louise Rasmussen om sit skifte fra folke- til friskolen.

"Jeg følte simpelthen, at arbejdsglæden sev ud af mig, fordi jeg ikke kunne forberede mig ordentligt under de betingelser, som reformen, arbejdstidsloven og også kommunens besparelser gav mig. Min forberedelsestid på skolen var fragmenteret. Splittet ad i atomer. Det var ineffektivt, og tidligere fik jeg meget mere fra hånden, fordi jeg selv kunne tilrettelægge min tid", siger hun til bladet.

Marlene Louise Rasmussen er flyttet til Giersings Realskole, hvor hun skal undervise 24 lektioner og generelt mener at få bedre vilkår til at levere kvalitetsundervisning.