Bachelorer: Der mangler samarbejde mellem natur/teknologi og naturfagene Gode overgange mellem natur/teknologi på mellemtrinnet og naturfagene i udskolingen er afgørende, hvis eleverne skal holde motivationen for naturfagene, skriver Camilla Wandall og Signe Mjelva.
NOMINERET BLANDT DE 10 BEDSTE I 2023 - Bachelor: Eleverne skal se, lugte, smage og føle naturen Vi skal styrke elevernes relation til naturen, så de kan udvikle handlekompetence og på sigt kan forholde sig aktivt til miljømæssige problemstillinger, skriver Laura Tranevig
Bachelor: Giv legen mere plads i biologi Legende aktiviteter har trange kår i udskolingen, selv om det øger motivationen og engagement og giver flere deltagelsesmuligheder, skriver Astrid Uth
Bachelor: Musik og drama kan trække naturfag tættere på elevernes liv Æstetiske udtryksformer skal have plads i naturfagene, skriver Michael Christensen i sit bachelorprojekt
Bachelorer: Natur/teknologi skal gøre eleverne i stand til at handle Den naturfaglige kultur har betydning for, hvor meget eleverne får ud af undervisningen i natur/teknologi, siger Nadia Borrisholt og Simone Sara Bielefeldt i deres bachelorprojekt
NOMINERET BLANDT DE BEDSTE 10 I 2022 - Bachelor: Elevernes nysgerrighed og glæde må ikke drukne i skærmopgaver Glæden ved naturfag er tæt forbundet med undersøgende og eksperimenterende undervisning, hvor eleverne er aktive og gør sig erfaringer, skriver Anja Brinch i sit bachelorprojekt
NOMINERET BLANDT DE BEDSTE 10 I 2022 - Bachelor: Elevers forestillinger om naturfag skal udfordres Undervisningen skal give et billede af naturvidenskab som åben, antiautoritær, kritisk og under udvikling, skriver Sabrina Søgaard Nielsen
Bachelor: Biologiundervisning skal give eleverne forståelse for sociale og mentale aspekter af sundhed Sundhedsfremmende undervisning, der tager udgangspunkt i cases, kan give eleverne en bedre forståelse for både deres egen og andres trivsel, skriver Mie Nørgaard Knudsen.
Bachelor: Onlineundervisning gør det svært at differentiere i fysik/kemi Det er i samtalerne mellem lærer og elev, at læreren får et ærligt billede af elevernes kompetence- og forståelsesniveau, og det er vanskeligt i onlineundervisning, siger Thea Kobberup Andreasen i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Mere fokus på naturfaglige kompetencer Fysik/kemi-fagets læremidler skal tydeliggøre faglig progression og pege på muligheder for differentiering, siger Rasmus Selle Søndergaard i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Filosofiske samtaler om tro og viden er udviklende, men kræver tid og gode relationer Det er menneskeligt at stille spørgsmål og forsøge at finde meningen med sin eksistens, og filosofiske samtaler kan give eleverne redskaber til erkendelse, siger Caroline Skovrup Jensen.
Bachelor: Leg kan understøtte og udvikle elevernes naturfaglige kompetencer Gennem leg kan eleverne undersøge, modellerer, kommunikere og perspektivere, så de forberedes til den fællesfaglige naturfagsprøve, skriver Lena Hjorth og Natasja Bech
Bachelor: Biologilærere skal have fokus på at udvikle elevernes fagsprog Sproget spiller en stor rolle i forståelsen af biologiske fænomener, siger Palle Skytte Hellgren-Nielsen
Bachelorer: Engineering i fysik/kemi kan understøtte elevers alsidige udvikling Kreative arbejdsformer og engineering åbner for spændende muligheder, men kan også være udfordrende for lærere og elever, siger Klaus Ringgaard og David Bødker
Bachelorer: Fælles erfaringer gør eleverne aktive Når læreren inddrager elevernes hverdagsforestillinger og skaber fælles erfaringer, deltager eleverne mere aktivt i undervisningen, skriver Rikke Hjermitslev og Pernille Wang.
Bachelor: Hvordan tygger fasanen sin mad? Projektundervisning kan motivere nogle elever til at arbejde undersøgende og selvstændigt i natur/teknologi, men der andre elever, der har behov for tydelige rammer, siger Britt Holm i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Fra hadedage til lærerige naturfagsdage Fælles naturfagsdage er ikke altid noget, eleverne ser frem til. På en skolesatte man derfor målrettet ind for at ændre formen og narrativet, fortæller Anna-Frederikke Bagge i sit bachelorprojekt.
Bachelorer: Feltarbejde spild af tid, hvis det ikke er godt forberedt Læreren skal sætte klare rammer for klassens ekskursioner og afstemme forventninger med formidleren på stedet, for at eleverne får udbytte af det, skriver Melissa Brander og Laurits Søe i deres bachelorprojekt.
Bachelor: Mobiltelefoner kan være nyttige i undervisningen Eleverne skal lære at bruge deres telefoner i fysik/kemi-undervisningen, siger Rasmus Henriksen i sit bachelorprojekt.
Bachelorer: Udeskole er ikke kun undervisning udenfor De forskellige faser i udeskoleforløbet skal overvejes grundigt. Læreren skal skabe tydelig sammenhæng mellem klasserummet og uderummet, så de bliver medspillere og ikke modspillere, skriver Lotte Lægsgaard og Kamilla Brønd i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Sundhed er mere end tynde, trænede kroppe Der skal mere fokus på det mentale aspekt af sundhed i biologiundervisningen. Elever påvirkes af sociale medier og har ofte et urealistisk forhold til deres kroppe, skriver Mette Møller og Rikke Bonde.
Bachelor: Læreren skal kunne skifte rolle i undervisningen Designprocesser stiller krav til læreren om at være bevidst om sin rolle i undervisningen. Hun skal kunne tilpasse den til elevernes behov og forskellige dele i processen.
Bachelor: Naturfagsprøven forvrider geografi I læseplanen er både natur- og kulturgeografi tænkt ind, men naturfagsprøven trækker geografi i en mere naturvidenskabelig retning, skriver Lars Mejdahl i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Elevernes hverdagsforestillinger skal udfordres *NOMINERET BLANDT DE TI BEDSTE I 2020* Biologilærere bør bruge tid på elevernes forforståelser, så de kan gennemføre en undervisning, der udfordrer og modificerer hverdagsforestillingerne til naturvidenskabelige forståelser, skriver Joan Randrup i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Praksisfaglighed i og udenfor skolen MODTOG ANDENPRISEN 2019: Der skal fokus på praksisfaglighed i skolen, og lærerne skal blive bedre til at koble det til elevernes fremtidsmuligheder uden for skolen, siger Julie Minor Jensen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Vi skal undervise om modeller - ikke kun med modeller MODTOG SÆRPRISEN 2019: Modeller i biologiundervisningen skal ikke blot være et formidlingsredskab. Eleverne skal lære at forstå modellernes anvendelsesmuligheder og selv konstruere dem, siger Thomas Kruse Andersen i sit bachelorprojekt
Bachelorer: Seksualundervisning skal udfordre elevernes hverdagsforstillinger Undervisning om krop og køn skal ikke kun handle om anatomi og fysiologi, men også om den psykiske dimension. Undervisningen skal støtte eleverne i at udvikle deres egen kønsidentitet, siger Peter Søgaard og Katrine Rytter i deres bachelorprojekt.
Bachelor: I naturfag kan der arbejdes med undersøgende dannelse Lærerne skal stimulere eleverne nysgerrighed, da undersøgelse og udforskning har dannelsespotentiale, siger Jesper Bojesen i sit bachelorprojekt i fysik/kemi.
Bachelor: Vær opmærksom på sproget i biologi BLEV TILDELT FØRSTEPRISEN OG FOLKESKOLENS FORMIDLINGSPRIS 2018 Skellet mellem naturfag og humaniora er uheldigt, for intet er enten-eller. Man må også kunne fortolke sprog og kommunikation, hvis man vil lære om immunsystemet, fotosyntesen eller kvantefysik, siger Camilla Trankjær i sit bachelorprojekt.
Bachelor: Da eleven kom ud af sit bur BLEV TILDELT ANDENPRISEN 2018 Når udeskole forberedes grundigt sammen med eleverne, og der aftales en ’nødudgang’, giver det nye, gode muligheder for elever med diagnosen autismespektrumforstyrrelse, siger Ida Maria Damsø i sit bachelorprojekt
Bachelorer: Funktionel tværfaglighed virker. Men det er svært Tværfaglighed kan styrke elevers naturfaglige kompetencer, men elever kan hverken anvende undersøgelsesresultater eller bruge modeller. Lærerne skal lære nye samarbejds- og undervisningsformer, siger Rune Thorfinn Andersen og Jonathan Skaarup i deres bachelorprojekt.
Bachelorer: Udeundervisning giver læring og trivsel Det virker at flytte undervisningen ud af klasselokalet, siger Kasper Lund Henriksen og Line Trier Rokkedal. Men kommer læringen, fordi eleverne trives, eller trives eleverne, fordi de lærer, spørger i deres bachelorprojekt
Bachelor: Oplevelser uden for skolen kan føre til forståelse Begrebet om læringsudbytte er alt for snævert, når man for eksempel besøger et museum. Læreren og den eksterne formidler skal afstemme forventningerne, og besøget skal integreres i undervisningen hjemme på skolen, siger Charlotte Olesen i sit bachelorprojekt
Bachelorer: Den tværfaglige prøve presser enkeltfagene NOMINERET BLANDT ÅRETS TI BEDSTE Den tværfaglige naturfagsprøve giver nye muligheder. Men arbejdsformen er meget tidskrævende, og der er risiko for, at de enkelte fags metoder og perspektiver svækkes, siger Kamilla Borg Pedersen og Magnus Kristiansen i deres bachelorprojekt.
Bachelor: Faglig skrivning og praktisk arbejde supplerer hinanden Skriftlig fremstilling i biologi skal ikke bruges til kedelig pligtevaluering, men som en dialogbaseret arbejdsform undervejs. Så kan det være både spændende og lærerigt, siger Nanna Marie von Qualen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Samtaler er bedre end karakterer Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver er ok, men de skader mere, end de gavner i hverdagen. Tal med eleverne om deres udvikling og læring i stedet for, siger Theiss Nielsen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Karakterer styrker stærke elever og hæmmer svage Gentagne dårlige karakterer rammer elevers selvopfattelse, motivation og læring, mens fagligt stærke elever motiveres til at præstere endnu mere af høje karakterer, viser Maria Kirstine Jensen i sit bachelorprojekt
Bachelor: Hvorfor ikke bare kalde det for samleje? En del muslimske elever bliver hjemme, når klassen har seksualundervisning, og nogle forældre støtter deres børns udeblivelse ud fra en forkert opfattelse af, hvad undervisningen indebærer, fortæller Samira El Bouhari. Derfor er det vigtigt at samarbejde med forældrene, mener hun.
Bachelorer: Lær innovativ tænkning gennem programmering Resultatet er ikke det vigtigste, når elever programmerer i fysik/kemi, siger Helle Vibeke Nørgaard og Cecilie Maria Nielsen. "Det vigtige er, at eleverne gennem arbejdsprocessen får sat gang i innovative tankeprocesser og refleksioner".
Bachelor: Lærebog og fagportal indeholder for svære tekster Både et- og flersprogede elever har problemer med teksterne i fysik/kemi-timerne. Men der er store individuelle forskelle, siger Mette Marie Mohr
Bachelor: Flow gennem orienteringsløb Skolens dannelse kan ikke måles, men flow kan bruges som en indikator for, om der grobund for læring, trivsel og udvikling", siger Emma Klingenberg efter et projekt med orienteringsløb i 5.klasse.
Bachelor: Når læreren er fremmedsproget TREDJEPRISEN 2017. Læreren skal være parat til at undersøge det, eleverne bringer i spil, kunne improvisere og vise, hvordan elevernes hverdagsviden kan bruges fagligt, siger Gry Damgaard, som har været i praktik i Færøerne.
Bachelor: Arbejder I fællesfagligt eller flerfagligt? ANDENPRISEN OG FOLKESKOLENS FORMIDLINGSPRIS 2017. Nogle lærere tror, at de arbejder fællesfagligt i naturfagene, men de arbejder faktisk parallel i de tre fag, siger Jonas Jensen
Bachelor: Den fælles naturfagsprøve presser de enkelte fag Biologifagets særkende risikerer at forsvinde i det tværfaglige samarbejde med fysik/kemi og geografi, men det kan også skærpe den faglige profil, siger Anne Line Braas
Bachelorer: Praktisk arbejde fremmer forståelsen Praktisk arbejde i biologiundervisningen konkretiserer fagets abstrakte teori. Det stimulerer elevernes nysgerrighed, og den personlige oplevelse gør det nemmere at huske teorien, siger Ida Hansen og Nanna Bundgaard
Bachelorer: Den fælles naturfagsprøve frustrerer lærerne Ministerium og skoler kommunikerer skævt, mange skoleledere har ikke støttet naturfagslærerne i processen med at indføre den nye prøve, og mange af lærerne har sat sig dårligt ind i læseplaner og prøvevejledning, fortæller May-Britt Jensen og Maria-Louise Nygaard
Bachelor: Brug det, der duer Diagnosticering af elevers vanskeligheder kan virke stigmatiserende, advarer Jørgen Kjærsig i sit bachelorprojekt
Bachelor: Vend undervisningen på hovedet en del af tiden Videoforberedelse hjemme kan give bedre undervisningsresultater i klassen, siger Marie Schou, som har undersøgt Flipped Classroom-metoden
Bachelor: It kan motivere elever, men tager tid Fælles Mål siger, at der skal bruges it i undervisningen. Men Undervisningsministeriets vejledende model hjælper ikke lærerne med at vurdere nye værktøjer og digitale læremidler, og tiden er knap, siger Camilla Mehl i sit bachelorprojekt
Bachelor: Biologiundervisning skal vise eleverne handlemuligheder Undervisning, der nøjes med at konstatere, at verden er fyldt med problemer, risikerer at gøre mere skade end gavn. Man må skabe rum for, at eleverne i fællesskab lærer at forholde sig til og handle i forhold til interessekonflikter, siger Benjamin Nørgaard.
Bachelor: Læreren må ikke melde sig ud, når en ekstern ekspert underviser Det fremmer ikke nødvendigvis elevernes læring bare at tage ud på et naturfagscenter. Læreren skal bygge bro, og det er den undervisningssammenhæng, hun sætter besøget ind i, der har betydning, siger Vicky Nørtoft i sit bachelorprojekt.
Det kræver meget at opnå interkulturel kompetence Eleverne boede hos fremmede familier i Italien. Det gav spændende oplevelser og mod på at kommunikere med hele kroppen. Men ikke alle syntes, at det var rart at prøve så fremmede forhold, fortæller Marie Louise Munck i sit bachelorprojekt.
Spring ud i det internationale, det virker! Samarbejde med lærere og elever i andre lande giver eleverne oplevelser, de udvikler interkulturelle kompetencer, og de får mod på at kommunikere på fremmedsprog. Og arbejdet kan gøres både billigt og overkommeligt, siger Kim Klose og Vicky Friborg i deres bachelorprojekt.
Piger vil have synlige mål, og drenge kan lide tegn på læring De har ikke haft fysik/kemi så længe og har heller ikke hørt om målstyring før. Men i 7.a mener eleverne, at de får mere ud af undervisningen, når de arbejder med synlige mål og tegn på læring, fortæller Trine Røge Sund i sit bachelorprojekt.
Elever vil have forsøg i fysik/kemi Fysiklærerens teorigennemgang er kedelig, mener mange elever. De vil arbejde praktisk og gennemføre forsøg, fordi det er sjovt, og fordi de mener, at det fremmer deres forståelse af stoffet, fortæller Camilla Hansen i sit bachelorprojekt.
For lidt feltarbejde i geografiundervisningen Der er gode argumenter for udeundervisning i geografi, men faget har ikke høj prioritet på skolerne, og der er mange forklaringer på, at der foregår alt for lidt feltarbejde, siger Peter Skyldahl Sørensen i sit bachelorprojekt.
Fysiske aktiviteter kan øge interessen i biologitimerne Forskningen kan ikke fortælle meget om effekten af fysisk aktivitet i undervisningen, der skal fremme læringen, og resultaterne er tvivlsomme, siger Anna Jeppesen i sit bachelorprojekt. Men hendes sammenligning af biologiundervisningen i to klasser viser, at elevinteressen stiger, når læreren integrerer fysiske læringsaktiviteter.
Eleverne skal opleve mening og sammenhæng i sundhedsundervisningen Undervisning i sundhed må ikke virke som modpol til familiernes sundhedsopfattelser. Skolen skal ikke tage afstand fra og dømme det, som er værdifuldt hjemme hos eleverne. Målet er ikke, at der skal være overensstemmelse, men det må være, at eleverne lærer andet og mere end det, de lærer derhjemme, siger Astrid Rod i sit bachelorprojekt.
Prøven i geografi bringer faget i en identitetskrise Faget geografi kan hjælpe eleverne med at tilegne sig interkulturelle kompetencer og forberede dem på at blive oplyste verdensborgere. Men det ødelægger testformen, siger Søren Bjerg i sit bachelorprojekt. Lærerne skal forberede eleverne til en faktabaseret multiple choice-afgangsprøve i et fag, der på mange felter handler om holdninger og diskussioner, siger han.
Arbejde med it i faget biologi motiverer og kvalificerer Det oplagt at bruge datalogning i biologi, så eleverne lærer at arbejde naturvidenskabeligt med hypoteser, og deres digitale kompetencer forbedres, siger Mikkel Johansen i sit bachelorprojekt, hvor han viser, at eleverne kan lære at bruge avanceret software.
Udfordringen er at finde balancen mellem holdningsløs viden og videnløs holdning Jeg oplevede ikke syntese mellem det sagte og det gjorte i min praktik, skriver Annika Andersen i sit bachelorprojekt. Det forsøgte hun at gøre noget ved i arbejdet med fysik/kemi og biologi.
Elever lærer bedre, når de bruger flere sanser i undervisningen Enhver læringssituation bliver bedre af at inddrage mere end to sanser, da hjernen derved vil stimulere flere nerveceller, som kan gemme de nye informationer i hukommelsen, skriver Lise Skov og Stinne Navarana i deres bachelorprojekt. Men det kræver god tid til forberedelsen, mener de.
Tosprogede elever skal mødes med positive og realistiske forventninger Det er vigtigt at have positive forventninger til eleverne, men det er ikke nok. Forventningerne skal være realistiske. Og der skal både arbejdes med forforståelse og efterbehandling, for at tosprogede elever skal kunne klare sig og få tro på egne muligheder, siger Natascha Kjær i sit bachelorprojekt
