Afskedigelse
50   5841

Med jobbet som indsats:
 Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for »negative holdninger«

Skal lærerne fremover holde mund med deres kritik for at undgå advarsler? Hvor går grænsen mellem faglig kritik og negativitet? De spørgsmål stiller lærere i Odense nu efter en turbulent sag, hvor en advarsel fra kommunen blev givet, efter at læreren selv havde sagt op.

I marts i år fik Agedrup Skole ny leder. Midt i den voldsomme udviklingsproces, som alle landets skoler er i med den forestående folkeskolereform og lov 409's nye arbejdstidsregler, landede Mohammed Bibi som skoleleder. 4.a havde forberedt to sange for den nye skoleleder - klassen havde lige vundet i »Ordmaskinen« og hentet Danmarksmesterskabet i skolerap med sangen »Vi er ikke helt ens«, så de var vant til at optræde, og 4.a's dansklærer, Erik Schmidt, havde sammen med nogle elever forberedt en velkomsttale til den nye skoleleder.

Lidt over to måneder senere mødes de to igen, men denne gang er anledningen ikke festlig. Den 15. maj er der tjenstlig samtale, hvor Erik Schmidts »negative adfærd og negative attitude, der særligt kom til udtryk på personalemødet den 7. maj 2014«, er på dagsordenen. En samtale, der siden udmøntede sig i en advarsel, en selvvalgt opsigelse og et rystet lærerværelse - men hvordan endte det der?

Artiklen fortsætter under banneret

I den mellemliggende periode har der været fire personalemøder, hvor ledelsen har meldt en række nye tiltag ud: Nye visioner for skolen, ny struktur og ikke mindst en udmøntning af den nye lov om arbejdstid.

Alle tre emner bliver genstand for faglig kritik. Og de er en del af de brikker, der førte til en advarsel til Erik Schmidt og dermed en del af konteksten, denne advarsel skal ses i.

Nye visioner

På et møde i pædagogisk råd i slutningen af marts bliver der præsenteret nye visioner for skolen. Erik Schmidt fortæller om mødet:

»Der kommer en helt ny skoleleder, der ikke giver sig tid til at mærke efter, hvad det er for et sted, han er landet. Han har inviteret til samtaler med hver enkelt lærer, men det tager altså længere tid at mærke kulturen og ånden på skolen«, siger Erik Schmidt. Han mener, at skolelederens vision »er en voldsom indsnævring af det brede formål, der er i formålsparagraffen«:

»Efter at en række kollegaer har stillet spørgsmål gående på: 'Skal der ikke være noget med undervisning eller dannelse med i visionen?' stiller jeg mit eneste spørgsmål den aften:

»Hvorfor synes skolelederen, at det er ham, der skal komme med en færdig vision?«

Skoleleder Mohammed Bibi ønsker ikke at medvirke i en artikel, da det drejer sig om en personalesag. Men Ina Ahrensberg, børne- og ungechef i Odense Kommune, Region Nord, hvor Agedrup Skole ligger, har følgende kommentar:

»I det her tilfælde er der fremlagt noget, der er i tråd med folkeskolereformens tre mål. Jeg mener, at der bliver indbudt til en dialog og samarbejde. Man starter ud med et visionspapir, som man sammen bearbejder. Et papir er ikke noget værd, før man udmønter det i praksis. Det er det, der foregår på Agedrup Skole og alle vores skoler. Det, der er kernen her - det er, at man gør det sammen i en proces. Og man gør det i dialog og samarbejde«, siger Ina Ahrensberg, der også understreger, at der er indført et månedligt MED-udvalgsmøde på skolen i stedet for at nøjes med de lovpligtige fire, og at skoleledelsen har indført ugentlige møder med tillidsrepræsentanten.

Juliane Ludvigsen er tillidsrepræsentant på Agedrup Skole. Hun fortæller, at den nye skoleleder Mohammed Bibi på mange måder har mødt personalet åbent.

»Men han har haft meget travlt med at få sin vision implementeret. Jeg har som tillidsrepræsentant sagt til ham, at jeg synes, vi skal vente - og det er ikke, fordi jeg ikke deler nogle af hans visioner. Men det er medarbejderne, der driver skolen. Oven i skolereformen og de andre nye ting, som ingen har styr på - på det konkrete plan - er det helt vildt at komme med en ny vision for skolen«, siger hun.

En ophedet stemning

Den 7. maj er der personalemøde. Det fjerde i Mohammed Bibis tid som skoleleder. På mødet er skolens nye struktur og næste skoleårs arbejdsopgaver for lærerne på plakaten. Pludselig opdager lærergruppen noget. Det går op for dem, at der er udarbejdet individuelle koefficienter for arbejdstiden.

»Det er faktisk ikke noget tema på mødet, men et par kvikke matematikkollegaer opdager, at koefficienterne står øverst. Så begynder de at spørge, hvad de betyder. Ledelsen svarer, at det skal vi ikke tale om«, siger Juliane Ludvigsen.

Lærerne forsøgte at finde ud af, hvorfor de med samme tjenstlige forhold kan ende med at få forskellig koefficient. Det er afgørende for, hvor mange undervisningstimer de skal læse i næste skoleår.

»De havde foretaget, hvad de kaldte en retfærdig fordeling. Men de ville ikke fortælle os om grundlaget for den beregning. Og det var det, der i virkeligheden gjorde flere kollegaer oprevne. Der blev en rigtig hed stemning på mødet, fordi det kom oven i, at vi havde fået dikteret en ny struktur og tidligere en ny vision for skolen«, siger Juliane Ludvigsen.

Erik Schmidt medgiver, at lukketheden om de nye tal gjorde ham opbragt - og at han reagerede følelsesmæssigt, da tallene pludselig kom frem.

»Hvis der havde ligget et oplæg på forhånd, så havde jeg nok lige forinden tænkt igennem, hvad jeg ville sige. Jeg siger: 'Nu må det stoppe'. De siger, at jeg råber det højt - det gør jeg ikke«, siger Erik Schmidt. For ham er det stærkt problematisk, at lærerne ikke kan gennemskue, hvilke kriterier der ligger til grund for den differentierede forberedelsestid:

»Det splitter arbejdspladsen ad. Det skaber splid. Man vil gå og spørge: Hvor meget har du så fået? Det er ikke bare overrumplende, det er den mest drastiske ændring af arbejdsforholdene i de 37 år, jeg har været lærer. Jeg beder om ordet og spørger: 'Vil det sige, at I forestiller jer, at I skal sidde inde på kontoret og tildele forberedelsestid efter nogle kriterier, I har valgt - uden at offentliggøre de kriterier?«

I den officielle advarsel, som Erik Schmidt senere får af Odense kommune - med skoleleder Mohammed Bibi som underskriver - afvises det, at der kom noget nyt op på mødet. Sådan som ellers både Erik Schmidt og Juliane Ludvigsen fortæller:

»Den nye måde at sammensætte lærernes tjeneste på har været kendt og drøftet i over et år nu. Det har også været drøftet og kendt på Agedrup Skole, men du har været lodret uenig i tænkningen og har heller ikke ønsket at forstå ændringen. Der kan derfor ikke være tale om, at mødet tog en 'pludselig drejning', da der ikke er tale om nyt indhold«, står der i advarslen.

Tjenstlig samtale

Efter mødet den 7. maj bliver Erik Schmidt indkaldt til en tjenstlig samtale. En udvikling, der kommer bag på ham. Dagsordenen er »din negative adfærd og attitude, der særligt kom til udtryk på personalemødet den 7. maj 2014«.

Juliane Ludvigsen - der skal med til samtalen som bisidder - tror ikke, at hendes kollega for alvor er i fare for at få en advarsel. En advarsel indebærer, at en fyring er inden for rækkevidde, medmindre der bliver ændret adfærd.

»Jeg sagde til Erik: 'Jeg har været tillidsrepræsentant i mange år og været med til flere tjenstlige samtaler - det her kan umuligt udløse en fyringstrussel'. Men det gjorde det, og det forstår jeg stadig ikke, at det har gjort«, siger hun.

Erik Schmidt er også fortrøstningsfuld før samtalen: Han mener ikke, at han har været specielt ordførende på forårets fire fællesmøder. Og han forstår ikke, at han skulle have pisket en negativ stemning op.

»Jeg kan ikke se, at jeg har gjort noget forkert, så jeg går ind med løftet pande. Men jeg kan godt se, at det kan være lidt alvorligt, så jeg har besluttet mig for kun at stille spørgsmål«, siger han.

Og mødet er alvorligt - det bliver blandt andet slået fast, at den »negative adfærd og negative attitude« er en tjenesteforseelse.

Sagen sendes ind til Odense Kommunes HR-afdeling, efter at der er sat flueben ved teksten: »Hvis ovenståede forhold ikke ændres, eller der opstår lignende forhold, kan det få ansættelsesmæssige konsekvenser«.

»Han kunne have ordnet det her på en meget lempeligere måde. Jeg har i 34 år på skolen aldrig så meget som fået en uformel henstilling fra mine tidligere ledere. Han kunne have trukket mig til side og have sagt: 'Det her er over min grænse, det finder jeg mig ikke i', og så havde jeg rettet mig efter det. Jeg synes, at det er ud over alle proportioner«, siger Erik Schmidt.

Børne- og ungechef Ina Ahrensberg vil ikke forholde sig til den konkrete sag:

»Men generelt kan jeg sige, at hvis man skrider til noget personalejuridisk, så er det, fordi man har nogle grunde til det. Det er ikke noget, man bare lige gør, det skal være velbegrundet«, siger hun og medgiver, at det er hensigtsmæssigt at gå langsomt frem:

»Vi skal altid starte med mindst mulig optrapning - det er ligegyldigt, om det er et fagligt tema eller en personalesag«, siger hun.

Møde i faglig klub

Den tjenstlige samtale finder sted den 15. maj - fem dage senere bliver der indkaldt til møde i faglig klub. Der er to temaer for mødet: Medarbejdernes manglende ejerskab til udviklingsprocesserne og at der var røre blandt lærerne, fordi en kollega havde været indkaldt til tjenstlig samtale.

»Når en lærer, der har arbejdet i 34 år på skolen og været en bærende kulturel kraft - han har lavet skoleblad og fællessamling og har lige vundet Danmarksmesterskabet i rap med sin 4. klasse. Når han bliver oprevet på et møde og siger: Det kan du ikke, Mohammed, du kender os slet ikke. Når han får en fyringstrussel på det grundlag, så er det chokerende for et lærerkollegium«, siger Juliane Ludvigsen og understreger, at kritikken, der udløste den tjenstlige samtale, var blevet fremført internt.

»Det var på et lukket lærermøde. Havde han nu udtalt sig til pressen eller stået og været illoyal over for lederen offentligt, ved jeg ikke engang, om det kunne have udløst en advarsel. Men da slet ikke på et arbejdsmøde for lærere«, siger hun og uddyber:

»Vi har respekt for, at i sidste ende bestemmer lederen. Men ikke uden diskussioner, det er også på den måde, vi får indsigt, medejerskab og bliver gode drivkræfter for skolen«.

Mødet i faglig klub, der blev besøgt af næsten alle skolens lærere, sender et brev til skolens ledelse bagefter. Lærerne er chokerede over, at en kollega er blevet indkaldt til tjenstlig samtale på det givne grundlag. Flere er nervøse for, at eventuel uenighed med ledelsen fremover vil blive straffet.

Opsigelse og advarsel

Fredag den 23. maj, samme uge som der har været møde i faglig klub, siger Erik Schmidt op. Han afleverer sin opsigelse på skolens kontor. Han har endnu ikke modtaget advar­slen fra Odense Kommune.

»Jeg kan ikke være på min arbejdsplads, hvor jeg har været i 34 år, hvis jeg er usikker på, hvad jeg må sige, og hvad jeg ikke må sige. En negativ attitude er jo et subjektivt skøn«, siger Erik Schmidt.

Den 2. juni modtager Erik Schmidt sin advarsel. Der står blandt andet:

»Baggrunden for den tjenstlige samtale var, at ledelsen oplever, at du er meget negativ over for de forandringer, Agedrup Skole er i lige nu. Dette kommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negative holdninger og synspunkter. Det opleves, at du også er med til at piske en negativ stemning op i personalegruppen«. Senere står der:

»Du oplyser under den tjenstlige samtale, at du er vokset op i en antiautoritetsperiode«. Og senere uddybes det:

»Det er ledelsens opfattelse, at du på alle fire møder har været negativ og været mere interesseret i at diskutere allerede besluttede forhold og overordnede politikker og udtrykke dig negativt om dem end at deltage aktivt og positivt i arbejdet«.

»På møderne på skolen har jeg kun forholdt mig til de konkrete emner, der er taget op på møderne. Så det må være indlæg, jeg har haft i pressen, der henvises til«, siger Erik Schmidt.

Det slås fast i advarslen, at Erik Schmidt tildeles en advarsel, og videre står der: »Det præciseres over for dig, at ovenstående adfærd er uacceptabel, og du straks skal ændre din adfærd til ordentlig og konstruktiv kommunikation. Det præciseres ligeledes over for dig, at det er ledelsen, der har ledelsesretten«, slutter advarslen, der har Mohammed Bibi - på vegne af Odense Kommune - som afsender.

Erik Schmidt undrer sig over, at man ikke stoppede advarslen, når han allerede havde taget sin afsked.

»Jeg overvejer, hvad jeg skal stille op med denne advarsel, som jeg har modtaget, efter at jeg har sagt op. Derfor har den heller ikke nogen resocialiserende virkning på mig. Kommunen og Agedrup Skoles leder har haft mulighed for at trække advarslerne tilbage på grund af min opsigelse, men har altså valgt ikke at gøre det. Man kunne derfor få den tanke, at advarslen er givet med henblik på at virke præventivt på kollegaerne på Agedrup Skole og i Odense«, siger Erik Schmidt, der er lærer på skolen indtil sommerferien. Han fortsætter:

»Undervisning er ikke i sig selv demokratisk. Den handler om at hjælpe eleverne til at forstå og kunne agere i verden. Men vi ønsker et demokratisk samfund, fordi vi anser det for rimeligt og også det mest effektive, fordi det genererer flest ideer og skaber mindst modstand. Derfor står der i skolens formålsparagraf, at folkeskolens dagligdag skal være præget af 'åndsfrihed, ligeværd og demokrati'. Stærke skoleledelser har brug for stærke og selvstændigt tænkende medarbejdere, der insisterer på at tage et demokratisk ansvar og engagere sig i skolens dagligdag og liv. Ingen anfægter skoleledernes ret til at lede. Det står i skoleloven. Men skal der ledes effektivt, er det gennem demokratisk samtale og inddragelse«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ