Lang uddannelse giver finske lærere sexappeal

I Finland er det in at være folkeskolelærer. Hvorfor? Fordi de studerende går på universitetet. Uddannelsen er verdens bedste, lyder det fra flere forskere.

Publiceret

Dansk forsker: Styrkerne ved denfinske uddannelse

• De dygtigste og mest dedikerede unge søger ind

• Dobbelt så mange undervisningstimer som i Danmark

• Højere kvalitet af praktik med dedikerede 
praktiklærere

• Undervisere og praktiklærere forsker, hvilket 
resulterer ipraksisnær forskning

• Lærerne udarbejder selv lærebøger

• Kandidatgraden betyder, at politikerne har høj tillid tillærerne, så de er centralt placeret i skolensudviklingsarbejde.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg vil giftes med en folkeskolelærer.

Hvad der kunne lyde som en skoleelevs uskyldige drøm, er et ganske almindeligt ønske blandt voksne finner. Kunne de finske mænd selv vælge, skulle vielsesringen sættes på en folkeskolelærers finger. For finske kvinder er kun læger og dyrlæger mere attraktive giftermål end mandlige lærere. Sådan viste en national rundspørge i 2008, og det er langtfra tilfældigt. For i Finland er det in at være lærer.

Hvor 2.775 danskere søgte ind på læreruddannelsen herhjemme i 2015, søger 20.000 finner hvert år om optagelse på læreruddannelsen i Finland. Til trods for at Danmark har 200.000 flere indbyggere end Finland. Kun omkring ti procent af de finske ansøgere kommer ind. Og siden 2001 har antallet af ansøgere talt sit tydelige sprog. Flere og flere vil være lærere i Finland. Forskerne er ikke i tvivl, når de skal pege på en årsag. Læreruddannelsen gør lærerjobbet populært.

Som det kunne læses i den seneste udgave af fagbladet Folkeskolen (nummer 02/2016), har de finske lærere en stor rolle i udarbejdelsen af læseplanerne på deres skoler. Og samtidig findes der ingen nationale test. For at følge det faglige niveau tester finske forskere et repræsentativt udsnit af elever, og resultaterne bliver ikke offentliggjort. Ønsker den enkelte lærer at teste sine elever, udarbejder læreren selv sine egne test.

»Det kan vi, fordi vi har en veluddannet lærerstab. Jeg siger altid, at lærere har brug for et højt akademisk niveau. Ikke fordi de skal undervise akademisk i de enkelte fag, men de har brug for uddannelsen, for at de kan forstå, hvordan de skal undervise, hvordan de skal evaluere og samarbejde med andre«, fortæller Pasi Sahlberg.

En OECD-rapport viste i 2013, at 58 procent af de finske folkeskolelærere føler sig værdsat af det omkringliggende samfund. Kun lærere fra fire asiatiske lande følte sig samme år mere velansete. Til sammenligning lå andelen af danske lærere med samme følelse på 18 procent. Langt under Finland og et godt stykke under OECD-gennemsnittet på 31 procent.

De finske lærere kunne, allerede inden de første Pisa-resultater i 2001 gjorde Finland til en verdenskendt skolenation, sole sig i anerkendelse. Nordisk Ministerråd spurgte tilbage i 2000 de nordiske befolkninger, om de anså lærerfaget for at have lav status. 21 procent af finnerne nikkede ja, mens næsten dobbelt så mange - 40 procent - gjorde det samme i Danmark.

Lærerformand: Vi kan undervise, som vi vil

Læreruddannelsen i Finland har været en femårig universitetsuddannelse siden 1970'erne. Og formanden for den finske lærerforening OAJ, Olli Luukkainen, er ikke i tvivl om, at lærerne vinder meget respekt i samfundet, fordi de er højtuddannede.

»Det er vigtigt, at de unge kan sige, at de læser på universitetet. Og så gør det de finske lærere meget frie. En lærer kan i høj grad selv bestemme, hvordan han eller hun vil undervise, og hvad han eller hun vil undervise i«.

Og uddannelsen giver ikke kun lærerne mere frihed. Olli Luukkainen er ikke i tvivl om, at det høje uddannelsesniveau giver bedre lærere.

»Da jeg var skoleleder, så jeg to slags lærere. De var begge gode lærere, men den ene gruppe havde en bachelor, den anden havde en kandidat. Gruppen med kandidatoverbygning tænkte langt mere teoretisk over deres arbejde. Jeg mener, at det betyder meget, at eleverne oplever, at lærerne virkelig kan se, hvad det er, den enkelte elev har behov for for at trives og for at nå sine mål. Det giver simpelthen bedre resultater, når lærerne har en kandidatuddannelse«, siger formanden.

Powered by Labrador CMS