Læreruddannelserne skulle helst udklække nye lærere, som gør skolerne i stand til at dække alle skolens fag.
Men kigger man på, hvor meget de enkelte fag fylder i folkeskolen, stemmer det i forhold til flere af skolens fag ikke ret godt overens med, hvad de lærerstuderende vælger at læse på uddannelsen.
Det viser ny landsdækkende data, som Læreruddannelsens LederNetværk har indsamlet for Folkeskolen over, hvilke undervisningsfag, de studerende har læst de seneste fire år fra 2021/22 til og med 2024/25.
Vurderet på antallet af timer i løbet af elevernes tid i folkeskolen, er matematik eksempelvis skolens næststørste fag. Men matematik er kun det fjerdemest valgte fag blandt de lærerstuderende.
Og mens eleverne har matematik i 1350 timer i løbet af deres tid i folkeskolen, har de til sammenligning faget historie i 390 timer. Men på læreruddannelsen er historie det næstmest populære fagvalg.
Små fag, stor popularitet
Kristendomskundskab viser sig også at være et overraskende populært fag blandt de lærerstuderende.
Faget er blandt de mindste seks i folkeskolen, og faget er også det fag ude i skolen, som oftest varetages af en lærer, der ikke er uddannet til at undervise i det.
Men det afspejler faktisk ikke de studerendes valg på uddannelsen. Her har kristendomskundskab været det syvendemest valgte fag de seneste fire år.
Endnu skævere står det dog til med samfundsfag, som kun udgør omkring én procent af timetallet i folkeskolen og sammen med geografi og biologi er skolens mindste fag målt på antallet af timer.
Alligevel er samfundsfag blevet valgt af næsten 2.000 lærerstuderende de seneste fire år, og det gør faget til det sjettemest populære.
Skal man styre fagvalgene noget mere?
Den store skævvridning i netop samfundsfag har været kilde til diskussion på Via, som udbyder læreruddannelser i Aarhus, Vestjylland, Silkeborg og Skive.
Her har man i mange år overvejet at sætte et loft over, hvor mange der kan læse samfundsfag, fortæller uddannelsesdekan Elsebeth Jensen.
Læs også
Hver gang er man dog kommet frem til, at man ikke kan tvinge de studerende til at læse fag, de ikke interesserer sig for. For frygten er, at det vil skræmme flere væk fra læreruddannelsen, som i forvejen har svært ved at tiltrække nok studerende.
”Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet markant, især uden for de større byer. Det betyder, at der er mange af fagene, vi ikke kan oprette, fordi der ganske enkelt er for få studerende,” siger hun.
På mange af landets lærercampusser har man samme problem med at få de små fag på skemaet, viser tallene fra Læreruddannelsens LederNetværk.
Nye tal: De studerende vælger ofte andre fag, end dem skolerne har brug for
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.