En win-win-situation. Det er den gode nyhed fra lærernes pensionsselskab. Efter i årevis at have set pengene fosse ud til invalidepension ser hullet ud til at være stoppet.
Det skyldes, at pensionsselskabet har investeret i at få langtidssyge medlemmer på benene og tilbage i job. Og jo færre lærere der skal have udbetalt forsikring for tab af erhvervsevne, jo flere penge vil der i sidste ende være til lærernes pension i alderdommen.
”Hvor der i flere år har været en stigning i antallet af personer, der hvert år får tildelt invalidepension, så begynder tallet nu at ’flade ud’. Det vil vi gerne tilskrive vores forebyggelsestiltag,” siger Ditte Amstrup, medlemsdirektør i Lærernes Pension (LP).
I 2024 fik 330 personer tilkendt invalidepension, året før var det 360 personer. 2024 var dermed det første år siden 2022, at antallet faldt. LP har endnu ikke de endelige tal for 2025, men selskabet kan se, at tendensen holder.
De seneste to år har LP hævet prisen for forsikringer som tab af erhvervsevne som en direkte konsekvens af de stigende udgifter til invalidepension. I januar i år var det ikke nødvendigt, fortæller medlemsdirektøren:
”Vores forebyggelsestiltag har en dobbeltgevinst. Vi hjælper det enkelte medlem, men vi hjælper også kollektivet.”
En dyr udvikling er stoppet
En invalidepension bliver udløst af, at man får tilkendt en offentlig førtidspension. I januar 2018 modtog 1,7 procent af LP’s medlemmer invalidepension. I januar 2025 var den andel vokset til 2,7 procent.
”De folk, der allerede i dag er på førtidspension, kommer ikke ud af den førtidspension. Så jo tidligere vi kan hjælpe, jo bedre er effekten,” siger Ditte Amstrup.
Stigningen har betydet, at LP’s udgifter til invalidepension i samme periode blev mere end fordoblet. Fra 194 millioner kroner i 2018 til over 400 millioner kroner sidste år.
Derfor afsatte pensionsselskabet fra 2018 til 2021 en million kroner om året til at forebygge og afhjælpe stress hos lærere. I dag er den forebyggende hjælp udvidet til flere sygdomsområder, og siden 2023 har Lærernes Pension hvert år investeret 10-12 millioner kroner i faste forebyggelsesindsatser – og beløbet stiger løbende.
”Invalidepension er en dyr skade. Hvis vi har et medlem omkring de 40 år, som vi får hjulpet i arbejde, og som dermed ikke ender på en førtidspension, så sparer vi nok penge til at iværksætte forebyggelse for flere hundrede medlemmer,” siger Ditte Amstrup.
LP tilbyder tre indsatser
Lærernes Pension har for øjeblikket tre forskellige forebyggelsesindsatser til lærere: Kompasforløbet for stressramte, et hjernerystelsesforløb og et kursus i psykisk førstehjælp.
”Forløbene er for medlemmer, som slet ikke er sygemeldt endnu, men som er presset på arbejdspladsen. Det er også for medlemmer, som er blevet sygemeldt, men som ikke er tilkendt offentlig førtidspension,” siger Ditte Amstrup.
Kompas- og hjernerystelsesforløbet er individuelle forløb, hvor læreren får samtaler med sygeplejersker, socialrådgivere og fysioterapeuter. Psykisk førstehjælp er derimod et kursus, hvor lærere bliver uddannet til at give deres kolleger psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en voldsom episode.
Kompasforløbet og hjernerystelsesforløbet kan gennemføres over hele landet, blandt andet fordi de foregår online.
”Det har været vigtigt for os, at tilbuddene er landsdækkende, så dit postnummer ikke afgør, om vi kan give dig den hjælp, du har ret til,” siger Ditte Amstrup.
Lærere kommer tilbage i job
Kompasforløbet har været i gang længst, og her har cirka 2.300 medlemmer været igennem. To ud af tre af dem, der var sygemeldt ved begyndelsen af forløbet, er blevet raskmeldt efter at have gennemført tilbuddet, oplyser LP.
Hjælpen til lærere med hjernerystelse tegner også godt. Det første år har omkring 13 deltaget i hjernerystelsesforløbet. En lille håndfuld har færdiggjort kurset, og de er alle vendt tilbage til arbejde bagefter.
Omkring 30 skoler har været gennem kurset om psykisk førstehjælp de seneste to år, og der er planlagt forløb på yderligere 15 skoler i løbet af 2026.
”Vi har gjort nogle rigtig gode ting, der virker, og som hjælper nogle medlemmer, der står i en rigtig svær situation. Vi har skruet meget op, og vi har markant flere medlemmer igennem indsatserne,” siger Ditte Amstrup.
Hun forklarer, at der er flere forskellige grunde til, at lærere langtidssygemeldes. Lidt over halvdelen rammes af psykiske lidelser, hvoraf stressrelaterede sygdomme er en af de største årsager. Den anden halvdel rammes af somatiske sygdomme såsom kræft, problemer med knogler, bevægesystemet og nervesystemet.
”Der er ingen tvivl om, at en del af dem, der bliver henvist til forløbene, ofte er folk, som er udbrændte og stressede,” siger Ditte Amstrup.
Der er desuden flere kvinder på forløbene end mænd.
”Kvinder er bedre til at række ud og bede om hjælp. Vi har flere kvindelige medlemmer, men selv når vi vejer op for det, så er kvinder stadig bedre til at række ud,” siger Ditte Amstrup.
Syge lærere kommer tilbage i job – og det gavner alles pension
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.