Kun få skoler har regler for særaftaler - og det sætter lærerne under pres

”Vi har været nødt til at sige stop, da vi oplevede, at 80 procent af eleverne pludselig havde særaftaler.”

Sådan skriver en af de 1.168 lærere eller børnehaveklasseledere, der har svaret på en undersøgelse om særaftaler, som fagbladet Folkeskolen har foretaget blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening.

Undersøgelsen viser, at mens medarbejderne er ved at drukne i mængden af særaftaler, har kun et fåtal af folkeskolerne et sæt fælles regler for, hvor grænsen for særaftaler med eleverne går.

Kun 7 procent svarer, at deres skole har retningslinjer for indgåelse af særaftaler. Det store flertal, 76 procent, af folkeskolelærerne eller børnehaveklasselederne har ingen retningslinjer på deres skole, mens 18 procent ikke ved, om der er fælles regler.

Dykker man ned i de uddybende svar fra lærerne i undersøgelsen, er det tydeligt, at særaftaler ofte bliver indgået i samarbejde med ledelsen. Lidt afhængigt af, hvilke hensyn der er tale om.

Nogle lærere fortæller, at det står dem frit for at lave særaftaler, så længe det ikke påvirker timetallet, mens andre fortæller, at ledelsen skal godkende alle aftaler. Blandt andet for at sikre, at lærerne ikke bliver overbebyrdede.

Lærere: Ledere går langt for forældrene

Mange kommentarer peger i retning af, at ledelsens indblanding langt fra altid er til lærernes fordel. Nogle særaftaler med elever bliver tilsyneladende indgået for at tilgodese forældres ønsker – men imod lærerens.

”Det er i sidste ende lederen, der bestemmer og ofte overruler læreren i et misforstået forsøg på at please forældrene og undgå konflikt,” skriver en lærer.

”Vi har en ledelse og eksterne samarbejdspartnere, der synes, vi skal gå meget langt for eleven, selvfølgelig, men også for forældrene, også selv om det er på bekostning af lærernes arbejdsmiljø og de elever, der ikke har særlige udfordringer eller særligt krævende forældre,” skriver en anden.

DLF: Lærere bør have vetoret

Det er langt fra altid, at lærerne har mulighed for at sige fra over for ønsket om særaftaler for eleverne, viser undersøgelsen.

39 procent af lærerne vurderer, at de kun ”i mindre grad” kan afvise ønsket om en særaftale for elever, der vel at mærke ikke har en diagnose eller en sygdom. 11 procenter vurderer, at det ’slet ikke’ kan lade sig gøre.

Spørger man Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening, ser han ikke et stort behov for at indføre regler for særaftaler på de enkelte skoler.

I stedet vil han hellere have en form for vetoret for lærere, der sikrer, at lærerne bliver spurgt til råds og kan sige fra, inden der bliver indgået en særaftale med en elev.

”En del lærere oplever, at der bliver indgået særaftaler hen over hovedet på dem mellem for eksempel forældre og psykologer eller med skolens ledelse, som ikke kan lade sig gøre,” fortæller Thomas Andreasen.

”Ganske ofte hiver lærerne sig i håret og tænker, ’hvordan skal den aftale kunne lade sig gøre, med den elevgruppe vi har i klassen og alle de andre behov, der også skal tilfredsstilles,” siger han.

Ledere vurderer fra sag til sag

Ifølge Lærerforeningen vil det være vanskeligt at lave retningslinjer for særaftalerne, fordi de i sagens natur er noget, der afviger fra de generelle regler.

Derfor vil der altid være noget, der skal vurderes fra sag til sag, vurderer Thomas Andreasen.

Det synspunkt deler lederne. Hos Skolelederforeningen vil formand Dorte Andreas heller ikke anbefale skolerne at indføre retningslinjer, men hun opfordrer dem til at drøfte behovet lokalt.

”Nogle gange kan det være rigtig godt med fælles retningslinjer, andre gange bliver det for rigidt. Det må være op til skolerne selv at vurdere,” siger Dorte Andreas.