Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
De 'små' fag

Nye tal: De studerende vælger ofte andre fag, end dem skolerne har brug for

Ny data viser en skævvridning mellem fagene på læreruddannelsen i forhold til behovet i folkeskolen. Professionshøjskolen Via har overvejet kvoter.

Studerende sidder og snakker
Foto: jacoblund (red. Folkeskolen)
Villads Kirk Thomsen
Villads Kirk Thomsen Journalist/studentermedarbejder
1 kommentar
2. september 2025, kl. 04:32
1 kommentar

Læreruddannelserne skulle helst udklække nye lærere, som gør skolerne i stand til at dække alle skolens fag.

Men kigger man på, hvor meget de enkelte fag fylder i folkeskolen, stemmer det i forhold til flere af skolens fag ikke ret godt overens med, hvad de lærerstuderende vælger at læse på uddannelsen.

Det viser ny landsdækkende data, som Læreruddannelsens LederNetværk har indsamlet for Folkeskolen over, hvilke undervisningsfag, de studerende har læst de seneste fire år fra 2021/22 til og med 2024/25.

Vurderet på antallet af timer i løbet af elevernes tid i folkeskolen, er matematik eksempelvis skolens næststørste fag. Men matematik er kun det fjerdemest valgte fag blandt de lærerstuderende.

Og mens eleverne har matematik i 1350 timer i løbet af deres tid i folkeskolen, har de til sammenligning faget historie i 390 timer. Men på læreruddannelsen er historie det næstmest populære fagvalg.

Små fag, stor popularitet

Kristendomskundskab viser sig også at være et overraskende populært fag blandt de lærerstuderende.

Faget er blandt de mindste seks i folkeskolen, og faget er også det fag ude i skolen, som oftest varetages af en lærer, der ikke er uddannet til at undervise i det.

Men det afspejler faktisk ikke de studerendes valg på uddannelsen. Her har kristendomskundskab været det syvendemest valgte fag de seneste fire år.

Sådan har vi gjort

Folkeskolen har sammenlignet de lærerstuderende valg af undervisningsfag i perioden 2021/22-2024/25 med fagenes størrelse i folkeskolen over et helt skoleliv.

Det er læreruddannelsens LederNetværk, som manuelt har indhentet data fra institutionernes studieadministrative systemer over antallet af studerende, der er startet på hvert af den enkelte læreruddannelses undervisningsfag i de fire år.

Fagenes størrelse i folkeskolen bygger på Børne- og Undervisningsministeriets vejledende timetal. Redaktionen har valgt at tilføje timetallet for det praktisk/musiske valgfag i 7.-8. klasse til hver af de fire fag håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.

Det er desuden værd at bemærke, at landets folkeskoler ikke er forpligtet til at udbyde fransk, og at mange folkeskoler ikke tilbyder det til eleverne.

Endnu skævere står det dog til med samfundsfag, som kun udgør omkring én procent af timetallet i folkeskolen og sammen med geografi og biologi er skolens mindste fag målt på antallet af timer.

Alligevel er samfundsfag blevet valgt af næsten 2.000 lærerstuderende de seneste fire år, og det gør faget til det sjettemest populære.

Skal man styre fagvalgene noget mere?

Den store skævvridning i netop samfundsfag har været kilde til diskussion på Via, som udbyder læreruddannelser i Aarhus, Vestjylland, Silkeborg og Skive.

Her har man i mange år overvejet at sætte et loft over, hvor mange der kan læse samfundsfag, fortæller uddannelsesdekan Elsebeth Jensen.

Læs også

De små fag forsvinder

Læreruddannelsen har huller i skemaet: Se hvilke fag der er forsvundet

Hver gang er man dog kommet frem til, at man ikke kan tvinge de studerende til at læse fag, de ikke interesserer sig for. For frygten er, at det vil skræmme flere væk fra læreruddannelsen, som i forvejen har svært ved at tiltrække nok studerende.

Læs også

Featured image for Uddannelse og studerende er enige: Lad dygtige lærere vise, hvad tysk og naturfag kan
De 'små' fag

Uddannelse og studerende er enige: Lad dygtige lærere vise, hvad tysk og naturfag kan

”Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet markant, især uden for de større byer. Det betyder, at der er mange af fagene, vi ikke kan oprette, fordi der ganske enkelt er for få studerende,” siger hun.

På mange af landets lærercampusser har man samme problem med at få de små fag på skemaet, viser tallene fra Læreruddannelsens LederNetværk.

1 kommentar

Læs også

  • Billede af Felix Bischof på en kornmark
    De små fag forsvinder

    Fag forsvinder fra læreruddannelsen: Felix måtte nøjes med sit tredjevalg

  • Billede af glad skoleleder foran er en stribet væg
    De små fag forsvinder

    Skoleleder mangler lærere til de små fag

  • Andreas Marckmann Andreassen
    Leder

    Stop dominospillet med nye lærere

    Andreas Marckmann Andreassen Adm. direktør og chefredaktør
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Nye tal: De studerende vælger ofte andre fag, end dem skolerne har brug for

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS