Både undervisere og elever på Social- og Sundhedsskolen Fyn – afdeling Odense hylder skolens brede læringsfællesskab. Fra venstre Mads Mollerup Benfeldt, Renée Halkjær, Marios Pesios, Pernille Lindevang Christensen og Irene Siggaard Jensen.
Både undervisere og elever på Social- og Sundhedsskolen Fyn – afdeling Odense hylder skolens brede læringsfællesskab. Fra venstre Mads Mollerup Benfeldt, Renée Halkjær, Marios Pesios, Pernille Lindevang Christensen og Irene Siggaard Jensen.

Flere fagligheder løfter læringen

Underviserne kommer med ni forskellige fagligheder, og adskillige elever har skiftet spor fra andre fag. Det giver et bredere perspektiv i læringsfællesskabet, flere redskaber og bedre undervisning, mener både undervisere og elever på SSA-uddannelsen på Social- og Sundhedsskolen Fyn.

Publiceret

Et tæt tværfagligt samarbejde mellem undervisere med forskellige fagligheder og et stigende antal elever, der har skiftet spor, giver en masse forskellige perspektiver i læringsfællesskabet og løfter læringen. 

Det mener både undervisere og elever på Social- og Sundhedsskolen Fyn – afdeling Odense. 

For når klasserummet på skift befolkes af undervisere med ni forskellige fagbaggrunde som folkeskolelærer, sygeplejerske, ergoterapeut og socialpædagog, og der samtidig sidder en lang række elever med både livserfaring og forskellige faglige baggrunde, så opstår en smeltedigel af viden og praktisk erfaring, som alle kan lære mere af. 

”Det giver flere redskaber til at tackle problemer, når vi sidder flere personer sammen med forskellig baggrund”, siger Mads Mollerup Benfeldt. 

”Et problem kan løses på mange forskellige måder, og sammen finder vi de bedste løsninger”, siger Marios Pesios. 

”Det giver en god dynamik og en bedre læring for alle, når vi som elever kan bidrage og udfordre både det teoretiske og praktiske i faget. For vi tager ikke alt for gode varer. Når vi for eksempel har en elev i klassen, der har været bedemand i 10 år og som derfor har stor erfaring med at håndtere sorg”, mener Pernille Lindevang Christensen. 

Glade for sporskiftet 

Alle tre har skiftet spor og er nu i gang med en uddannelse til social- og sundhedsassistent (SSA).

30-årige Mads Mollerup Benfeldt er uddannet tømrer med fem års erhvervserfaring. 33-årige Marios Pesios har en kandidat i statskundskab og sociologi og har arbejdet i et stort it-firma. 50-årige Pernille Lindevang Christensen er uddannet civilingeniør i kemi og har arbejdet 10 år som ingeniør i både Danmark og Holland. 

”I fag som farmakologi og anatomi gør min baggrund som kemiingeniør, at jeg kan stille nogle helt andre spørgsmål”, fortæller Pernille Lindevang Christensen.

Efter 20 års intensiv yoga var hun nødt til at have både hjerte og krop med på arbejde. Ikke kun hjernen. Såvel Mads Mollerup Benfeldt som Marios Pesios savnede at arbejde med mennesker i deres tidligere jobs. 

Mads Mollerup Benfeldt og Marios Pesios er i gang med deres anden skoleperiode og er begge ansat som elev i Odense Kommune. Pernille Lindevang Christensen er i gang med sin tredje skoleperiode og elev i Assens Kommune. 

Selvom jobbet som social- og sundhedsassistent er hårdt – og selvom både Pernille Lindevang Christensen og Marios Pesios mødte stor modstand fra deres familie, så er de alle tre glade for skiftet, og de nyder i den grad at udøve omsorg for andre mennesker.

Stærke fagligheder 

Samtidig mener de alle tre, at undervisernes forskellige faglige baggrunde hæver læringsniveauet og forbereder dem på den virkelighed, de skal arbejde i. Hvor de som social- og sundhedsassistenter skal have fokus på både det sundhedsfaglige, det psykiske, det fysiske, det pædagogiske og det sociale. 

”Det er de mest kompetente lærere, jeg har oplevet, og de står stærkt i deres forskellige fagligheder. Vi skal arbejde med det hele menneske, og det lærer vi qua lærernes forskellige spidskompetencer”, siger Pernille Lindevang Christensen. 

Underviserne er helt enige. Mikset af forskellige fagligheder er afgørende. 

”Det giver et bedre samlet billede og en bredere læring, at vi er så mange forskellige faggrupper med hver vores kompetencer, der arbejder tæt sammen”, siger Renée Halkjær, underviser i ’somatisk sygdom og sygepleje’, farmakologi og ’psykisk sygdom og sygepleje’.

”For når jeg for eksempel underviser i ’psykisk sygdom og sygepleje’, er jeg lidt farvet af min baggrund som sygeplejerske. Her har en pædagog et andet syn, en ergoterapeut har fokus på rehabilitering, og vi er typisk tre forskellige undervisere om faget”, fortæller hun. 

Ikke bare cases fra en lærebog 

Samtidig er det vigtigt at koble teori med praksis, og der er en verden til forskel på at læse en case i en lærebog eller rent faktisk høre det fra en social- og sundhedsassistent eller en anden, der kan bringe sin erhvervserfaring i spil i undervisningen. 

”Det betyder noget for eleverne, at læreren fortæller virkelige historier ude fra arbejdslivet. Samtidig hjælper det eleverne, at de har mødt de mange forskellige faggrupper her på skolen, som er deres samarbejdspartnere ude i praksis. For så ved de, hvad de forskellige fagligheder står for”, siger Renée Halkjær. 

Det tværfaglige samarbejde 

De ni faggrupper blandt underviserne tæller folkeskolelærer, sygeplejerske, radiograf, ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, socialpædagog, pædagog og kandidater i blandt andet idræt og pædagogik. 

Samlet set er omkring 30 undervisere koblet på SSA-uddannelsen i Odense. Typisk er de så koblet 4-5 undervisere i microteams om de enkelte klasser i de forskellige skoleperioder. 

”Det er flydende og skifter meget. Vi samarbejder om læringsaktiviteter på tværs, men vi samarbejder også omkring selve pædagogikken i de enkelte fag”, fortæller Irene Siggaard Jensen, tillidsrepræsentant og underviser i blandt andet dansk. 

Hun har en baggrund som folkeskolelærer. 

”Alle forløb er tænkt igennem tværfagligt, og når eleverne for eksempel har psykiatri, er danskmaterialet også rettet mod det psykiatriske område, så det giver mening og sammenhæng for eleverne. Det er også i danskfaget, vi arbejder med dokumentation og kommunikation på tværs af fagene”, fortæller hun. 

Eleverne udfordrer os 

Såvel Irene Siggaard Jensen som Renée Halkjær er glade for de mange perspektiver, som eleverne bringer med ind i læringsfællesskabet. 

”Når jeg for eksempel har en kemiingeniør siddende i klasserummet i farmakologi, skal jeg som underviser være lidt mere oppe på beatet, og det gør undervisningen mere interessant, at man kan inddrage nogle af elevernes viden og erfaring, og det højner helt sikkert læringen”, siger Renée Halkjær. 

”Som underviser skal man bare huske at have for øje, at man ikke taber eleverne uden forkundskaber inden for feltet”, fortsætter hun. 

Irene Sigaard Jensen glæder sig over den brede skare af elever med andre perspektiver.

”Det gør noget ved undervisningen og læringen, at der sidder elever med forskellige uddannelser, der tilføjer et bredere perspektiv. Og det er et drive for os som undervisere, at eleverne udfordrer os”, siger hun. 

Sikrer bred læring 

De mange elev-perspektiver og undervisernes mange faglige baggrunde er med til at sikre eleverne en bred læring i en uddannelse, der kan føre til mange forskellige jobs i forskellige sektorer. 

”En social- og sundhedsassistent kan arbejde i alt fra udkørende akutteams i hjemmeplejen, til botilbud, plejehjem og på en højt specialiseret afdeling på et hospital, så vi skal give eleverne en så bred faglig baggrund som muligt”, forklarer Irene Siggaard Jensen. 

De tre spor-skiftere viser til fulde bredden. For Mads Mollerup Benfeldt er ønskejobbet efter endt uddannelse at kunne arbejde i ungdomspsykiatrien. Marios Pesios stiler efter et job i hjemmeplejen, og Pernille Lindevang Christensen vil rigtig gerne arbejde på et plejehjem.

Powered by Labrador CMS