Det var gårdvagten, som opdagede, at noget var helt galt i Jette Sallings klasse i et frikvarter. Heldigvis vidste han, at lærerne omkring klassen sad i møde sammen på lige netop det tidspunkt.
”Da gårdvagten stod i døren, var jeg ikke i tvivl om, at vi bare skulle rykke. På en måde var det held i uheld, at klassens lærere var samlet. Men vi fik løst situationen hurtigt,” siger lærer på Vester Mariendal Skole i Aalborg Jette Salling.
Selve situationen vil hun ikke beskrive, for så vil det være tydeligt, hvilke elever der var involveret. Selv om det var en situation, som involverede flere lærere og elever, så følte hun sig egentlig ikke specielt påvirket, efter at situationen i klassen var blevet løst.
Først da moren til en af eleverne, som havde været involveret, kom for at hente sit barn, og hun spurgte, om hun måtte give læreren et kram, mærkede Jette Salling tårerne trænge sig på.
”Da moren giver mig en krammer, opstår der en mor til mor-kontakt. Jeg kunne mærke, at min rygsæk var fyldt. Lige så snart hun gik, væltede det ud af mig. Vi vil begge to det barn det bedste, og det var gået så godt i en lang periode, så det tilbageslag, der var den dag, slog mig ud,” forklarer Jette Salling.
Førstehjælp på stedet
Da skoleleder Jesper Stoumann blev inddraget i episoden, kastede han et blik på Jette Salling og meddelte med det samme, at hun skulle have psykisk førstehjælp. Ordene blev sagt som en konstatering – ikke som et spørgsmål.
”Jeg var helt klart et sted, hvor jeg havde brug for det, så jeg tænkte bare med det samme: Det er en god ide. Lad os gøre det,” siger hun.
Men hun var ikke den eneste, der havde brug for hjælp efter episoden i klassen. Så skolelederen skulle lynhurtigt finde vikarer, så han kunne hive flere lærere, som er uddannet i psykisk førstehjælp, ud af deres klasser, så de kunne hjælpe kollegerne, der havde brug for det.
Han fortæller, at episoder, hvor der er brug for psykisk førstehjælp, kan handle om elever, der slår lærere. Elever, der viser videoer, som ikke alle kan tåle at se, elever, der bliver utilsigtet hårde i leg, eller elever, der kommer i voldsomme slåskampe med hinanden. Men det kan også handle om mindre ting. Selve episoderne er ikke så væsentlige, det er påvirkningen af læreren, der skal tages hensyn til.
”Der er ikke noget, der er for småt til psykisk førstehjælp. Når en leder bliver opmærksom på, at der er sket noget, så skal vi handle,” siger Jesper Stoumann.
Et korps af lærere står klar
Seks lærere på skolen er blevet uddannet i psykisk førstehjælp, og de har været en del af Vester Mariendal Skoles beredskab siden 2023. De har selv tilmeldt sig projektet, og uddannelsen er betalt af Lærernes Pension. Skolelederen på Vester Mariendal Skole er meget glad for, at korpset eksisterer.
”Det giver en tryghed. På en skole går det nogle gange galt, og så er det godt, at der er et beredskab – og også et beredskab, der kan bearbejde de følelser, der er i det her job. På den her måde anerkender vi den følelsesmæssige belastning, der er i jobbet,” siger han.
Som skoleleder sidder han altid med det formelle hændelsesforløb, når der opstår episoder. Han registrerer arbejdsskader, udfylder papirer om voldshændelser og får på den måde snakket situationerne igennem med de berørte medarbejdere.
”Vi har styr på det formelle. Men at kunne sætte sig ned med en kollega og tale det igennem har stor betydning. Det handler om at få slået det monster, der kan opstå inden i én, ihjel på skolen. Monstret skal ikke med hjem.”
Der kan gå flere måneder, hvor der slet ikke er behov for førstehjælpere, men Jesper Stoumann har også prøvet, at førstehjælperne har måttet træde til flere gange på en måned. Undervejs har de på skolen lært, at det er bedst, at den førstehjælper, der hjælper en kollega, ikke har en tæt relation til kollegaen.
”Vi har 160 ansatte. Så det kan godt lade sig gøre at finde en, som ikke er tæt på. Men det er selvfølgelig en udfordring at skulle kunne hive lærere ud af undervisningen, så de kan hjælpe, når behovet er der.”
Episoden skal ud af kroppen
Søren Mikkelsen er tillidsrepræsentant på skolen, arbejdsmiljørepræsentant og uddannet i psykisk førstehjælp. Han var en af de lærere, som skolelederen hentede, den dag episoden opstod i Jette Sallings klasse.
”Jesper kom og hentede mig. Han siger, at der er brug for psykisk førstehjælp og fortæller kort om episoden. Det er godt, hvis vi førstehjælpere kan få et kort pusterum, når vi går fra det, vi er i gang med, til kollegaen. Selv om det skal gå stærkt, er det godt lige at omstille sig til opgaven,” siger han.
Søren Mikkelsen og Jette Salling kender hinanden, så derfor blev Søren Mikkelsen sat til at hjælpe en af de andre fra Jette Sallings team.
Førstehjælperne har lært nogle spørgeteknikker. Selve situationen bliver kort genfortalt, men de lægger vægt på, at den ikke er væsentlig, for den er overstået. Det vigtige er, hvordan læreren har det i kroppen lige nu. Førstehjælperen lytter og prøver at fornemme, hvad kollegaen har brug for.
Søren Mikkelsen føler, at han gør en forskel, når han tager de akutte snakke med kolleger:
”Vi kan ikke helbrede eller lave terapi, men vi kan sørge for, at de ikke tager det med hjem på sofaen. Vi kan kigge dem i øjnene og vurdere, om de er okay, eller om der skal mere til. Hvis vi vurderer, at der skal mere til, så går vi til ledelsen, og så ringer ledelsen til en krisepsykolog.”
Han understreger, at når man giver psykisk førstehjælp, sker det i et fortroligt rum. Derfor bliver der plads til, at man kan udtrykke følelser, som man ellers holder for sig selv.
Kim Bønlykke er også uddannet i psykisk førstehjælp. Han forklarer, hvordan det kan sætte sig i kroppen, hvis man bliver fanget i en situation, som man ikke kan komme ud af.
”Det sker tit som lærer. Du kan ikke flygte, for så forlader du eleverne. Du kan ikke kæmpe, for det må vi ikke, så du fryser og står som et dådyr i forlygterne. Det kan sætte sig i kroppen, selv om du faktisk ikke har været i fare,” forklarer han.
”De teknikker, vi bruger, er at få genfortalt historien, så man får magten tilbage. Jeg holder øje med, om der kommer røde pletter på halsen eller våde øjne. Man fortæller historien og får sagt fra – og i det rum må man gerne sige aggressive ord,” siger Kim Bønlykke.
Psykisk timeout virker
På Vester Mariendal Skole prioriterer ledelsen, at ansatte, der er ude for episoder, hurtigt får talt igennem, hvad der er sket, og hvad det gør ved læreren.
”Når vi er færdige, skal det helst være sådan, at man tænker: Det var træls, men det var ikke farligt. Det er overstået nu, og der skete ikke noget. Hvis man ikke får talt om det og går tilbage til frikadellesløjd, så dukker det måske op næste morgen eller seks år senere, når man står i en lignende situation, og det skal vi undgå,” siger Kim Bønlykke.
Jette Salling har kun prøvet psykisk førstehjælp den ene gang. Men hun synes, det giver så god mening. Hun oplevede den psykiske førstehjælp som en stor aflastning.
”Der var plads til følelser. Samtalen tog nok kun en halv time, men det betød meget, at førstehjælperen lyttede. Hun spurgte mig, hvad det var, der havde påvirket mig så voldsomt i situationen, og jeg kunne bare med det samme sige, at det var det kram fra moren, der satte det i gang.” Efter samtalen kunne Jette Salling også mærke, at det var godt, at den blev taget med det samme på skolen.
”Det var så godt at kunne gå til en professionel kollega og læsse af i stedet for at tage det med hjem,” siger hun.
Her giver lærerne hinanden psykisk førstehjælp - og det virker
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.