Anmeldelse

Vælgerbogen

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som de øvrige bøger af Janne Hejgaard er denne bog en god og meget velskrevet begynderbog i, hvordan man som ung er forpligtet til at sætte sig ind i, hvordan man skal agere som borger i et demokratisk samfund.

Fakta:

Titel: Vælgerbogen

Forfatter: Janne Hejgaard

Illustrator: Mårdøn Smet

ISBN: 978-87-7053-078-1

Pris: 149 kroner

Sider: 42 sider

Type: Bog

Forlag: Modtryk

Vi må alle gøre os nogle valg i livet, og det kræver viden at kunne træffe de kvalificerede valg. Bogen går meget pædagogisk til værks ved at gennemgå, hvad det at vælge egentlig er for noget. Derefter beskrives der forskellige typer valg, og der gives forslag til, hvordan man kan håndtere dem.

Der præsenteres virkelig mange rigtig gode og nyttige redskaber, som de unge i samfundsfag kan gå lige til. Der tales/skrives om både indre (personlige eller subjektive) og ydre (samfundsmæssige eller objektive) valg, og der beskrives, hvilke konsekvenser de forskellige valg kan få for den enkelte.

Sammen med teorierne er der en række meget konstruktive og "let-at-gå-til'"-øvelser, som den unge enten kan lave alene eller sammen med andre. I takt med at samfundsfag er blevet et fag, der strækker sig over to år - i stedet for et år - er det også nødvendigt, at de bøger og de øvelser, der følger med til de lavere klassetrin, skrives i et sprog, der er til at forstå, men også på en sådan måde, at der ikke tales ned til eleverne. Jeg synes, at denne bog har ramt sin målgruppe og sin genre rigtig godt, og jeg vil anbefale, at man har den i et klassesæt, så det er nemt og lige til at undervise i det at vælge.

Powered by Labrador CMS