”Det var virkelig en kæmpe udfordring med hensyn til lokaler. Vi har to gamle værksteder – sløjd og håndarbejde. Så vi måtte flytte en masse ting fra håndarbejde ind i sløjd, men det blev ikke særlig godt. Eleverne kom hele tid og spurgte: ’Hvor ligger tingene henne?’. Og der var mange ting som jeg løbende måtte hente, for jeg kunne jo ikke flytte alt med over. Ja - der var heller ikke plads, til alt det i sløjd”.

Sådan fortæller en lærer i en ny undersøgelse af afgangsprøven i håndværk og design fra VIA University, som viser, at eleverne har meget forskellige vilkår til prøven i 8. klasse i håndværk og design.

Det er underviser på læreruddannelsen Thomas Rytter Jensen, der har gennemført undersøgelsen. Han har selv en baggrund som møbelsnedker, sløjd- og siden håndværk og designlærer i folkeskolen og senere på læreruddannelsen, og området har været hans hjertebarn hele vejen igennem.

”Sidste sommer var første gang, lærerne for alvor var i gang med faget som nye prøvefag, så det var oplagt at dykke ned i. Også med henblik på at belyse, hvad der fungerer og ikke fungerer, så politikere og lærere kan se, hvad der måske skal laves om eller gøres på andre måder”, fortæller han.

Valgfagseksamen: Det sværeste for eleverne er at prioritere tiden

Undersøgelsen viser, at lærerne overordnet er glade for prøven og føler, at den har hævet fagets status.

”De fortæller også, at eleverne er glade for prøven. Det står jo lidt i kontrast til, at man generelt taler om, at prøvetrykket er for stort, men det betyder nok noget, at den her prøve er projektorienteret”, siger Thomas Rytter Jensen.

Men når det er sagt, viser undersøgelsen også, at prøven har været kompliceret for lærerne at sætte sig ind i, og at der er mange knaster i mulighederne for at gennemføre den på en god måde.

En time er ikke nok til del A

En helt konkret ting, som næsten alle lærere i undersøgelsen peger på, er, at del A i prøven er for kort. 

Prøven er delt op i tre dele, hvor del A er en times inspiration med eleverne, del B er dér, hvor eleverne kommer i gang og arbejder med deres produkter, og under del C er censor med og bedømmer elevernes arbejde, mens de gør det færdigt.

”Alle lærere siger, at en time er for kort tid til at inspirere eleverne. Nogle tager en time fra B-delen. Men det er ikke det, der lægges op til i bekendtgørelsen, som siger, at eleverne skal få en ide og så tænke videre og have en plan, når de skal i gang i del B en uge efter", forklarer Thomas Rytter Jensen. 

"Men virkeligheden på mange skoler er, at eleverne er nødt til allerede i del A at skrive en materialeliste til lærerne, så de kan købe materialer ind, for mange skoler har ikke et lager, de bare kan hente alting fra”, fortæller han.

Erfarne H&D-lærere om prøven: Vi insisterer på, at håndværket skal fylde

De gamle lokaler driller 

Udfordringen med længden af del A er enkel at løse ministerielt, påpeger Thomas Rytter Jensen. Et langt større problem er lokalerne, som fortsat ser meget forskellige ud på skolerne.

”Af de skoler, jeg har undersøgt, har halvdelen stadig ét håndarbejdslokale og ét sløjdlokale. Det giver udfordringer i hverdagen, men til prøven bliver det virkelig bøvlet. Bekendtgørelsen foreslår at flytte ting fra håndarbejde ind i et hjørne af sløjdværkstedet, men det er svært at få til at fungere i praksis, for der er for lidt plads, og eleverne ved ikke, hvor tingene er”, fortæller han.

Andre steder gennemfører de prøven i begge lokaler og har så en ekstra underviser på for at holde tilsynspligten.

”Jeg ved, at lærere har gennemført prøven på den måde, men det giver udfordringer. For man har ikke et lige så godt overblik over eleverne, og censor skal jo også bevæge sig frem og tilbage mellem lokalerne, som nogle gange ikke ligger tæt på hinanden. Det går der tid med, og censor ser ikke eleverne under hele prøven. Det er virkelig ikke optimalt, hverken for faget i dagligdagen, som hænger fast i den gamle sløjd- og håndarbejdsopdeling, eller for gennemførslen af prøven”.

Det kan løses ved at bygge nye lokaler, som reelt fungerer for faget og prøven, men det er en bekostelig affære, og tidligere undersøgelser viser, at de 2,6 milliarder, politikerne har sat af til nye faglokaler, ikke rækker langt. 

For et nyt håndværk og designlokale koster hurtigt mellem en og to millioner – på hver skole.

Stor forskel på lærernes kompetencer

Udfordringerne med lokalerne betyder, at eleverne ikke har ens vilkår til prøverne.

”Eleverne har reelt set ikke de samme betingelser på skoler med gamle opdelte lokaler som elever på skoler, der kan gennemføre prøven i ét, nyt lokale. Og det bliver endnu tydeligere, når man ser på kompetencedækningen hos lærerne, som er meget forskellig”.

På de skoler, Thomas Rytter Jensen har set på, var der lærere med baggrund i de gamle fag og lærere uddannet i håndværk og design, men uanset sagde halvdelen af dem, at deres kompetencer ikke var lige stærke i de hårde og de bløde materialer. 

Det giver igen eleverne forskellige vilkår, at de kan have haft en underviser, der er stærk i det ene område og så får de en censor, som er stærk i det andet.

Forvirret over de nye valgfag? Sådan skal eleverne vælge

”Det handler om, at faget er så bredt og om den historie, det har. Jeg hører det både, når jeg underviser på læreruddannelsen og fra lærerne i undersøgelsen, at man har brug for mere tid til at dygtiggøre sig i det område, man ikke føler sig godt nok rustet til. Det handler om tid på skolerne, om faglig sparring og om uddannelse”.

Thomas Rytter Jensen mener, at der kommer til at gå lang tid, før lærerne føler sig godt rustet i faget.

”Og spørgsmål er, om de nogensinde kommer til det. Det er jo ret komplekst at skulle spænde fra det fineste broderi og til at svinge en smedehammer", siger han. 

Svært at bedømme kreativitet og æstetik

Endelig er der selve vurderingen af elevernes proces og produkter. Lærer og censor skal vurdere designprocessen, og det synes ikke at volde de store problemer. Men når det kommer til at vurdere kreative og æstetiske processor, har de haft flere udfordringer.

”Kreativitet og æstetik er jo subjektive begreber, så der har lærere og censorer haft brug for lang tid til at finde en vej ind i det og at finde hinanden i det. Når man så samtidig skal blive enige om, hvordan man vurderer de håndværksmæssige færdigheder, så bliver det svært – ikke mindst fordi mange melder, at elevernes håndværksmæssige færdigheder absolut ikke er, hvad de har været tidligere”, siger Thomas Rytter Jensen.

Lærerne har altså stået med en række udfordringer med prøven, og Thomas Rytters undersøgelse viser, at de ikke oplever, at de har fået meget hjælp til at løse dem. Skoleledelserne har dog generelt bakket op og været meget interesserede, og de har fået hjælp hos Den Faglige Forening Håndværk og Design, som har været meget aktive med kurser og vejledning.

Men hjælp i kommunerne har der ikke været meget af, og de har heller ikke oplevet, at de har fået hjælp fra bekendtgørelsen eller ministeriet. Der har været afholdt onlinemøder med læringskonsulenten, men de er ikke nået ud til lærerne i undersøgelsen, som ikke har hørt om dem.

”Og så er de gået til facebookgrupperne, men der har de oplevet, at der er blevet svaret i øst og vest. Så ud over den faglige forening har lærerne oplevet, at de har stået meget alene med en stor ny opgave og mange nye udfordringer”, siger Thomas Rytter Jensen.