En bold, støvle eller dør i hovedet kan føre til hjernerystelse, der kan sygemelde en lærer i mange måneder. Der er mange risici i jobbet, og lærere er generelt mere udsatte end andre grupper.
Det fortæller Jeanette Ramon Ørum, der er direktør for virksomheden Proindsats, som tilbyder hjernerystelsesforløb betalt af lærernes pensionskasse.
“I forhold til andre grupper med roligere arbejde, så har mange af lærerne pådraget sig hjernerystelsen i arbejdstiden. Lærerne har med børn at gøre, som er meget spontane i bevægelser og handlinger, og det skaber uforudsete situationer. Vi har også haft nogle, der er blevet overfaldet af elever,” fortæller hun.
Lærernes Pension har det seneste år tilbudt medlemmerne et forløb, der er målrettet forebyggelse af senfølger fra hjernerystelse. Det sker som en del af en større indsats for at forebygge langtidssygemeldinger, og dermed reducerer udgifterne til invalidepension.
Flere er tilbage i arbejde
De hjernerystelsesramte lærere døjer med symptomer som søvnproblemer, lyd- og lysfølsomhed, følelse af uro i kroppen, øget irritabilitet, træthed, migræne, nakke- og skuldersmerter, balanceproblemer, synsproblemer, kognitive udfordringer og manglende overskud.
På hjernerystelsesforløbet får lærerne onlinesamtaler med en sygeplejerske, en fysioterapeut og en socialrådgiver. Forløbet tilrettelægges ud fra den ramte lærers individuelle behov, og alle samtalerne foregår online via Lærernes Pensions Helbredskompas app.
“Folk er utrolig glade for det digitalt. Mange af de her mennesker har ikke særlig meget overskud, så de kan godt lide, at det er meget fleksibelt,” siger Jeanette Ramon Ørum.
En af fordelene ved LP’s tilbud er, at der er tale om en sammenhængende indsats. Formålet med kurset er at coache medlemmerne og motivere dem til at gøre det, der skal til for, at de får det bedre, samtidig med at de genopbygger deres selvværd og faglige identitet.
De fleste har lyst til at gemme sig under dynen i fosterstilling, indtil det hele går over
Jeanette Ramon Ørum Direktør for Proindsats
Gradvist begynder deltagerne i forløbet at få det bedre, fortæller Jeanette Ramon Ørum:
“De får en balance i forhold til, hvad de kan, både arbejdsmæssigt og privat, og indsigt i hvordan de kan forvalte deres energi og ressourcer hensigtsmæssigt.”
Forløbet har været i gang et år, hvor 13 personer er startet på beløbet. En lille håndfuld af dem har færdiggjort det, og de er alle kommet tilbage på arbejde efter deres sygemelding.
Fokuserer på de små fremskridt
Den første samtale i hjernerystelsesforløbet er med sygeplejersken, som følger og coacher medlemmet. Sammen snakker de om, hvad læreren har brug for for at få det bedre, og lægger en plan for forløbet.
Fysioterapeuten bidrager med målrettet genoptræning og konkrete øvelser, som læreren kan arbejde med for at reducere de fysiske symptomer.
Derudover kan en socialrådgiver støtte læreren i dialogen med arbejdspladsen og kommunen.
“Hver gang vi snakker med medlemmet, afdækker vi, hvor læreren er nu, og hvordan det går. Vi sætter små og realistiske mål, så vejen mod bedring ikke opleves uoverskuelig. I et hjernerystelsesforløb er fremskridtene ofte små. Derfor hjælper vi medlemmet med at få øje på udviklingen og progressionen,” siger Jeanette Ramon Ørum.
Senfølger efter hjernerystelser kan vare meget længe. Men jo hurtigere en lærer søger hjælp, desto større er muligheden for bedring, fortæller hun.
“De fleste har lyst til at gemme sig under dynen i fosterstilling, indtil det hele går over. Mange frygter at gøre noget forkert og dermed forværre symptomerne. Her får medlemmet sundhedsfaglig rådgivning om, hvad der er normalt i situationen - og hvad der ikke er,” siger Jeanette Ramon Ørum.
Lærere er mere udsatte end andre, når det kommer til denne skade
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.