En lærer har gemt den første version af Dagbladets overskrift i facebookgruppen Arbeidstidsforhandlingene. Journalisten ændrede den efter vrede e-mails fra lærere
Norsk arbejdstidsopgør kan betyde lærerstrejke fra 26. maj
Forhandlingerne om norske læreres arbejdstid brød sammen i januar, og det betyder, at opgøret nu er en del af de samlede kommunale overenskomstforhandlinger, ”hovedtariffoppgjøret”. Hvis lærernes og kommunernes organisationer ikke når til enighed i denne måned, er der udsigt til norsk lærerstrejke fra 26. maj.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Nu starter kampen om lærerferien", skrev norske Dagbladet forleden, da forhandlingerne gik i gang på ny, og på samme måde har mange andre norske medier fået den opfattelse, at striden handler om, at lærerne har alt for lange ferier. Lærere fra hele landet kontakter journalister og redaktører, når den påstand kommer i medierne, for norske lærere har ikke længere ferie end andre, men afspadserer om sommeren på grund af lange arbejdsdage i de uger, hvor eleverne går i skole.
Og Dagbladet ændrede overskriften. Til Folkeskolens norske pendant Utdanning erkender journalist Tore Bergsaker, at det er upræcist at omtale afspadsering som ferie:
"Jeg kan godt se, jeg begik en fejl, da jeg omtalte den periode, hvor lærerne ikke er på arbejde om sommeren som ferie. Jeg fik en strøm af e-mails fra provokerede lærere. Vi ønsker at være præcise, så derfor ændrede vi titlen".
Op til 45 uger om året De norske kommuner er samlet i organisationen KS, som er lærernes modpart i forhandlingerne. De har krævet, at skolelederne skal kunne disponere over lærerne 45 uger om året mod 39 uger i dag, men har senest understreget, at det skal forstås som op til 45 uger. På den anden side står Utdanningsforbundet og vil ikke slippe den nuværende centrale arbejdstidsaftale, som blandt andet sætter loft over, hvor meget en lærer kan pålægges at undervise.
"Arbejdstidsaftalen er i dag det eneste regelværk, som bidrager til at sikre et mindste resurseniveau i norske skoler. Uden grænser for, hvor meget en lærer skal undervise i løbet af et år kan skolelederen havne i en klemme, hvor han eller hun inden for stadig trangere skolebudgetter må pålægge lærerne at undervise mere og tage flere vikartimer. Det vil gå ud over tiden til at forberede en god og varieret undervisning og anden opfølgning i forhold til eleverne", forklares det på utdanningsnytt.no
Lighederne med forårets konflikt i Danmark er store, og også KL's blad Danske Kommuner har skrevet om situationen i Norge med blandt andet ordene "De kommunale arbejdsgivere ønsker, at lærerne arbejder mere og holder mindre ferie". Folkeskolen.dk har spurgt redaktør Tom Ekeroth, hvorfor norske læreres afspadsering kaldes "ferie".
"Hvis vi har taget fejl, er vi selvfølgelig klar til at rette det. Men ind til videre har vi ikke fået nogen henvendelser fra Norge".
