”Kan forældrene bestemme, hvilken zoologisk have-tur, eleverne skal med på, hvilken siddeplads de har i klasselokalet, og hvilket hold de skal på, når vi laver holddeling? Nej, det kan de ikke. Hos os bestemmer de fagprofessionelle, og det er noget af det, vi er meget tydelige på.”
Sådan siger skoleleder Stefan Bendtsen fra Ølstykke skole. Her har de gjort op med nogle af de mange særhensyn og individuelle aftaler, de havde tidligere, og har indskærpet overfor forældre og elever, at regler er til for at blive fulgt.
”Hvis man køber ind på de regler der er her, så køber man ind på hele pakken. Og hvis der laves særhensyn, og det gør der selvfølgelig, så er det selvfølgelig os fagprofessionelle, der definerer dem, og det er os, der siger ja eller nej til dem,” siger Stefan Bendtsen, der har været leder for skolens to matrikler i syv år.
Telefoner og smarture fylder en del
Da skolebestyrelsen i august indførte en ”temmelig restriktiv” skærmpolitik på skolen, der blandt andet indbefattede en 100 procent mobilfri skole, blev det ekstra klart for Stefan Bendtsen, at han var nødt til at være meget tydelig over for forældrene.
”Nogle forældre vil gerne være en del af fællesskabet, men bare ikke med alt, hvad det indebærer. De synes, at det er rigtig godt, at der er tydelige rammer og ordensregler, men vil også gerne tilpasse dem, så de passer til deres eget barn. Men det kan man så ikke hos os,” siger han og uddyber:
”Selvom forældrene kender reglerne, er der nogle, der gerne vil have, at deres børn har de her ure på, så forældrene kan se, om de er kommet i skole osv. Der har vi været meget tydelige, og har sagt, at det skal de ikke. Vi tror på, at det højner trivsel og fællesskab, når man fjerner mobiltelefonerne, og der kan man ikke vælge noget midt i mellem, medmindre vi fra skolen altså har sagt, at selvfølgelig skal en elev have lov til at have et smart-ur, der kan måle hendes blodsukker, hvis hun har sukkersyge.”
Lærere går jo ikke på arbejde for at diskutere særregler
Ølstykke Skole tilhører et mindretal på syv procent af skolerne, der ifølge en ny stor undersøgelse faktisk har fælles retningslinjer for særaftaler.
”Det giver ro hos de fagprofessionelle, fordi det har fjernet nogle unødvendige individuelle diskussioner med forældre og elever, og det er personalet rigtig glade for,” siger Stefan Bendtsen og refererer til skolens seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse.
”Vores arbejdsmiljørepræsentant fortæller mig, at en af grundene til, at vi har et lavt sygefravær på skolen, er, at vi har et ledelsesteam, der er tydelige og som står bag dem,” siger skolelederen og tilføjer,
”Som lærer går man jo på arbejde for at skabe kundskaber hos eleverne og for at lave fede faglige aktiviteter, og ikke for at drøfte med forældre om, hvorfor deres barn ikke må undtages for de regler, der gælder for alle.”
Lidt overraskende protesterer forældrene som sådan ikke over skolens syn på særaftaler, men det skyldes muligvis også, at initiativet på en måde kommer fra forældrene selv, forklarer han.
”Det er ikke mine regler, som jeg har fundet på. Det er nogle regler, som forældrebestyrelsen har formuleret efter et grundigt forarbejde,” siger skolelederen. Og det skaber følgeskab, mener han.
Individualisering ikke nøglen
Lærernes arbejdsmiljø er langt fra den eneste grund til at dæmme op for særaftalerne, mener Stefan Bendtsen.
”Det skaber ro, at det ikke er alt, man kan diskutere og indgå forlig omkring. Det gør hos medarbejderne, men i den grad også hos eleverne,” siger skolelederen, der mener, at skoler og forældre i årevis har tilpasset fællesskabet for meget til individets behov og samtidig har stillet for få krav til eleverne.
”Jeg tror, at vi i en søgen efter at gøre alle lykkelige og glade har glemt, at det ikke er den individualiserede tilgang, der er nøglen til det. For med den tilgang kommer den måde, vi er sammen på, hele tiden til forhandling, og det går jo ikke. Tænk hvis du hver dag skulle genforhandle, hvordan dagen på dit arbejde skulle være. Det ville du jo blive sindssyg over,” siger Stefan Bendtsen, der mener at for mange særaftaler vildleder eleverne.
”Det er ingen anden konstellation i kongeriget, hvor det kan lade sig gøre, så det skal vi ikke vænne en hel generation til. Nævn én arbejdsplads, hvor det er sådan. Der er nogle gange ting, man bare skal.”
Skoleleder siger fra: Lærerne går jo ikke på arbejde for at drøfte særaftaler med forældrene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.