Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Overblik

Har du styr på, hvad regeringen har lovet skolen?

Foto: Folketinget TV + Dagmar Gellert-Jespersen

Hvis du også er i tvivl om, hvad der egentlig er på vej til folkeskolen, kan du her løbende følge med i, hvad regeringen har lovet. Vi opdaterer i takt med, at der kommer nye løfter.

Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
8. oktober 2026, kl. 04:31
Start debatten

En ny politisk sæson er skudt i gang, og regeringens løfter til folkeskolen er allerede blevet en smule mere konkrete.

Redaktionen giver et overblik over de løfter, regeringen indtil videre har givet til folkeskolen.

500 millioner til et generelt løft

I valgkampen fløj det med løfter til folkeskolen i milliardstørrelsen. De Radikale lovede flest varige midler med et årligt beløb på 7,1 milliarder, mens SF fulgte efter med årlig ekstra pose på 6,2 milliarder. Lidt lavere lå Socialdemokratiet, der var klar med 5 milliarder om året. Moderaterne gik som det eneste af de fire regeringspartier ikke til valg på et fastlagt ekstrabeløb til folkeskolen.

De mange valgløfter er foreløbig blevet til 900 millioner kroner på regeringens første finanslovsudspil, der præsenteres fredag. Heraf skal 500 millioner fordeles mellem alle landets folkeskoler til et generelt løft. Hvor langt det så rækker, kan du blive klogere på her.

I regeringsgrundlaget har regeringen lovet fem milliarder til hele børne- og ungeområdet. Et beløb, der gradvist skal indfases frem mod 2030. Hvordan ved vi ikke, men Martin Lidegaard har udtalt, at der kommer en mere konkret økonomisk plan inden jul.

200 millioner til 100 udvalgte skoler

Fra næste skoleår vil regeringen særskilt give 200 millioner til 100 skoler, som regeringen udvælger. Skoler vil ifølge regeringen være dem, hvor eleverne klarer sig ”dårligst” i dansk og matematik. Hvilke skoler der er tale om, har regeringen endnu ikke sat navn på.

200 millioner til at holde små skoler i live

Regeringen vil forsøge at holde liv i små skoler i yderkantsområderne med en pulje på 200 millioner næste år. Frem mod 2030 vil beløbet stige til 500 millioner. Det er endnu ukendt, hvilke og hvor mange skoler der vil få del i pengene. Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har tidligere udtalt, at pengene formentlig bliver udmøntet som en pulje, som kommunerne kan søge.

300 millioner til at sikre flere voksne helt frem til skolestart

Kommunerne skal ikke længere kunne spare penge ved at have færre voksne omkring børnene i en forårs-sfo i de sidste måneder op til skolestart. 300 millioner skal sikre, at minimumsnormeringerne i børnehaven gælder helt frem til skolestart. Kravet vil gælde fra 2027.

Helt ny måde at finansiere skolen på

Noget vi stort set ikke ved noget om - men som der er store forventninger til - er, at regeringen har lagt op til, at der skal udvikles en helt ny måde at finansiere folkeskolen på. Modellen skal ifølge regeringen sikre ”en mere ensartet grund­finansiering”, så alle skoler reelt får samme muligheder for at lave skole.

Trepart skal tage fat om de store problemer

Som modsvar på det triste Pisa-resultat annoncerede regeringen, at den vil nedsætte en trepart. Noget, der traditionelt dækker over et forum, hvor regeringen sammen med arbejdsmarkedsparter - fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer - finder fælles løsninger.

Treparten markerer ifølge statsministeren ”et reelt kursskifte”, så skolen ikke ”reformeres hen over hovedet på dem, der skal få den til at lykkes”.

Endnu ved vi ikke, hvilke parter der bliver inviteret med, hvornår de indkaldes og hvornår det forventes, at der kommer noget ud af treparten. Foreløbig har statsministeren dog selv nævnt lærerne, forældreorganisationerne, eleverne, skolelederne og kommunerne som deltagere.

Der er heller ingen konkrete meldinger om, hvad treparten egentlig skal forholde sig til. Men undervisningsministeren har overfor Folkeskolen kraftigt indikeret, at lærernes arbejdsvilkår vil komme på bordet.

”Lad os prøve at se, hvor langt vi kan nå, men her og nu er alle lærernes arbejdsvilkår - det er jo dem, vi skal forbedre - og hvordan vi får gjort det klogt, det er præcis det, vi skal drøfte i blandt andet en trepart. Flere kollegaer, flere tolærerordninger, hvordan går det med forberedelsen? Alle de her ting er vi med på at drøfte sammen,” lød det fra Magnus Heunicke.

I sin åbningstale af Folketinget sagde statsministeren desuden, at regeringen vil ”give lærerne tid til at løse deres egentlige opgave: undervisning og demokratisk dannelse”.

Forebyggelsespakke mod langvarigt fra­vær

Regeringen lovede i sit regeringsgrundlag en forebyggelsespakke. Det sætter regeringen lidt flere ord på i sit lovprogram for det næste 12 måneder. Her fremgår det, at pakken vil have fokus på kontakten mellem skole og hjem, når der opstår fravær, indførelse af fraværsunder­visning og støtteplaner, og at 9-timersreglen som afgrænsning af specialundervisning i den alminde­lige klasse skrottes.

Skærpet skærmforbud

I september 2025 blev der indgået en politisk aftale om, at det skal være forbudt med mobiler i skolen. Men aftalen nåede ikke at blive til lov. Derfor vil S-SF-R-M-regeringen prøve igen, og denne gang er forslaget ”strammet voldsomt op”, har statsministeren sagt. Det nationale forbud vil omfatte alle ”private elektroniske enheder” – med undtagelse af de computere og tablets, der indgår i undervisningen, er meldingen.

Aldersgrænse for sociale medier

Det skal være forbudt for unge under 15 år at bruge sociale medier. Forslaget er ikke nyt, men modsat forslaget fra den daværende SVM-regering bliver der ikke mulighed for, at 13- og 14-årige skal kunne få ’forældredispensation’. Regeringen har ikke meldt ud, hvilke platforme der skal aldersbegrænses.

Vil kigge på lærernes løn

Af regeringsgrundlaget kan det læses, at regeringen vil undersøge mulighederne for, at lærere i højere grad kan udvikle sig både lønmæssigt og fagligt vel at mærke uden at bevæge sig væk fra selve undervisningen fx via ”lokale incitamenter og tiltag”. Hvad det nærmere indebærer, er der endnu ikke sat ord på.

Styrkelse af naturvidenskab

Regeringen skriver også i sit grundlag, at den vil tage initiativ til, at der skal laves en naturvidenskabsstrategi, der skal styrke undervisningen i naturvidenskab i folkeskolen.

Strategi for AI i skolen

Hvad stiller vi op med kunstig intelligens i skolen? Det spørger mange sig om, og regeringen har da også varslet, at der er brug for en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Har du styr på, hvad regeringen har lovet skolen?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS