Sverige
2   542

Svenske skoler er lige så ringe til at bryde social arv som USA's

På ti år er den svenske skole ikke bare raslet ned ad Pisa-skalaen, men er også gået fra at være et af de skolesystemer i verden, hvor ligheden var størst, til at ligge på niveau med lande som Tyskland og USA, når det gælder elevers chance for at bryde den sociale arv.

Det fortalte lederen af Pisa-undersøgelserne i Sverige Magnus Oskarsson ved Danmarks Lærerforenings konference i går om Ny Nordisk Skole.

Når man i Pisa-undersøgelserne ser på, hvad en elevs socioøkonomiske baggrund betyder for elevens score i læsning, så ligger Sverige i dag på niveau med Tyskland og USA og dårligere end Danmark og OECD-gennemsnittet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Sverige begyndte at deltage i de internationale undersøgelser med IEA's læseundersøgelse i 1991. Dernæst fulgte Timss, Pirls og Pisa 2000, og Sverige havde gode resultater og en meget høj grad af lighed, altså en meget lille spredning mellem elevernes resultater", fortalte Magnus Oskarsson, der til daglig er forsker i naturvidenskabsdidaktik ved Mittuniversitetet.

Men ved de følgende Pisa-undersøgelser er det gået ned ad bakke. Sverige er raslet næsten 20 point ned ad Pisas læsepointskala. Et tilsvarende fald er sket i Tjekkiet, der efter kommunismens fald valgte at satse på et meget opdelt skolesystem med særlige skoler til de dygtigste, mens et land som Polen, der har satset på et meget lighedsorienteret skolesystem, er gået markant frem i Pisa.

De dårligste klarer sig meget dårligere
I 2000 var ligheden i den svenske skole så stor, at de dårligste fem procent af de svenske læsere lå 30 pisa-point over OECD's ringeste læsere, og de dygtigste lå seks point over de dygtigste fem procent i OECD.
I Pisa 2009 lå de dygtigste svenske læsere stadig seks point over, mens de dårligste var faldet helt ned på OECD-gennemsnittet.

Magnus Oskarsson fremhævede, at alle de nordiske skolesystemer er kendetegnet ved et fælles skolepolitisk udgangspunkt og er blandt de lande i verden, hvor forskellen mellem skolerne er mindst - det betyder simpelthen ikke noget, om man vokser op i den ene eller den anden ende af landet. Men forskellene mellem skolerne er mere end fordoblet i Sverige på 10 år, viser Pisa-resultaterne.

Magnus Oskarsson og hans forskerkolleger har konstateret, at Sveriges nedtur i Pisa skyldes ringere svenske resultater - ikke fremgang i de øvrige lande - og at der er sket en lille forbedring af de dygtigste elevers resultater, men at den langt fra opvejer, hvor meget dårligere, de dårligste klarer sig. Derfor har forskerne kigget på mulige årsager i det svenske skolesystem som helhed:

"Der blev gennemført store reformer i 90'erne mod en mere målstyret skole, en decentralisering, hvor kommunerne overtog fra staten, nye, tydeligere og læreplaner, det relative karaktersystem blev erstattet af et målrelateret, undervisningen blev mere individualiseret og med en tendens til flere lektier, og så er Sverige gået allervidest i tendensen til markedsgørelse ved at give frit valg mellem offentlige og privatdrevne skoler. Statspengene følger med eleven, og det er samme beløb til de private skoler, selvom de offentlige har et større ansvar og en forpligtelse til at optage alle, mens de private kan afvise elever", forklarer Magnus Oskarsson.

"Pisa-resultaterne viser os, at der ikke er nogen modsætning mellem gode resultater i gennemsnit og en høj grad af lighed i skolesystemet. Det kan man se af Finland, Canada og Sydkorea, som alle både klarer sig godt i Pisa og har en lille spredning mellem eleverne. Men der er ingen grund til at rejse for at lære, hvordan man gør - vi kan bare se på, hvordan Sverige klarede sig for 15 år siden", sagde Magnus Oskarsson.

Han afviste på konferencen at kommentere på den danske skoledebat.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ