Anmeldelse
Pædagogik, Historie
Børn og barndom i den vestlige verden efter 1500
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Oversat af Ib Høy Hansen
254 sider, 285 kroner
Klim
'Findes der på denne jord noget mere kostbart, venligt og elskeligt end et fromt, disciplineret, lydigt og lærevilligt barn?' Nej, ophavsmanden til dette retoriske spørgsmål skal ikke findes på et nutidigt lærerværelse, men blandt de første protestantiske skribenter i midten af 1500-tallet. Den ukendte citerede havde nemlig som sine trosfæller erkendt, at børn var skabninger, som var i stand til at lære noget, og som det kunne betale sig at opdrage på. Desværre for børnene medførte den fremherskende religiøse retning i Nordeuropa også troen på arvesynden. Barnet var som følge heraf besat af det onde, som skulle drives ud af det med håndkraft.
Opfattelsen af barndommen som en særlig periode begyndte med Erasmus af Rotterdam og fortsatte med John Locke og Rousseau. Denne britiske forfatter tilføjer sin landsmand, romantikkens naturpoet William Wordsworth, til et firkløver af toneangivende pædagogiske baneafstikkere. Sidstnævnte har dog næppe haft synderlig indflydelse uden for det angelsaksiske område.
Bogen indeholder en glimrende påvisning af, at barndommen ligesom mange andre menneskelige tilstande ikke er et naturgivent livsvilkår, men en social konstruktion. Her følger han traditionen op fra franskmanden Philippe Ariès, der i begyndelsen af 1960'erne udsendte sin 'Barndommens historie'. Denne væltede en hel række stålsatte dogmer omkuld og inspirerede til et nyt syn på vore dages barndom.
Ariès blev dog kritiseret af en række faghistorikere for løsagtighed med hensyn til angivelse af sine kilder. Cunningham søger at råde bod herpå og har overlæsset sin bog med fodnoter. Det er godt for dokumentationen, men skidt for læseligheden, især hvor fodnoterne ikke blot henviser til kilderne, men også indeholder oplysninger af betydning for forståelsen af problemstillingen.
Oversættelsen af det lidt tunge sprog er udmærket. Også af fodnoterne, hvor danske oversættelser af citerede værker er angivet.
Tonny Hansen