Københavns Kommune har strammet op på reglerne for, hvornår ledelsen skal reagere på sygdom.

København strammer sygdomsreglerne i et reform-år

Københavns Kommune har strammet reglerne ved læreres sygefravær. ”Det her handler ikke kun om den medarbejder, der har sygefraværet, det drejer sig også om resten af arbejdspladsen”, siger direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Tobias Børner Stax.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Københavns Kommune har strammet reglerne for, hvornår en ansats sygefravær er et problem.

Det sker i et skoleår, hvor skolen er udfordret af folkeskolereformen og en ny arbejdstidslov.

Skolen er altså lidt i undtagelsestilstand, og derfor kunne det måske være en idé at vente med at stramme op på sygdomsreglerne. Men Tobias Børner Stax vil gerne vende problematikken på hovedet:

"Lige præcis i en tid, hvor der sker så meget, er det vigtigt også at tale om folks fravær. Det her handler ikke kun om den medarbejder, der har sygefraværet, det drejer sig også om resten af arbejdspladsen. Det er svært for en lærergruppe at få tingene til at hænge sammen i nogle nye rammer, hvor man skal være meget bedre til at arbejde sammen i team, og hvor man skal lave nogle fælles læringsmål for nogle forløb, hvis der er for meget fravær", siger Tobias Børner Stax og fortsætter.

"Der er det en pligt som ledelse at være nærværende i en omstillingstid. Så for mig at se er argumentationen den anden vej: Vores ledere skal være opmærksomme på personalets trivsel lige nu. Det med at sige, at det er svært lige nu, så derfor lader vi være med at hjælpe dig. Det vil få hele skolen til at gå ind i en negativ spiral", siger Tobias Børner Stax.

Fokus i et stykke tid Københavns Kommune har fokus på sygefraværet og derfor har kommunen ændret retningslinjerne for, hvornår ledelsen skal reagere på sygefravær. Tidligere skulle ledelsen seneste reagere, hvis der var fem sygdomsperioder på et år - i dag skal der reageres, hvis der er tre perioder på et halvt år. Og hvor ledelsen tidligere skulle reagere på en medarbejders 15. sygedag i samme periode, skal ledelsen nu senest tales med medarbejderen på den 10. fraværsdag.

"Vi har igennem længere tid i Københavns Kommune haft fokus på, at vi har for højt sygefravær. Til skade for børnene og for personalegruppens trivsel. Der er pligt til at vores ledere tager sig af de sygdomsramte. Der bliver ikke sendt sindet-skrivelser, hvis de lægger sig syge. Men vi har strammet op på, hvornår sygefravær er bemærkelsesværdigt", siger Tobias Børner Stax. Han fortæller at ledelsen også skal se på, om medarbejderen har mange barnets 1. og 2. sygedag i den samlede vurdering

Ifølge Københavns Kommune har der siden starten af sommerferien været 21 fyringssager grundet sygefravær i en medarbejdergruppe på cirka 3500 lærere.

Prøveperioden skal bruges Det er første gang, Københavns Lærerforening oplever, at en gruppe nyansatte er blevet afskediget i prøveperioden. Det drejer sig om en håndfuld, og lærerforeningen undrer sig over den praksis, fordi nyansatte er mere sygdomsudsatte, fordi de skal i gang med arbejdslivet samtidig med, at de i deres nye hverdag med børn bliver udsat for en masse nye vira og bakterier.

"Jeg er forundret over, at man ikke tidligere har brugt prøveperioderne til at vurdere, om en medarbejder falder helt ved siden af arbejdspladsen. Vi skal huske, at hver gang der er en lærer, som ikke er der, er der nogle andre lærere, der får opgaven. Det kan godt være, at vi har vikarer, men det rammer arbejdspladsen og alle andres trivsel, så det skal man som ledelse reagere på. Og hvis man i prøveperioden kan se, at den nyansatte ikke magter opgaven, så skal ledelsen reagere. Det er derfor, vi har prøveperioden", siger Tobias Børner Stax.

Skal skride til afskedigelser Kommunen følger med i de forskellige skolers sygefravær og Købehavns Læreforenings formand, Jan Trojaborg, mener, der er skabt et nyt fokus.

"I stedet for at tale om trivsel og godt arbejdsmiljø, så taler man om at nedbringe sygefraværet. Man er meget hidsige med at gå på folk, de skal dårligt have været væk et par dage, før de kommer til en samtale og bliver spurgt, hvad der er i vejen. I børne- og ungdomsforvaltningen har man strammet kravene og harmoniseret dem med de øvrige forvaltninger. Man fokuserer alt for meget på sygefravær i stedet for at skabe god trivsel", siger Jan Trojaborg.

Tobias Børner Stax understreger, at en fyring ikke er første handlemulighed.

"Der er mange andre værktøjer, man kan bruge inden afskedigelsen. Men vi strammer op, det skal ikke være nogen hemmelighed, vi har været meget langmodige. Vi har haft medarbejdere, der har været meget fraværende. Det påvirker hele arbejdspladsen, også de børn, vi har ansvaret for", siger Tobias Børner Stax.

Han fortæller, at en fyring først kommer på tale, når der er brugt resurser på at få medarbejderen til at løfte.

"Men selvfølgelig skal man skride til afskedigelser, hvis man har medarbejdere, der ikke løfter den arbejdsopgave, de er ansat til. Man skal ikke bare fyre folk, men vi har en forpligtigelse til, at børn, der går i vores daginstitutioner eller på vores skoler, får det ud af, som de kan forvente. Det betyder, at vi ikke skal gøre alt for at fastholde dem, der måtte være ansat på et givent tidspunkt, vi skal sørge for, at det er de rigtige, vi har ansat", siger Tobias Børner Stax.