Lærerjobbet er fyldt med høje følelsesmæssige krav og hårde episoder, og det kan have konsekvenser for helbredet, hvis ledelsen ikke er opmærksom på at forebygge, fortæller arbejdsmiljøforsker Sofie Østergaard Jasper.
Hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har hun været med til at udvikle et værktøj, der kan hjælpe ledere og kommuner med netop at tage hensyn til medarbejderne, der arbejder tæt på mennesker.
Hvad er det egentlig, der gør lærere syge af at gå på arbejde?
”Vores forskning kigger på brancher og arbejdspladsers konkrete forhold. Og vi ser, at der er tydelige mønstre: I undervisning oplever man oftere end gennemsnittet høje følelsesmæssige krav, episoder med vold og trusler og også en høj arbejdsmængde og tidspres. Når man udsættes for flere af disse faktorer samtidig, stiger risikoen markant for sygefravær, depression og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”
Er nogle personer mere sårbare – for eksempel kvinder, mænd eller bestemte aldersgrupper?
”Nej, ikke konkret. Risikoen afhænger mest af typen af arbejde. Vi ser dog, at nye medarbejdere og unge på arbejdspladsen ofte er sværere at inkludere i forebyggende tiltag og derfor kan være mere sårbare. Det er derfor vigtigt, at ledelsen har en særlig opmærksomhed på dem.”
Hvordan kan man blive så syg af stress eller en voldelig elev, at man risikerer permanent tab af erhvervsevne?
”Det handler typisk om langvarig eksponering. En enkelt episode gør sjældent alvorlig skade. Men gentagne belastninger over mange år – uden ordentlige rammer eller støtte – akkumuleres og kan føre til alvorlig stress, posttraumatisk stressforstyrrelse eller langvarigt sygefravær. Derfor er det afgørende at opspore og forebygge tidligt.”
Hvad kan man gøre for at undgå sygemelding eller langtidssygemelding?
”Når det gælder høje følelsesmæssige krav, vold og trusler eller høj arbejdsmængde, er det vigtigt at arbejde systematisk og datadrevet. Man bør undersøge, hvor problemerne opstår: tidspunkter på dagen, bestemte klasser eller afdelinger. På den måde kan man iværksætte målrettede forebyggelsestiltag frem for kun at hjælpe den enkelte, der allerede er sygemeldt. Løbende opfølgning og evaluering er afgørende, især ved ændringer i skolen. Det kan være nye politiske tiltag, skolesammenlægninger eller ny elevsammensætning.”
Er der eksempler på, at det faktisk virker?
”Ja. Arbejdstilsynet har gennemført forløb, hvor man har samlet repræsentanter fra en kommunes forskellige skoler, arbejdsmiljørepræsentanter og kommunale ledere for at analysere tværgående problematikker. Over et halvt år lykkedes det at få dem til at samarbejde tættere, og den tilgang var motiverende og effektiv for forebyggelsesindsatsen.”
Hvordan får man arbejdsgiverne med til at forebygge mere?
”Det er komplekst, fordi det handler om mere end arbejdsmiljø. Det handler også om organisation, struktur og stabilitet på skolerne. Forebyggelse kræver kontinuerlig opmærksomhed, især ved store ændringer. Hvis personalegrupper er ustabile, bliver det endnu sværere. Derfor skal forebyggelse være struktureret, tværgående og tilpasset nye udfordringer.”
Arbejdsmiljøforsker: Lærerjobbet er en udsat position
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.