Jo, for noget tyder på, at vi alle skal engageres dybt i en professionsetik. Men lur mig, om der ikke denne gang som før ligger noget andet bag. Tag nu foreningens engagement i F2000. Med trommer og basuner bliver vi jaget rundt i manegen for at sætte mål, evaluere, synliggøre. Og så står pædagogisk udvalgs formand Jørgen Stampe pludselig der på kongressen og afslører, at det, som det hele drejer sig om, er at give os noget at rive i, så vi får vendt vore syndige fornuftsstyrede tanker fra den delte skoles fortræffeligheder til den udelte skoles dokumenterede mangel på samme. F2000 er altså af DLF tænkt som en storladen afledningsmanøvre. I forvejen kniber det jo med at få os til at tro oprigtigt på den med undervisningsdifferentieringen og på den med, at lærere kun kan reflektere i fællesskaber, og alt det andet markedsførte vås. Ja, og næppe har Jørgen Stampe talt ud, før en ny trold springer op af æsken. Lektor Jørgen Husted erklærer, at fra nu af er en underviser ikke længere det samme som en lærer. Fra nu af er en underviser en rigtig kedelig karl, der kun tænker på at formidle viden, men som ellers lader børnenes personlighed i fred. En rigtig hustedsk lærer derimod er den progressive sjæl, der alene tænker på at pådutte børnene 'menneskeliggørelse'. Og DLF er hoppet på vognen. For Grundtvig har vist engang sagt noget om mennesket og livet. Og Anni Herfort har lært lektien. Hun kalder det at undervise for en degeneration af lærerjobbet. At formidle viden og kundskaber er ren dekadent degeneration. Og det er vist ikke engang en fortalelse. Nej, det er rendyrket F2000. Det er kvalitetsgjort kvalitetsløshed. Det er uddannelsesnedbrydning sat i system.

Vagn Madsen

Brønderslev