Regitze Siggard er selvstændig inden for sundhedsfremme og forebyggelse i Aktivo Aps.

KOMMENTAR: Den rummelige sundhed

Begrebet sundhed kan ofte blive for simplificeret. Det er vigtigt, at vi anskuer begrebet nuanceret, hvis vi vil afhjælpe den stigende tendens i negativ retning, indenfor børn og unges sundhed.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når talen lander på sundhed er det efterhånden en automatisk reaktion blandt fagfolk, at der tænkes KRAM eller KRAMS - som er betegnelsen for kost, rygning, alkohol, motion og sex, sol eller stress - afhængig af hvad ens fokus er. Det er evident, at KRAM-faktorerne beskriver enkeltstående elementer, som har afgørende betydning i forhold til at skabe sunde og gode liv. Samtidig bør man også se på, om det er muligt at anskue begrebet sundhed på en mere nuanceret måde, som de for eksempel har gjort med projektet "Skøn skole".

Ineffektive strategier

Det på tide, at gøre op med at sundhed kan simplificeres i forhold til at få gjort børn og unge mere fysisk aktive, forebygge rygestop, sikre at de spiser sundt, og begrænse deres alkoholindtag. Hidtil har vores strategier og indsatser i hvert fald ikke evnet at ændre ved det faktum, at danske unge i stigende grad begynder at ryge, at de fortsat har en uhyggelig rekord i forhold til alkoholindtag, at danske børn spiser og drikker alt for meget sukker og i stadig stigende omfang er fysisk inaktive.

Hvordan arbejde med sundhedsfremme?

Det kunne tyde på, at de sæt briller, vi kigger med når vi taler KRAMS, begrænser vores udsyn og ikke er særlig velegnet til at skabe adfærdsforandringer hos børn og unge.  Derfor er det måske en idé at begynde at vende vores blik udad og kigge efter sundhedsfremmende faktorer og ikke kun faktorer som forebygger sygdom. Men hvordan arbejde med sundhedsfremme? Definitionen af sundhedsfremme er en meget bredere tilgang til sundhed, og gør ikke sundhed til målet, men gør elevens mestring af livet - herunder håndtering af sin egen sundhed, til målet for indsatserne.

Spørgsmålet er ikke om - men hvordan - vi bedst støtter eleverne til at mestre livet og opleve meningsfuldhed, som gør dem bedre i stand til at motiveres til læring? Og når vi har opnået læring, hvordan bliver eleverne i stand til at træffe de aktuelle bedste og sundeste valg?

Projekt "Skøn skole"

For nylig blev jeg opmærksom på et projekt "Skøn Skole", som med en helt anden indgang - design, farver og fysiske rammer - også arbejder med begreber som ansvarlighed, samarbejde og ikke mindst glæde og oplevelsen af at eleven kan være med til at skabe succes!

En evaluering af projektet i en 6. klasse fandt for eksempel at eleverne i løbet af en emneuge, hvor de arbejdede med deres eget klasseværelse, fik signifikant flere venner blandt de andre elever. Læreren oplevede at elever, som normalt ikke havde noget med hinanden at gøre, pludselig begyndte at tale sammen og opleve respekt om det arbejde som de udførte.  Overført til  sundhedsfremme tankegangen, havde projektet således ikke blot styrket de fysiske rammer, men ligeledes til en højere grad af mental og social sundhed.

Centralt for hele projektet var netop, at eleverne oplevede at de kunne gøre noget ved et fysisk rum, og samtidig fik mulighed for at sætte deres eget præg på deres skoledag. Det gav de udtryk for betød rigtig meget for deres motivation og lyst til at lære og befinde sig i deres klasseværelse!

Fokus på læring og mestring

Andre lignende projekter og emneuger kan derfor være centrale til at stimulere en sundhedsfremmende adfærd. Det kræver imidlertid, at både elever og lærere, bliver bevidste om hvilken udvikling de sætter i gang. Samtidig er det vigtigt at både elever og lærere løbende opnår anerkendelse for små daglige successer, som giver indsigt i bedre mestringsevner. På den måde kan vi arbejde med, at mestring på ét område, godt kan overføres til mestring på et andet område. Blot troen på og oplevelsen af at eleven selv tror på at eleven kan og vil, er til stede.

Ved fortløbende at have fokus på, hvordan vi vender vores tilgang til læring og mestring, kan vi stille og roligt indarbejde enkeltstående faktorer, som for eksempel KRAMS-faktorerne, men i en kontekst hvor det skaber meningsfuldhed og giver nye kompetencer. Så når vi pudser vores læringsbriller med den sundhedsfremmende tilgang, er der håb forude, i forhold til at skabe både fysisk, mental og social sundhed.

Læs mere om Skøn Skole på www.skønskole.dk

Regitze Siggard er selvstændig inden for sundhedsfremme og forebyggelse i Aktivo Aps.