fr. 9. nov. 2012 kl. 11:39

Så store bliver fagene i læreruddannelsen

  • "Vi løfter bedre i flok, derfor har rektorerne skabt en fælles model for uddannelsens opbygning", fortæller rektorernes formand Erik Knudsen.
    "Vi løfter bedre i flok, derfor har rektorerne skabt en fælles model for uddannelsens opbygning", fortæller rektorernes formand Erik Knudsen.
Af: Pernille Aisinger

For første gang nogensinde er det uddannelsesstederne, der skal bestemme, hvor meget de enkelte fag i læreruddannelsen skal fylde. Rektorerne er gået sammen om en model, der fx stiller krav om mindst 30 ECTS-point til hvert af folkeskolens fag.

"Det her er en gigantisk opgave at løfte for det enkelte uddannelsessted, så det giver god mening, at vi har bestemt en fælles model for en stor del af uddannelsen. Derudover vil vi sikre en struktur, der ikke hindrer studerende i at skifte uddannelsessted undervejs", fortæller formanden for rektorkollegiet Erik Knudsen.

I modsætning til de tidligere læreruddannelseslove er politikerne i denne omgang bare blevet enige om den overordnede struktur, og så er det op til uddannelsesstederne at beslutte, hvordan undervisningen skal bygges op.

Et års fuldtidsstudium svarer til 60 ECTS-point. Rektorernes nye fælles model lægger 140 point fast (90  til fællesudviklede basismoduler, 30 til praktik og 20 til bachelorprojektet). De resterende 100 ECTS-point er åbne til at de lokale læreruddannelsessteder kan udvikle moduler i grundskolens undervisningsfag og lærerens grundfaglighed. De studerende kan også vælge at tage nogle af disse moduler på et universitet.

Basis- og specialiseringsmoduler

Byggestenene i modellen er to typer moduler. Dels basismoduler med et eller flere af undervisningsfagenes kompetenceområder (dansk, matematik etc) eller kompetenceområderne for lærerens grundfaglighed (fællesfaget, der blandt andet indeholder det tidligere KLM og dansk som andetsprog).

Dels specialiseringsmoduler med fordybelses- og tværprofessionelt arbejde, der giver mulighed for at tone sin læreruddannelsen enten i bredden eller i dybden.

Alle moduler fylder 10 point. Bachelorprojektet har et omfang på 20 ECTS.

Mindst 30 ETCS til hvert skolefag

I modsætning til de nuværende linjefag, som udgør enten 72 eller 36 ECTS-point kan det i den nye uddannelse variere en del, hvor meget hvert skolefag vil fylde på den enkelte uddannelse og for den enkelte studerende.

I den kommende læreruddannelse får hvert fag i skolen kompetencemål, som den studerende skal bestå.

Rektorkollegiets model kræver, at de studerende har mindst 40 ECTS-point (4 moduler) for dansk og matematiks vedkommende og 30 (3 moduler) for de øvrige fags vedkommende for at kunne gå til eksamen ide pågældende fag.

Derudover kan den enkelte uddannelse lægge ekstra moduler til, og 40 point er til fri afbenyttelse for den enkelte studerende, så han eller hun kan tone sin uddannelse, fx med mere undervisning i et af skolens fag.

"Politikernes ønsker, at der skal være mulighed for at tone uddannelsen forskelligt. På denne måde sikrer vi en mængde, men giver de enkelte uddannelsessteder mulighed for at skabe forskellige profiler", siger Erik Knudsen.

Lærerens grundfaglighed skal udvikles

Det pædagogiske modul, som skal indeholde blandt andet det tidligere KLM-fag, dansk som andetsprog og specialundervisning har i alt 60 ECTS. I fællesskab udvikler rektorerne et KLM-model på 10 ECTS og et 20 ECTS-pointsmodul på de øvrige dele af lærerens grundfaglighed. De resterende 30 ECTS skal fyldes af lokalt udviklede moduler, hvor rektorerne blandt andet har forpligtet sig til at udvikle mere inden for KLM, så det opnår mindst samme størrelse om i den tidligere læreruddannelse.

Fagligheden skal styrkes i grupper på tværs

Politikerne har ønsket, at uddannelsesstederne skal styrke fagmiljøerne og videndelingen. Derfor vil rektorerne nedsætte en række grupper for skolens undervisningsfag og for lærerens grundfaglighed. De skal udvikle de nationale moduler og udvikle dem løbende, ligesom de skal indsamle og udbrede den viden, der bliver skabt på uddannelserne.

"Hver gruppe bliver en slags clearinghouse for faget, hvor man skabet overblik over den viden, der bliver skabt, samler den op og får den spredt ud", forklarer Erik Knudsen.

Modellen er udviklet af dekan/direktørkredsen og bakkes op af læreruddannelsens ledernetværk og "UC-gruppen", der er nedsat af Rektorkollegiets formand. Den skal endeligt godkendes i ministeriet.

Forskningschef på professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen er projektleder for arbejdet med at formulere fagenes kompetencemål, en opgave, man lige nu er ved at lægge sidste hånd på. Det er kompetencemålene, der kommer til at styre indholdet af modulerne.

folkeskolen@dlf.org

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her

Få artikler som denne i dit nyhedsbrev