Ovnen er solgt og staffelierne smidt ud, så nu er der udelukkende teoretiske kurser i billedkunst på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Og sådan ser det også ud i de andre praktisk-musiske fag. DPU tilbyder en kandidatuddannelse i materiel kultur og en i musikpædagogik og en master i drama- og teaterpædagogik, men værkstederne er nedlagt.

CVU'erne, som skulle overtage efteruddannelsen efter Lærerhøjskolen(DLH), udbyder ikke mange kurser i kreative fag, og ofte må kurserne aflyses, fordi der ikke er deltagere nok. Sløjdskolerne udbyder kurser, men også her oplever man faldende deltagertal, særligt på de længere kurser. Og selv på de kortere kurser, som de faglige foreninger afholder, kommer der færre og færre deltagere.

Lærerne vil gerne efter- og videreuddanne sig, men skolerne bruger alle kursuspengene på at opkvalificere lærerne i teamarbejde, undervisningsdifferentiering, natur/teknik, læsekurser og lignende. Flere nævner, at fagfagligheden i dansk, matematik og naturfag vægtes ekstra højt af skolelederne efter Pisa-undersøgelserne.

»Mange billedkunstlærere går på kursus i deres fritid, og en del betaler selv kurserne. Nogle får kurset betalt af skolen, men det kniber med også at få vikar. Vi har omkring 60 kurser årligt i den faglige forening, men det er billige og korte kurser. Der er intet, der kommer op på det tidligere niveau, hvor man kunne få et årskursus på 90 timer på DLH, hvor man både blev opdateret, inspireret og talte om den nye læseplan«, fortæller formanden for Danmarks Billedkunstlærere, Alice Carlslund.

Men også dengang var det svært at få et kursus i de praktisk-musiske fag, fordi skolelederne ofte indstillede lærere til kurser i matematik, dansk og læsning i stedet for.

Mangelfuld uddannelse

Bente Søndergaard er formand for Folkeskolens Musiklærerforening, og dér er situationen magen til billedkunstlærernes. Hun kalder efter- og videreuddannelse for »nærmest ikke-eksisterende«.

»Musik er et lille fag i folkeskolen, men man kan jo ikke forestille sig en skole uden musik. Det er vores kulturarv. Musik er personlighedsudviklende, det udvikler vores æstetiske sans, og det giver nydelse og oplevelser. Vi kan ikke undvære musik. Desuden samarbejder man altid i musik. Man synger sammen, spiller sammen, og det er unikt for faget. Man lærer at stille krav og tage hensyn til hinanden«, siger Bente Søndergaard.

Hun fortæller, at nyuddannede lærere også melder sig til musikkurser. Fordi deres uddannelse er mangelfuld. Fordi faget over årene er blevet skåret ned i timetal på seminariet.

Alle fem fag melder om manglende status på skolerne, når skemaet skal lægges og efteruddannelsespengene fordeles. Sløjd har en særstatus med hensyn til uddannelse, da arbejde med maskiner i sløjdrummet kræver, at læreren er uddannet i faget. Den regel omgås dog nogle steder, ved at læreren får et sikkerhedskursus.

I håndarbejde, musik, hjemkundskab og billedkunst bliver der mange steder undervist af lærere, som ikke har linjefaget. For »man kan jo altid lige gå ned og lave en lille tegning eller røre i en gryde med eleverne«.

hl@dlf.org og pai@dlf.org