Hvornår og hvordan skal lærerne fremover have lov til at gribe fysisk ind overfor elever?
Det er regeringen nu kommet med sit bud på.
Folkeskolen har været igennem lovforslagets 25 sider og fundet de konkrete eksempler, regeringen selv peger på i forslaget.
Før vi kommer til eksemplerne lyder det helt overordnet i lovforslaget, at fysisk magt er ”den mest indgribende reaktion”, og derfor vil læreren inden være ”forpligtet til at afsøge alle andre muligheder”.
Regeringen lægger op til fem overordnede situationer, hvor magtanvendelse kan komme i spil. Det vil gælde situationer, hvor en elev…
skader ting eller ejendom
fysisk krænker andre
udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare
psykisk krænker andre
væsentligt forstyrrer undervisningen for andre
Der er ikke en bestemt elevadfærd, der per automatik medfører hjemmel til en bestemt reaktion fra læreren, understreger regeringen i lovforslaget. Læreren vil fx altid skulle forholde sig til ”elevens alder, modenhed og funktionsniveau”.
Det betyder fx, at læreren skal vurdere, om der er tale om en elev med en ”særlig sårbarhed i form af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse”.
Er det tilfældet, kan der være større risiko for, at situationen kan eskalere, fordi eleven måske ikke er i stand til at forstå ”indgrebets kontekst”, lyder det i forslaget.
Et ord, der går igen flere gange i lovforslaget, er omsorg. Og at det i nogle tilfælde kan være udtryk for at drage omsorg for skolens elever, at læreren anvender magtanvendelse mod en elevs vilje. For det kan være nødvendigt for ”at skabe ro og orden i klassen og beskytte eleven, øvrige elever, personalet eller andre personer”, lyder det.
Som noget nyt vil regeringen gøre det tydeligere, hvornår det er henholdsvis skolen og forældrene, der har omsorgsansvaret. Her fremgår det, at ansvaret ligger hos forældrene i de situationer, hvor de selv er til stede. Det kan fx være, når forældrene afleverer og henter og ved sociale arrangementer, hvor de deltager. Når forældrene ikke er til stede i skoletiden, er det skolen, der har ansvaret.
Politikerne mener, at denne tydeliggørelse skal bidrage til, ”at eleverne forstår, at personalet har autoritet til at træffe nødvendige beslutninger” i skolen og fritidstilbud.
Der er tale om fysisk guidning, så længe eleven ikke gør fysisk modstand mod fx at blive ført et andet sted hen. For at det kan betragtes som fysisk guidning, skal læreren slippe eleven, hvis eleven gør modstand. Hvis den fysiske kontakt fortsætter, vil der være tale om fysisk magtanvendelse.
Ifølge lovforslaget er det en betingelse, at eleven ”udviser en adfærd”, der tillader, at læreren benytter fysisk magtanvendelse.
Det vil fx derfor ikke være nok, hvis læreren har en formodning om, at eleven vil foretage sig noget, der kan udsætte eleven selv eller andre for skade, lyder det i forslaget.
Af eksempler på adfærd, hvor eleven er til fare for sig selv eller andre, nævnes selvskadende adfærd som at snitte eller skære i sig selv, hvis en elev på grund af uopmærksomhed er ved at skubbe en anden elev ned ad en trappe eller er ved at gå ud foran en bil.
Regeringen vil også tillade, at lærerne benytter fysisk magt i situationer med en elev, der ”i et ikke ubetydeligt omfang” er chikanerende eller krænkende for sig selv eller andre.
Det kan ifølge forslaget fx være en elev, der groft mobber eller råber krænkende og ubehagelige ting til andre elever. Det kan også være en elev, der filmer en anden elev med sin mobiltelefon i en situation, hvor eleven bliver mobbet, er i bad eller lignede. Hvis eleven ikke frivilligt stopper på trods af en påtale fra læreren, vil det kunne være nødvendigt at gribe ind og fysisk inddrage mobiltelefonen.
Flere af parterne i og omkring skolen var kritiske overfor udsigten til, at lærerne skal kunne benytte magtanvendelse, hvis en elev ”i væsentlig grad” forstyrrer. Det lægger regeringen stadig op til skal være en mulighed.
I lovforslaget defineres væsentlige forstyrrelser som forstyrrelser, der er ”vedvarende” og ”i væsentlig grad forhindrer”, at læreren kan gennemføre undervisning for de øvrige elever.
Generelt skal alvoren af forstyrrelsen vurderes ud fra ”karakteren, omfanget og varigheden af forstyrrelsen for fællesskabet”. Og et fysisk indgreb skal alene være for at gøre det muligt at undervise de andre elever, fremgår det.
Det vil desuden være et krav, at forstyrrelsen af andre elever ”skal være påbegyndt”, og læreren skal først have forsøgt sig med samtale eller ved at guide den forstyrrende elev væk.
I lovforslaget peges der også på, at det kan være relevant at bruge fysisk magt, hvis en elev fortsætter med at kaste med mad i madkundskabstimen eller spille høj musik på sin telefon trods gentagende påtale.
Lærere skal også kunne gribe fysisk ind, hvis en elev truer med vold, lyder det i lovforslaget.
Der kan også være situationer, hvor elevens adfærd ”konkret vurderes at kunne fremprovokere en konflikt”, hvor der kan være brug for at holde elever adskilt fra hinanden. Det understreges, at der i sådan en situation skal være tale om ”en reel og begrundet risiko” for, at eleven vil kunne gøre noget, der kan gøre skade.
I lovforslaget nævnes det også, at skolelederen er forpligtiget til at handle, hvis der fx er mange konflikter i en klasse, som fører til magtanvendelse. Det fremgår, at kravet ikke er nyt, men at det i praksis betyder, at skolelederen fx ”må sætte ind med forebyggende tiltag i den berørte klasse”.
Der lægges op til, at skolerne skal forpligtes til at indberette alle situationer med fysisk indgriben. Elevens forældre skal informeres, og kommunalbestyrelsen skal også have besked. Både eleven og forældrene skal have mulighed for at udtale sig om sagen, og skolen vil være forpligtiget til at tale med eleven om hændelsen.
Det skal give læreren mulighed til at forklare eleven, hvorfor der blev anvendt magt samt give eleven mulighed for at sætte ord på, hvordan eleven oplevede situationen.
Hvis der alene har været tale om fysisk guidning, er der ikke lagt op til, at der skal være et registreringskrav.
Ifølge lovforslaget vil kravet om registrering og inddragelse af forældre og eleven være en ekstraopgave ude på skolerne og kommunerne, som skønnes samlet at koste 5,4 mio. kr. i 2027, 11,8 mio. kr. i 2028, 9,2 mio. kr. i 2029 og 7,7 mio. kr. fra 2030 og frem.
Forstå det nye lovforslag: I de her tilfælde skal lærerne kunne gribe ind
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.