Hvert år er det en udfordring at få skemaet til at gå op for skoleleder på Jyderup Skole Rikke Søndergaard.
”Hver gang tænker jeg på, om jeg kan få det til at lykkes, når jeg ikke har en musiklærer og kun har én tysklærer. Kan mit budget holde til, at jeg skal betale eksterne for at undervise?” siger skolelederen.
Udfordringerne med at få lærere med undervisningskompetence i mange af folkeskolens små fag skyldes blandt andet, at det kan være svært at rekruttere lærere til skoler, der ligger i udkanten af de større byer – som for eksempel Jyderup, der ligger i vestsjællandske Holbæk Kommune.
Det er den kommune med dårligst kompetencedækning i hele landet. I Holbæk er hver fjerde time gennemført af lærere, der ikke er uddannet i faget eller har fået et kompetenceløft gennem undervisningserfaring eller efteruddannelse.
Kommunens kompetencedækning er 75,6 procent, det politiske mål er 95 procent.
Læs også
Tysklærer efterlyses
Placeringen af læreruddannelserne, og hvilke fag læreruddannelserne opretter, er afgørende for, om skolerne kan ansætte lærere til den fulde fagrække i folkeskolen, fortæller Rikke Søndergaard.
Lige nu har skolen kun én tysklærer, der har haft faget som undervisningsfag på sit studie. Der er dog en anden lærer på Jyderup Skole, der gerne vil efteruddanne sig og tage tysk som enkeltfag på læreruddannelsen i Roskilde.
”Hun har forsøgt at tage faget i to år, men hun kan ikke få uddannelsen, fordi tysk ikke bliver udbudt fysisk på professionshøjskolen i Roskilde, ikke engang til de lærerstuderende, fordi de er for få”, siger Rikke Søndergaard.
Skolen forsøger at løse problemet ved at tilbyde ansættelse til lærerstuderende, som har været i praktik på skolen. For eksempel har skolen for øjeblikket ansat en fjerdeårsstuderende på deltid.
”Man kan ikke læse til lærer i vores område, og det har en betydning, fordi de studerende slår sig ned og stifter måske familie, der hvor de studerer. Så det er virkelig godt, at vi har lærerpraktikanter”, siger Rikke Søndergaard.
Derudover har skolen besluttet, at når de søger nye lærere, så skriver de meget brede stillingsopslag, der ikke stiller krav om, at ansøgerne har en specifik fagprofil. Efterspørger skolen lærere med en bestemt fagkombination, kommer der for få ansøgninger.
”Det har haft en god effekt på ansøgningstallet, at vi går efter mennesket og ikke fokuserer så meget på, at ansøgerne skal have linjefag i samfundsfag eller tysk. Vi satser på, at hvis vi ansætter gode mennesker, så er der meget, der kan ordnes internt”, siger hun.
Fra fag til fagområder?
Skolelederen frygter, at det kommer til at gå ud over undervisningen, hvis udfordringen med at finde lærere med linjefag i mange af de små fag fortsætter.
”Kvaliteten bliver jo logisk set højere, hvis undervisningen gennemføres af en uddannet lærer. Så der vil komme områder i Danmark, hvor man ender med at udvande kvaliteten af undervisningen i fag som tysk og musik”, siger hun.
Hun peger på, at nogle af de ”sorte huller” i skemaet på læreruddannelserne kunne fyldes med en mere åben tilgang til, hvordan de studerende sammensætter deres undervisningsfag på uddannelsen.
”Eleverne burde vælge fagområder, som dækker mere end bare et fag. De burde for eksempel kunne uddanne sig til sproglærer eller kulturfagslærer”, foreslår skolelederen.
Skoleleder mangler lærere til de små fag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.