Wed. 22. Aug. 2012 kl. 5:23 AM

Svenske skoler er lige så ringe til at bryde social arv som USA's

  • I 2000 var spredningen i de svenske læseresultater meget lille, og de dårligste fem procent af eleverne lå 30 point over de dårligste elever i hele OECD. I 2009 lå de dårligste svenske elever på niveau med de dårligste elever i OECD som helhed.
    I 2000 var spredningen i de svenske læseresultater meget lille, og de dårligste fem procent af eleverne lå 30 point over de dårligste elever i hele OECD. I 2009 lå de dårligste svenske elever på niveau med de dårligste elever i OECD som helhed.
Af: Karen Ravn

På ti år er den svenske skole ikke bare raslet ned ad Pisa-skalaen, men er også gået fra at være et af de skolesystemer i verden, hvor ligheden var størst, til at ligge på niveau med lande som Tyskland og USA, når det gælder elevers chance for at bryde den sociale arv.

Det fortalte lederen af Pisa-undersøgelserne i Sverige Magnus Oskarsson ved Danmarks Lærerforenings konference i går om Ny Nordisk Skole.

Når man i Pisa-undersøgelserne ser på, hvad en elevs socioøkonomiske baggrund betyder for elevens score i læsning, så ligger Sverige i dag på niveau med Tyskland og USA og dårligere end Danmark og OECD-gennemsnittet.

"Sverige begyndte at deltage i de internationale undersøgelser med IEA's læseundersøgelse i 1991. Dernæst fulgte Timss, Pirls og Pisa 2000, og Sverige havde gode resultater og en meget høj grad af lighed, altså en meget lille spredning mellem elevernes resultater", fortalte Magnus Oskarsson, der til daglig er forsker i naturvidenskabsdidaktik ved Mittuniversitetet.

Men ved de følgende Pisa-undersøgelser er det gået ned ad bakke. Sverige er raslet næsten 20 point ned ad Pisas læsepointskala. Et tilsvarende fald er sket i Tjekkiet, der efter kommunismens fald valgte at satse på et meget opdelt skolesystem med særlige skoler til de dygtigste, mens et land som Polen, der har satset på et meget lighedsorienteret skolesystem, er gået markant frem i Pisa.

De dårligste klarer sig meget dårligere
I 2000 var ligheden i den svenske skole så stor, at de dårligste fem procent af de svenske læsere lå 30 pisa-point over OECD's ringeste læsere, og de dygtigste lå seks point over de dygtigste fem procent i OECD.
I Pisa 2009 lå de dygtigste svenske læsere stadig seks point over, mens de dårligste var faldet helt ned på OECD-gennemsnittet.

Magnus Oskarsson fremhævede, at alle de nordiske skolesystemer er kendetegnet ved et fælles skolepolitisk udgangspunkt og er blandt de lande i verden, hvor forskellen mellem skolerne er mindst - det betyder simpelthen ikke noget, om man vokser op i den ene eller den anden ende af landet. Men forskellene mellem skolerne er mere end fordoblet i Sverige på 10 år, viser Pisa-resultaterne.

Magnus Oskarsson og hans forskerkolleger har konstateret, at Sveriges nedtur i Pisa skyldes ringere svenske resultater - ikke fremgang i de øvrige lande - og at der er sket en lille forbedring af de dygtigste elevers resultater, men at den langt fra opvejer, hvor meget dårligere, de dårligste klarer sig. Derfor har forskerne kigget på mulige årsager i det svenske skolesystem som helhed:

"Der blev gennemført store reformer i 90'erne mod en mere målstyret skole, en decentralisering, hvor kommunerne overtog fra staten, nye, tydeligere og læreplaner, det relative karaktersystem blev erstattet af et målrelateret, undervisningen blev mere individualiseret og med en tendens til flere lektier, og så er Sverige gået allervidest i tendensen til markedsgørelse ved at give frit valg mellem offentlige og privatdrevne skoler. Statspengene følger med eleven, og det er samme beløb til de private skoler, selvom de offentlige har et større ansvar og en forpligtelse til at optage alle, mens de private kan afvise elever", forklarer Magnus Oskarsson.

"Pisa-resultaterne viser os, at der ikke er nogen modsætning mellem gode resultater i gennemsnit og en høj grad af lighed i skolesystemet. Det kan man se af Finland, Canada og Sydkorea, som alle både klarer sig godt i Pisa og har en lille spredning mellem eleverne. Men der er ingen grund til at rejse for at lære, hvordan man gør - vi kan bare se på, hvordan Sverige klarede sig for 15 år siden", sagde Magnus Oskarsson.

Han afviste på konferencen at kommentere på den danske skoledebat.

folkeskolen@dlf.org

Kommentarer

Wed. 22. Aug. 2012 kl. 11:18 AM Niels Christian Sauer

Lad os lære af svenskernes fejl.
I den sidste halve snes år har svensk skoleudvikling været brugt som forbillede i Danmark, ikke mindst af KL. Det gælder navnlig på områder som decentralisering, undervisningsdifferentiering og individualisering, hvor især Håboskolerne i en periode blev fremhæv... Vis hele teksten

Klag
Wed. 22. Aug. 2012 kl. 5:49 PM Vagn Madsen

REND MIG I DEN NORDISKE TRADITION
Måske er man nu nået dertil, at man med et konferencebudskab vil gøre en dyd af nødvendigheden og skabe gedigen afstand til al den faglighed, som den udelte antiskole aldrig har kunnet komme i nærheden af. Budskabet taler om, at eleverne jo ikke skal ”lære leksikonnet ud... Vis hele teksten

Klag

Få artikler som denne i dit nyhedsbrev