”Da jeg startede på læreruddannelsen, vidste jeg godt, at jeg gik på et af de mindre campusser, og jeg kunne godt regne ud, at der ville være nogle forskelle i forhold til de store campusser i København. Men jeg havde ikke regnet med, at det skulle være så stort et problem at få de fag, jeg gerne ville have”, siger Felix Bischof.
Ønsket var at tage geografi, dernæst tysk, men på læreruddannelsen i Holstebro hos Via University College måtte han nøjes med sit tredjevalg: biologi.
Felix Bischofs oplevelse bekræftes af nye data indsamlet specielt for Folkeskolen.
Der findes ikke et samlet overblik over, hvilke undervisningsfag nyuddannede lærere har, men Læreruddannelsens Ledernetværk har for Folkeskolen trukket tal for, hvor mange studerende der er påbegyndt udvalgte undervisningsfag på de seks professionshøjskolers 16 fysiske læreruddannelser*. Data dækker fra 2021/22 til og med 2024/25, samt om læreruddannelserne vil udbyde fagene i dette og næste skoleår.
Overblikket afslører en række huller i uddannelsen af fremtidens lærere.
Værst ser det ud på de små læreruddannelser uden for de større byer. Flere af folkeskolens såkaldte små fag som geografi, madkundskab, natur/teknik og billedkunst, hvor det også kniber med kompetencedækningen nationalt, mangler i dag helt på flere uddannelsessteder.
Danmarks Lærerforening er bekymret over udviklingen. Regitze Flannov, forkvinde for Lærerforeningens undervisningsudvalg, ser to problemer i tallene:
”Helt overordnet er problemet jo, at der ikke er nok lærerstuderende – så når læreruddannelserne skal udbyde fag, bliver det lidt det muliges kunst. Jeg tror, at det ville være en god ide at få koordineret dataene, så man – både studerende og alle os andre – kan se, hvilke fag man kan læse hvilke steder”.
Ud over at det begrænsede udbud af fag kan demotivere de lærerstuderende, er det også problematisk i et større perspektiv, understreger Regitze Flannov.
”Det er et problem med de små fag, for når stadig færre vælger dem som undervisningsfag, betyder det også, at vi får færre lærere med de fag ud i folkeskolen. Det er noget, både vi og læreruddannelserne skal være opmærksomme på”.
Her står det slemt til
Hos Lærerstuderendes Landskreds (LL) genkender man problemet med fag, der ikke bliver oprettet.
”Det er vores oplevelse, at problemet er til stede på både store og små campusser – særligt i de mindre fag, hvor der simpelthen ikke er nok studerende, der vælger dem”, siger forperson for LL Anthon Berentzen.
Ifølge ham er det en kompleks problemstilling med mange forskellige årsager på de enkelte campusser. Ligesom Regitze Flannov mener han, at tallene vidner om, at der er for lidt fokus på, hvad læreruddannelserne giver videre til skolerne.
Tallene, som Folkeskolen har fået adgang til, viser for eksempel:
- Sidste studieår udbød fire af landets campusser slet ikke natur/teknik, og fem steder blev faget udbudt, men endte med ikke at blive oprettet. Det vil sige, at faget manglede på over halvdelen (ni) af landets (16) fysiske læreruddannelser.
- Håndværk og design var kun på skemaet fem steder sidste år. De seneste fire år har kreainteresserede lærerstuderende i Silkeborg og Holstebro måttet kigge mod andre fag – det må de også de næste to år. Det samme kan siges om madkundskab på campusserne i Silkeborg, Skive og Holstebro, Hillerød og Frederiksberg.
- De små sprogfag tysk og fransk er svære at få. Frederiksberg havde sidste år som den eneste campus et lille franskhold på otte lærerstuderende. Mens fransk, i samtlige seks år som Folkeskolen har undersøgt, er helt fraværende i Esbjerg, Hjørring, Aalborg, Jelling, Odense, Skive og Holstebro. Det samme gælder for tysk i Hjørring.
- Geografi er også trængt. Ud over læreruddannelsen i Odense kunne lærerstuderende sidste studieår kun læse geografi tre andre steder (Vordingborg, Esbjerg og København).
Har nogen set en geografilærer?
Lektor i geografi Poul Kristensen har fulgt den negative udvikling gennem årene. Han har været ansat på læreruddannelsen i Odense siden 1994.
”I gamle dage blev geografi udbudt hvert år i Odense. Nu er det kun hvert andet år”, siger han og fortæller, at der sidste år kun var ti studerende på geografiholdet i Odense – et tal, der var så lavt, at faget var tæt på ikke at blive oprettet.
”Over hver fjerde geografilærer i folkeskolen mangler allerede formel kompetence til at undervise i faget, og den andel ser kun ud til at stige yderligere de kommende år, når man kigger på udviklingen på læreruddannelserne”, fortæller han.
De seneste fire år er kompetencedækningen i geografi faldet fra 75,9 til 73,5.
Den ærgerlige tendens fik Poul Kristensen og to lektorkolleger til at skrive en kommentar i tidsskriftet Mona med titlen ”Geografi i frit fald”, hvor de blandt andet peger på en ond cirkel, der starter med eleverne i folkeskolen, som en af grundene til, at få vælger faget på læreruddannelsen.
”Geografi er et af de mindste fag i folkeskolen med kun 120 skemalagte timer fra 7. til 9. klasse. Samtidig er antallet af gymnasieelever, der vælger faget naturgeografi, under en tredjedel af de øvrige naturfag. Det betyder, at lærerstuderende ofte ikke har et ordentligt kendskab til geografifagets kerne, når de skal vælge undervisningsfag – og derfor ofte fravælger det”, siger Poul Kristensen.
Små fag blendes sammen
Professionshøjskolen Via, der har hovedsæde i Aarhus, har mange sorte huller på sine campusser i Silkeborg, Skive og Holstebro. I Holstebro har de kommende lærere for eksempel ikke kunnet læse hverken geografi, natur/teknik, fransk, håndværk og design, dansk som andetsprog eller madkundskab de seneste fire år. I Skive har musik, madkundskab, fransk, kristendom, geografi og natur/teknik manglet de seneste fire år – og er heller ikke på skemaet de næste to år.
Det er der én altoverskyggende grund til, fortæller uddannelsesdekan for læreruddannelsen hos Via, Elsebeth Jensen.
”Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er faldet markant, især uden for de større byer. Det betyder, at der er mange af fagene, vi ikke kan oprette, fordi der ganske enkelt er for få studerende”, siger hun og understreger, at det i sig selv ikke er et problem, hvis et fag kun bliver udbudt hvert andet år, så længe man kan tage faget på et tidspunkt hen over sin fireårige studieperiode.
”Vi gør en stor indsats for at udbyde de små fag, fordi alle elever, uanset hvor de går i skole, fortjener lærere, der er uddannede i de fag, de underviser i. Det er bare ikke altid let at få til at lykkes”, siger Elsebeth Jensen.
Derfor arbejder Via på i fremtiden at kunne tilbyde de fag, som ikke kan oprettes på fysiske lokationer, som såkaldte blendefag – en kombination af fysisk undervisning og onlineundervisning.
Samtidig forsøger de at samle studerende og lærere, der skal på efteruddannelse, fra forskellige steder for at få nok deltagere til at oprette fag. For eksempel har Via i år et håndværk og design-hold i Skive med studerende fra Silkeborg, Skive og Holstebro samt færdiguddannede lærere fra forskellige skoler.
Den løsning er en god ide, mener Lærerforeningens Regitze Flannov. For når vi prioriterer at have mange læreruddannelser for at dække hele landet, er det ikke alle steder, man kan udbyde alle fag. Flere steder, hvor der tidligere har være fysisk læreruddannelse, er i dag helt eller delvist onlineuddannelse. Det gælder for eksempel for læreruddannelsen på Bornholm og i Nørre Nissum.
”Det er selvfølgelig ikke det samme at have et fag online, som det er at være der fysisk. Men det kan være nødvendigt at udbyde det online i stedet, og så håber jeg, at man kan kombinere det, så man også indimellem møder op fysisk”, siger hun og tilskynder professionshøjskolerne til i højere grad at samtænke deres udbud af fag.
”Vi opfordrer til, at man på læreruddannelserne regionalt koordinerer, så de studerende kan læse alle fag – hvis ikke på deres egen campus, så på en nærliggende i regionen. Alternativet er, at vi opretter få, men store læreruddannelser placeret centralt i landet – og det er der ingen, der er interesserede i”, siger Regitze Flannov.
Hvad kan man gøre?
Selv om det faldende ansøgertal på læreruddannelsen gør det svært at skrabe nok studerende sammen til at oprette hold, mener geografilektor Poul Kristensen, at en bedre fordeling af pladserne fagene imellem kunne afhjælpe problemet.
”Man burde spørge sig selv: Giver det mening, at så mange vælger de populære fag, selv om det kan være svært overhovedet at få lov til at undervise i dem ude i folkeskolen, samtidig med at vi mangler lærere i de mindre populære fag?” spørger han og refererer til, at der i nogle fag uddannes flere lærere, end skolerne har brug for.
Derfor har han og hans to kolleger foreslået, at læreruddannelsen indfører kvoter i geografifaget, så der i fremtiden uddannes nok lærere med undervisningskompetence.
”Man vil selvfølgelig gerne imødekomme de studerendes ønsker. Men man har på den anden side også en forpligtelse over for skolerne, så de får den arbejdskraft, de har brug for”, siger han.
Uddannelsesdekan Elsebeth Jensen forstår godt ideen med kvoter og fortæller, at Via i mange år har overvejet at sætte et loft på, hvor mange der kan læse samfundsfag, som er et af de meget populære fag.
Hver gang er man dog kommet frem til, at man ikke kan tvinge nogen til at læse et fag, de ikke interesserer sig for. Det vil bare skræmme flere væk fra læreruddannelsen.
Den betragtning deler Anthon Berentzen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds.
”Man får hverken flere, bedre eller mere motiverede lærerstuderende af at indføre kvoter for, hvilke fag de skal læse. Det vil have en negativ effekt på deres tilfredshed med uddannelsen og i sidste ende gøre, at flere vælger at læse noget andet”, siger han.
Både de lærerstuderendes organisation og læreruddannerne mener desuden, at man bør kigge på, om adgangskravene til undervisningsfagene skal justeres og eventuelt lempes. Både Elsebeth Jensen hos Via og Poul Kristensen på UCL oplever, at mange studerende ikke har haft fagene på højt nok niveau på deres ungdomsuddannelse.
”Fag som biologi, geografi, fransk og tysk kræver, at man har haft dem på et vist niveau i gymnasiet – og det er der færre og færre, der har. Til gengæld har mange lærerstuderende haft fag som dansk, engelsk, samfundsfag, historie og matematik”, siger dekanen for læreruddannelsen hos Via.
Læreruddannelsen har huller i skemaet: Se hvilke fag der er forsvundet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.