Bevæbnet med den nyeste SFI rapport: "Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen", gik Liberal Alliances Merete Riisager i kødet på regeringens folkeskolereformudspil i et åbent samråd. Riisager betvivlede indledningsvis, at regeringens udspil skulle give dygtigere børn. Hvis regeringens formål med reformen havde været at udvikle sundere børn, eller sikre, at alle børn gik til sport eller lavede lektier, så ville det være legitimt at sige, at børnene bliver klogere.

Uomskiftelighed, uro og fleksibilitet - virker ikke. Hvorimod klassiske dyder som ro, rutiner klare mål, stærk klasserumsledelse, test og stærk fokus og konsekvens er gavnligt for eleverne, forklarede Merete Riisager.

Liberal alliance kalder Antorini i samråd om SFI-rapport

Ingen planer om mindre klasseledelse Børne- og undervisningsminister Christine Antorini fortalte, at regeringens udspil tager hensyn til mange af de samme ting, som indgår i SFI-rapporten.

"Vi har ingen planer om mindre klasseledelse, mindre tydelige rammer eller mindre faglige rammerne eller utydelige krav og forventninger. Vi ønsker det modsatte med reformen", sagde Christine Antorini(S) og brugte bevægelse som eksempel.

"Der kommer mere og mere viden om motion og sammenhængen mellem koncentration og læringsparathed. Der skal være et fast element af motion og bevægelse hver dag - der er forskellige veje til ro i klassen", forklarede ministeren.

Riisager svarede, at oplægget til en skolereform, hvor der blandt andet er lagt op til, at biologiundervisning kan foregå i den lokale mose, skaber en urolig og ustruktureret skoledag.

"Regeringen beder landets lærere om at gøre det stik modsatte af, hvad der bliver anbefalet i SFI-rapporten. For mig at se er udspillet reformpædagogik på speed", sagde Merete Riisager. Før hun bad ministeren forholde sig til, om hun er enig i, at det, der virker, er:

- Traditionel undervisningsstrategi.

- Velindarbejdede rutiner.

- Effektiv udnyttelse af tiden.

- test, virker - jo flere des bedre.

- Og en spændende skoledag virker ikke i sig selv. Tvært imod kan for stort fokus på trivsel sænke de faglige resultater.

Antorini svarede blandt andet:

"Vi er meget fokuseret på ro og orden, ikke på trods af udspillet, men det er en helt nødvendig forudsætning for, at alle elever lærer så meget som muligt", sagde ministeren - der afviste, at undervisning i klasselokalet er den eneste vej til en struktureret skoledag.

Parterne blev ikke mere enige. De borgelige ordførere kom ikke på banen i debatten med henvisning til de igangværende forhandlinger. Men de gjorde bagefter klart, at modsætningen mellem ro og struktur på den ene side og en afvekslende skoledag på den anden ikke er der, hvor forhandlingerne har mødt knaster.

En ordfører følte sig sat tilbage til den sorte skole, mens den konservative Vivi Kier sagde:

"Jeg har det sådan, at hvis vi får flere faglige timer men med klarere mål, så får lærerne også meget vide rammer fra mig, hvis de vil stå nede i mosen og lave al deres undervisning, så er det fint med mig. Så længe de lever op til de tydelige klare mål".

Ministeren var efter samrådet stadig overbevist om, at regeringens udspil mange steder harmonere med SFI-rapporten.

"Det handler om, hvordan man organiserer undervisningen, det kan man gøre på mange måder. Selvfølgelig kan man lave praksisnær undervisning som en del af den planlagte undervisning. Så jeg ser ikke de to ting, som hinandens modsætninger - og det er heller ikke det, som SFI-rapporten siger noget om".

Nyt målesystem Merete Riisager fastholdt, at man skal gøre sig klart, om det er det ene eller det andet, man vil. Og mente i øvrigt, at forpligtende måltal for alvor vil skabe forbedringer af skolen.

"Hvis man bare skulle gøre en ting med folkeskolen i dag, så skulle man indføre faglige måltal på skolerne og måle skolerne på, hvor gode de er til at løfte det faglige niveau for den enkelte elev. Fordi så ville du få en gennemskuelighed i systemet, hvor skoleledelsen blev nødt til at stå på mål for fagligheden. Gerne ned på klasseniveau", sagde Merete Riisager.

"Som forældre skal man kunne komme og spørge, hvorfor går det nedad bakke på for den her skole. På den måde ville skolebestyrelserne og kommunen også have mulighed for at gribe ind", sagde Merete Riisager, der i øvrigt mente, at der er brug for nye faglige måltal til formålet.