Helt generelt er der mange gode ting i den nye læreruddannelse, mener formand for LL Bob Bohlbro, som her til morgen har kunnet se den endelige bekendtgørelse til uddannelsen.

Så er læreruddannelsens endelige rammer klar

Han glæder sig også over, at professionshøjskolerne har taget ansvar for uddannelsen og skabt en national forståelse af uddannelsens opbygning.

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

Men der er fortsat en række ting i den nye bekendtgørelse, som bekymrer ham.

"At man har skåret i praktikken, og som jeg ser det svækket praksiskoblingen, er rigtigt ærgerligt. Med moduliseringen og tre praktikniveauer, som vi i øjeblikket ser på professionshøjskolerne bliver til tre praktikperioder, bliver der en kæmpe udfordring for den enkelte studerende i at skabe en kobling mellem modulerne og praktikken. Man kan risikere at have otte moduler før den første praktik, som man så selv skal forsøge at koble til praktikken, samtidig med at man skal finde sine ben i klasseværelset", siger Bob Bohlbro. 

De studerende skal selv kunne vælge

Han ærgrer sig også over, at politikerne ikke har ændret på formuleringen om, at professionshøjskolerne kan skabe overgangsordninger, der tvinger de nuværende studerende over på den nye uddannelse.

"Det handler om retspraksis. Når man har valgt en uddannelse, så skal man have lov til at gå på den uddannelse og gøre den færdig. Heldigvis har vi fået nogle af uddannelsesstederne til at lytte, så de lader folk færdiggøre den uddannelse, de er begyndt på. Vi håber, at de andre vil følge efter".

Lærerstuderende vil ikke tvangsoverflyttes til ny uddannelse

 Vi lever jo i et globaliseret samfund

Der har været stor debat om det tidligere fag Kristendomskundskab-livsfilosofi-medborgerskab. I den endelige bekendtgørelse er faget fortsat reduceret i omfang i forhold til nu, men der er skrevet luthersk-evangelisk kristendom ind. Samtidig er modulet om undervisning af tosproget gjort til et rent sprogfag, mens de kulturelle aspekter er skrevet ind i de øvrige fag.

Det undrer Bob Bohlbro

"Vi er rigtigt glade for, at vi har fået lov til at beholde noget, der ligner KLM og fået et fag i undervisning af tosprogede. Det almen dannende er en vigtig del af lærergerningen. Vi skal kunne undervise på en måde, der tager hånd om elevernes baggrund, og som hjælper dem til at se både det almen dannende og det enkeltdannende. Hvis vi kun bliver fageksperter, så mangler vi det perspektiv. Men derfor er det også så ærgerligt, at man har skåret de interkulturelle kompetencer ud".

Og at lægge mere kristendom ind i KLM giver ingen mening for ham.

"Vi er bestemt ikke særligt glade for, at der skal evangelisk-luthersk kristendom ind som fokus for det almen dannende. Vi vil gerne undervise i dansk kultur og andre kulturer og demokrati. Jeg kan ikke forstå, hvad det her skal betyde - vi lever jo i et globaliseret samfundet". 

Færre prøver, mere undervisning

Endelig glæder Bob Bohlbro sig over, at der ser ud til at være skåret i mængden af eksaminer.

"Dels giver det flere resurser til vores undervisning, men det er også vigtigt i forhold til den kultur, man vænner de lærerstuderende til, når de skal videre ud i folkeskolen - at det ikke er en konstant testkultur. Så vi er kun glade for, at man har reduceret antallet af prøver. Det kan også betyde, at prøverne kan hænge sammen med, hvad man skal ud og bruge i folkeskolen i stedet for, at der skal være en prøve, hver eneste gang man har færdiggjort et modul, uanset om det har relevans for folkeskolen eller ej".