Tidligere rektor: Det kræver en trepart, hvis vi skal sikre, at der uddannes lærere nok i alle fag

I sine 15 år som rektor for læreruddannelsen havde Stefan Hermann et ønske om data for, hvilke fagpakker de nye lærere har med sig fra læreruddannelsen.

Derfor var det med glæde, da han langt om længe kunne læse, hvilke fag de studerende har valgt de seneste fire år, efter Læreruddannelsens Ledernetværk manuelt har indsamlet data for Folkeskolen.

”Det er så vigtigt, at vi har pålidelige statistikker om læreruddannelsen. For rektorerne og politikerne har haft et relativt dårligt grundlag til at vurdere tiltag, og om nogle fag har brug for at blive styrket,” siger Stefan Hermann, som var rektor fra 2008 indtil 2023, hvor han overtog posten som direktør for Life Fonden.

Folkeskolens overblik afslører en række huller i uddannelsen af fremtidens lærere, da læreruddannelserne uden for de større byer i mange tilfælde ikke er i stand til at oprette de såkaldte små fag som fx geografi, madkundskab, natur/teknologi og håndværk og design.

Det overrasker ikke den tidligere rektor, selvom han mener, at de er bekymrende.

”Man skal desuden huske, at de her tal kun går fire år tilbage. Hvis de gik længere tid tilbage, ville udviklingen formentlig se endnu værre ud,” siger han.

Læs også

De 'små' fag

Nye tal: De studerende vælger ofte andre fag, end dem skolerne har brug for

Alle vil have samfundsfag

De studerendes fagvalg afslører også, at de ofte vælger andre fag, end dem skolerne har brug for.

Det bliver tydeligst eksemplificeret ved, at rigtigt mange lærerstuderende vælger samfundsfag på uddannelsen, selvom faget er et af de mindste fag i folkeskolen.

”Samfundsfag er gøgeungen over alle gøgeunger. Det mindste fag i skolen er det, som flest lærerstuderende vil have. Men det er måske ikke så overraskende. For de fleste vil have samfundsfag og engelsk i gymnasiet, og halvdelen af alle førsteprioriteter på universiteterne går til samfundsfaglige fakulteter,” siger han og tilføjer, at han selv har læst statskundskab.  

På professionshøjskolen Via har de overvejet at indføre et loft over, hvor mange studerende der kan vælge samfundsfag. Men man har ladet være, fordi man frygter at skræmme de studerende væk. Den bekymring forstår Stefan Hermann godt.

Ifølge ham er fagets store popularitet netop et udtryk for, at der faktisk er behov for en række grundlæggende forandringer.

”Jeg kan godt være bekymret for, at man politisk på baggrund af jeres historier på et tidspunkt bliver enige om en lille pakke på 7,5 millioner kroner over 4 år til fx at styrke fransk i yderområderne. De vil måske kunne gøre en lille forskel, men slet, slet ikke nok. Der er brug for, at man politisk bør komme helt op på den store klinge, og det gælder vel også fagforeningerne og kommunerne,” siger han.

Det bør en trepartsaftale forholde sig til

Alt for ofte begår politikerne den fejl, at ”de alene kigger på læreruddannelsen, så forhold i folkeskolen og så gymnasierne, osv. Der er brug for at tænke i helheder og langsigtet”.

Ifølge Stefan Hermann er der allerede gjort flere fine tiltag politiske tiltag blandt andet med reformen af professionsuddannelserne og andre tiltag. Alligevel ser han et behov for en langsigtet trepartsaftale mellem Folketinget og arbejdsmarkedets parter, der blandt andet skal sikre:

• At undervisningen på landets gymnasier ikke skal være en forberedelse til en universitetsuddannelse, ”men være ægte alment dannende og studieforberedende,” som han formulerer det
• At læreruddannelserne internt bliver enige om, hvordan de sammen kan dække alle skolens fag
• At det bliver meget lettere at få overført merit fra en tidligere uddannelse, hvis man siden gerne vil være lærere
• At lærerjobbet i folkeskolen bliver mere attraktivt ved at sikre flere karrierespor inden for skolen, så lærerne ikke ser sig nødsaget til at uddanne sig væk fra skolen
• At politikerne giver tysk og fransk særstatus i uddannelsessystemet. ”For ellers vil det lige om lidt være helt slut med, at fransk bliver udbudt,” siger Stefan Hermann

Fagene har været i baggrunden

Og så er der også brug for at have mere fokus på fagene betydning, påpeger han.

”I 00’erne og 10’erne var der stor opmærksomhed på fagdidaktikken. Det var i fagene, at vi skulle præstere. Men i nogle år har alt handlet om inklusion og trivsel”, siger han.

Men så vil undervisningsminister Mattias Tesfaye vel her sige, at det er derfor, at vi er på vej med nye fagplaner. Tror du, at det kommer til at gøre en forskel?

”Det er rigtigt, og det er også nogle robuste anbefalinger. Men jeg tror, at der er brug for at lave et langsigtet oprustningsprogram, når det handler om lærerprofessionen. Desværre tror jeg, at der går lang tid, før vi ser det ske, selvom der bestemt er sat ting i gang med folkeskolens kvalitetsprogram”.

Læs også

De små fag forsvinder

Skoleleder mangler lærere til de små fag

Data om skolen kunne også være bedre

Ude på landets skoler bliver der fulgt meget mere med, om eleverne bliver uddannet af lærere, der er uddannet til at undervise i de fag, der står på skemaet. Men heller ikke de tal er fejlfri, påpeger den tidligere rektor.

”Kompetencedækningstallene er ikke stærkt valide. For de dækker over, at lærerne enten har en formel kompetence i faget fra læreruddannelsen, eller også at skolelederen skønner, at læreren er kompetent nok i faget."

Inden sommerferien afslørede en undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole, at kun 28 procent af timerne i natur/teknologi bliver varetaget af lærere, der er uddannet til at undervise i faget, mens 24 procent bliver varetaget af lærere med såkaldt vurderet undervisningskompetence.

”Det kunne være spændende at finde ud af, hvordan det ser ud med de andre fag i skolen, hvis der blev lavet en lignende undersøgelse,” siger han.