”Det overraskede os, at selv i de kommuner, der prioriterer unges overgang til ungdomsuddannelse højt, oplever lærerne at mangle tid og kompetencer til at bidrage til vejledningsopgaven”.

Sådan lyder det fra Mathilde Hangaard, seniorkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som netop har lagt sidste hånd på en undersøgelse af samarbejdet mellem den kommunale ungeindsats (KUI) og skolernes samarbejde om vejledningsopgaven.

Det er første gang, EVA undersøger emnet set fra de fagprofessionelles perspektiv, efter i tidligere undersøgelser primært at have rettet blikket mod elevernes oplevelse. Og konklusionen er, at samarbejdet lader meget tilbage at ønske.

76 procent af lederne i KUI mener, der er brug for tættere samarbejde med de enkelte skoler om vejledningen.

49 procent af lederne mener, at samarbejdet i dag i nogen grad er velfungerende. Seks procent mener, det i mindre grad fungerer.

Mathilde Hangaard påpeger, at tidligere undersøgelser har vist, at 44 procent af eleverne i 8. klasse føler et stort pres over at skulle vælge uddannelse.

”Derfor er det så vigtigt, at samarbejdet er velfungerende, så de unge bliver understøttet i at gøre sig refleksioner over deres interesser, styrker og drømme for fremtiden”, siger hun.

Læreren skal være medvejleder

Et velfungerende samarbejde mellem KUI og skolerne kan nemlig sikre, at vejledningen ikke bliver anset for enkeltstående aktiviteter, der foregår adskilt fra det, eleverne ellers oplever i skolen.

Og det er helt afgørende for elevernes udbytte af vejledningen, påpeger Mathilde Hangaard.

”I stedet for, at for eksempel brobygning bliver noget, der alene foregår uden for skolen, og når man så kommer tilbage, så er det tilbage til det, man ellers var i gang med, er det vigtigt, at der i skolen bliver fulgt op på vejledningsaktiviteter, så elevernes refleksion understøttes”, siger hun.

Det kræver en klar rollefordeling mellem vejlederne og lærerne, og at samarbejdet mellem de to faggrupper bliver prioriteret, konkluderer undersøgelsen. Vejlederen er drivkraften i vejledningen. Men det er læreren, der gennem sit kendskab til den enkelte elev understøtter udbyttet af den ved at skabe en sammenhæng mellem vejledningen, skolegangen og eleven selv, påpeger Mathilde Hangaard.

"Læreren kan i nogle sammenhænge blive en slags medvejleder. Det kræver, at vejlederen er tilgængelig og synlig for læreren, og at læreren har rammer, der understøtter, at der kan følges op på vejledningsaktiviteter i den daglige undervisning og at dialogen med vejleder og elever kan prioriteres ”, siger hun og tilføjer:

”Og der viser undersøgelsen - desværre – at selv de steder, hvor kommunen prioriterer vejledningsområdet højt, skolelederen bakker op, og lærerne selv kan se værdi ved deres bidrag, er oplevelsen hos lærerne, at de mangler tid og kompetencer til at kunne påtage sig rollen som medvejleder”.

Forankring i den øvrige skolegang giver ro om uddannelsesvalg

Når der skabes et rum for, at eleverne kan reflektere over vejledningsaktiviteterne ved, at de forankres i det daglige arbejde i skolen med læreren som medvejleder, har det en række positive effekter, konkluderer undersøgelsen

”Eleverne husker oplevelserne fra vejledningsaktiviteterne bedre, deres nysgerrighed for forskellige muligheder i uddannelsessystemet øges, de oplever en større ro omkring uddannelsesvalget, og det flytter deres fokus fra selve uddannelsesvalget til løbende læring”, opremser Mathilde Hangaard.

Undersøgelsen bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er brugt til at identificere fem grundskoler i kommuner, der prioriterer vejledningsindsatsen særligt højt. Her har EVA foretaget dybdegående interview med skoleledere, vejledere og lærere. Desuden er der lavet telefoninterview med KUI-lederne i de fem kommuner.

I 2017 nedlagde man de daværende ungdomsuddannelsescentre og placerede ansvaret for vejledningen i KUI. Dermed fik kommunerne større ansvar, men også mere frihed til selv at tilrettelægge vejledningen, pointerer Mathilde Hanggaard:

”Siden hen er der blevet lagt op til et tættere samarbejde mellem vejledere, lærere og skoleledelse for at sikre mere sammenhæng i vejledningen. Men undersøgelsen viser, at man endnu er i gang med at gøre sig erfaringer med at realisere samarbejdet i praksis".

Læs hele undersøgelsen 'Lærere og vejlederes samarbejde om overgang til ungdomsuddannelse' her.