Der er for mange særaftaler i den danske folkeskole. Det mener syv ud af ti lærere i en ny undersøgelse foretaget af Folkeskolen blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer.
De mange aftaler rammer lærerne på deres kerneopgave. Som en lærer svarer i undersøgelsen: ”Vi bruger nogle gange mere tid på særregler end på undervisning.”
Mens 71 procent således oplever, at der er for mange særaftaler, mener ingen, at der er for få. 18 procent finder niveauet passende. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.168 lærere og børnehaveklasseledere i den almene folkeskole.
Undersøgelsen tegner også et billede af, at forventningen til særaftaler er stigende. To ud af tre lærere får flere henvendelser fra forældre om særhensyn i dag end for fem år siden.
”Der var ingen henvendelser for fem år siden,” skriver en lærer i undersøgelsen og fortsætter: ”Dengang var særaftaler noget, man som lærer havde indgået med forældrene, fordi lærerne oplevede, at det kunne give en bedre hverdag.”
Omfanget af individuelle hensyn har nået et ”umuligt” omfang, beskriver lærere og børnehaveklasseledere i undersøgelsen.
”Der er vanvittigt mange børn, som vi skal huske særlige aftaler omkring. Det er umuligt at huske og holde styr på alle aftaler; både for de voksne, der har mange timer i klassen, og for de voksne, der har få timer i klassen.”
I undersøgelsen peges der også på, at særaftalerne går ud over fællesskabet. Når enkelte børn kræver uforholdsmæssigt meget tid og opmærksomhed, går det fra den fælles undervisning. Som en lærer skriver i kommentarfeltet:
”Det er svært at gennemføre undervisning, når elever må agere forskelligt. Gå rundt, tage pauser, lytte til musik, tegne, ikke svare i plenum og så videre.”
Mange peger også på, at de individuelle hensyn fastholder nogle børn i nogle uheldige vaner i stedet for at lære dem at indgå i skolens fællesskab.
”Man skal have øje for, at børn lærer at mestre skolelivet – også når det er lidt svært – og undgå for mange ’unødvendige’ særregler,” skriver en lærer.
En myriade af særaftaler
Folkeskolens undersøgelse viser, at hver fjerde lærer skal jonglere særaftaler for mellem fem og ti elever i deres klasse, imens to ud af tre fortæller, at de skal tage særlige hensyn til mellem to og fire elever i deres klasse.
Men for enkelte fylder det mere. Som en lærer skriver: ”Sidste skoleår havde halvdelen af klassen særaftaler. Da jeg overtog klassen, var jeg nødt til at fjerne særaftalerne, så der kunne blive mere ro i klassen.”
Aftalerne spænder bredt og gælder både faglige, personlige og praktiske hensyn.
Lærerne og børnehaveklasselederne skal for eksempel huske på, at en elev har en aftale om at ”slippe for at skifte fra udesko til indesko”, en anden ”skal have mulighed for at beholde sin telefon”, selv om skolen er mobilfri, mens en tredje ”selv må bestemme, hvor han/hun ønsker at sidde”.
Skolens medarbejdere bliver også bedt om at tage faglige særhensyn. Det kan være elever, som de ikke skal bede om at fremlægge mundtligt. Eller elever, som læreren ikke må sætte i gruppe med bestemte klassekammerater.
Et gennemgående svar er også, at mange elever har særaftaler om, at de kan tage en pause, helt forlade klassen eller sætte sig til at ”dimse med ting”, når de føler for det.
Særaftaler skader arbejdsmiljøet
De mange individuelle hensyn er langtfra kun et problem for eleverne og klassefællesskabet, lader det til. Flere end seks ud af ti lærere i undersøgelsen vurderer, at særaftaler har en negativ eller meget negativ betydning for deres arbejdsmiljø.
”Vi har så mange særaftaler, at man er nødt til at sætte uret på telefonen for at huske det,” skriver en af lærerne i undersøgelsen.
”Særaftaler er med til, at jeg bliver stresset i løbet af en arbejdsdag. Det er svært at skulle huske alle de forskellige aftaler, samtidig med at du skal undervise og håndtere de ting, som opstår undervejs i løbet af en skoledag,” skriver en anden.
”I klasserummet bliver der skabt en stemning af, at ’alt er til diskussion’, og det gør det svært at være den, der bestemmer,” skriver en tredje.
Hos Danmarks Lærerforening kender man til problematikken. Men Thomas Andreasen, der er formand for Lærerforeningens udvalg for arbejdsmiljø og organisering, er alligevel overrasket over, at så mange lærere mener, at antallet af særaftaler er for højt.
”Vi får løbende meldinger fra lærerne om, at der er et problem på det her område. Men at syv ud af ti oplever det som en belastning for deres arbejdsmiljø, det overrasker mig alligevel lidt,” siger han.
Inklusion skubber til særhensyn
Flere lærere og børnehaveklasseledere peger dog også på, at ønsket om særhensyn ikke kun kommer fra forældrene. Det kommer også fra ledelsen, AKT-vejledere (adfærd, kontakt, trivsel), medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og ikke mindst fra lærerne selv. Her spiller inklusionsdagsordenen en stor rolle.
”Ja, der er for mange særaftaler for mig at holde styr på. Men jeg kan ikke se, hvordan der skulle være færre. Der er børn med særlige behov i min klasse, og de er der, fordi de ikke kan blive visiteret. Men deres behov forsvinder ikke af den grund.”
En anden skriver tilsvarende: ”Jeg kan godt mærke, at inklusionsdagsordenen er rykket op i folkeskolen. Mange af de omtalte elever ville ikke have gået i en almen skole for fem år siden. Elever med angst eller skolevægring kunne vi have fanget tidligere og undgået den situation, de er havnet i.”
Vi har været nødt til at sige stop, da vi oplevede, at 80 procent af eleverne pludselig havde særaftaler.
Lærerkommentar i undersøgelsen
Hos Danmarks Lærerforening er Thomas Andreasen ikke i tvivl om, at der skal gøres noget ved problemet med særaftaler, når så mange oplever, at det er et problem i forhold til at give god undervisning og have et arbejdsmiljø i balance.
”Man er jo nødt til at interessere sig for, hvorfor der er så mange aftaler, og se på, om man kan gøre noget andet i stedet,” siger han og peger på, at manglende ressourcer i skolen kan være en del af forklaringen. For lærerne har behov for at kunne imødekomme de her behov på andre måder end ved særaftaler, mener han og nævner tolærerordninger, holddeling, støtteforanstaltninger eller længerevarende specialtilbud på skolen som eksempler.
”Mit bud er, at et stærkt klassefællesskab, hvor læreren har tid og overskud, og hvor der er mulighed for nogle forebyggende tiltag, i sig selv vil minimere behovet for særaftaler, som måske er en form for symptombehandling,” siger Thomas Andreasen.
Der er dog få steder, hvor udviklingen går i retning af færre særaftaler, viser undersøgelsen. En procent af lærerne oplever fald i antallet af særaftaler. Her kan en forklaring måske findes i det uddybende svar hos en af de få lærere:
”Det har været faldende de seneste par år. Men det ser jeg, i takt med at vi som team er blevet enormt skarpe på at undgå det og hele tiden tænke i fællesskab.”
Ny undersøgelse: Lærere drukner i for mange særaftaler med eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.