Små landsbyskoler skal ikke lukke på grund af dårlig økonomi i kommunen.
Sådan lød budskabet fra undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og den mindre hær af ministre og politiske ordførere, der i dag var mødt op for at præsentere den nye landsbyskoleaftale, der er indgået mellem regeringen, Enhedslisten og Alternativet.
Aftalen sikrer kort fortalt en halv milliard kroner til de ti kommuner i landet, der ifølge en ministeriel beregning har de mest lukningstruede landsbyskoler. Kommunerne har det til fælles, at de har skoler med mindre end 300 elever i områder med mindre end 2.000 indbyggere, og at de fra næste år derfor kan få adgang til i alt 200 millioner kroner, og i de efterfølgende tre år 100 millioner kroner årligt.
Af aftalen fremgår det, at kommunerne skal kunne dokumentere, at pengene er brugt til at løfte skoletilbuddet for borgerne i de små landsbyer. Og hvis ikke de bruger pengene på det, skal de leveres tilbage.
Kulturminister Zenia Stampe (R) var også til stede ved dagens præsentation og fremhævede aftalen som ”en meget målrettet og en meget fri indsats.”
”Jeg synes, at det er meget modigt, og jeg håber, at vi kan undgå en masse skolelukninger,” sagde hun.
Ingen garanti mod lukning
Trods de mange millioner, kan man som lærer på en lille landsbyskole dog ikke føle sig sikker på, at kommunen ikke drejer skolenøglen om. Kommunerne har nemlig fået en ret stor grad af frihed til at forvalte landsbyskolepengene, fortæller undervisningsministeren.
”Om en skole skal bevares eller om man for eksempel skal samle en udskolingsafdeling på andre matrikler må være op til en faglig vurdering. I dag ser vi desværre ofte, at det ikke er det faglige, men økonomien, der presser kommunerne til at træffe beslutninger om at lukke en skole,” siger Magnus Heunicke. Han peger blandt andet på elevtallet, mulighederne for at tiltrække kvalificerede lærere og tilflytning i det hele taget, som ikke-økonomiske faktorer, der kan tale for en skolelukning.
Det handler om fremtiden
Landsbyskoleaftalen handler mindst lige så meget om at bevare landsbyer, som det handler om at bevare skoler.
Det understregede samtlige politikere, der fik taletid under dagens præsentation.
”Det handler jo om, hvordan vi ønsker, at Danmark skal se ud i fremtiden”, sagde økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), der også advarede om et Danmark, der er ved at ”knække over på midten”, fordi uligheden mellem land og by vokser.
”Vi vil gerne vende den nedadgående spiral. Lige nu ser vi, at skolen lukker, Brugsen lukker, virksomheder lukker og at landdistrikterne dør. Vi kan ikke garantere, at vi kan sikre alle landsbyer i Danmark med denne her aftale, men vi vil gerne have, at der er skoler i vores landdistrikter, dér hvor det giver mening og hvor der er et fagligt niveau,” sagde Pia Olsen Dyhr.
Moderaternes skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt fastslog, at ”Der skal være den samme kvalitet i folkeskolen, lige meget hvor man bor henne i landet og hvor man sætter børn i verden.”
Der er flere penge på vej
Men hvor sikker er fremtiden for landsbyskolerne, lærerne og for de børnefamilier, der vælger at bosætte sig i nærheden, når finansieringen ikke strækker sig længere end til 2030 lød det fra flere af de fremmødte journalister.
Ny skolefinansiering på plads inden 2029
Magnus Heunicke understregede, at landsbyskoleaftalen er første skridt i en større økonomisk reform af folkeskolen, som kommer til at fremgå af den endelige finanslov for næste år og henviste til, at regeringen også planlægger at afsætte en halv milliard til et generelt løft af folkeskolen og 200 millioner til de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Begge planer mangler dog at blive forhandlet på plads.
Flere af de fremmødte politikere pegede desuden på en kommende udligningsreform, der ifølge dem skal sikre at bedre økonomisk grundlag for landdistrikterne.
”Inden 2029 skal vi gerne have forhandlet en udligningsreform på plads og en ny finansieringsmodel for folkeskolen. Så vi håber, at vi kan løse de udfordringer, der er i landdistrikterne og skabe en bedre balance med vores udligningsreform,” sagde Pia Olsen Dyhr.
”Når de her penge er brugt op, har vi et politisk ansvar for fremadrettet at sørge for en bedre udligning af de kommunale midler, så kommunerne fortsat kan holde skolerne åbne,” sagde Enhedslistens undervisningsordfører Leila Stockmarr.
Elise Sydendal fra Alternativet er opvokset på Fejø og er blevet kaldt for venstrefløjens Inger Støjberg. Hun benyttede lejligheden til at fortælle, hvordan hun er vokset op med skoler, der lukkede om ørerne på hende, og at hun er meget tilfreds med den nye aftale.
”Men den langsigtede løsning handler om en langt bedre kommunal udligning,” lød det fra den nyvalgte undervisningsordfører.
SF’s undervisningsordfører Nanna Bonde stod bag sin partiformand under hele præsentationen. Efter mødet kunne hun dog bidrage med en lille tilføjelse. Nemlig at regeringen ikke lægger sig fast på den endelige udmøntning af de sidste 100 millioner i 2030, før man har fundet en ny model for finansieringen af folkeskolen og en udligningsreform. Pengene vil være til den tid stadig være målrettet initiativet om at sikre de små skoler, men beløbet vil ikke nødvendigvis være afsat til de 10 kommuner, der er nævnt i dagens aftale.
Heunicke: Landsbyskoleaftale er blot første skridt i et løft af folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.