Karen Brødløs

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Låsby Skole blev vi ramt af dyb sorg, da vi fik at vide, at Karen Brødløs var død - ramt af en hjerneblødning.

Vi mødtes alle, elever og kolleger, på skolen til en kort højtidelighed - for en stund at være stille sammen.

Karen kendte ikke til 'at komme let om ved noget'. Det, Karen påtog sig - og det var meget - fik 100 procent og lidt til.

Hun ville have, at alle hendes elever skulle blive så dygtige, som de overhovedet formåede, og mange har nydt godt af Karens kreative timer i tysk, batik og billedkunst.

Karen var utrolig opmærksom på, hvordan andre havde det. Hvis hun kunne hjælpe en kollega i en svær situation, gjorde hun det. Hun fornemmede, når noget var ved at gå skævt. Man vidste, hvor man havde Karen. Hun var reel, ærlig, loyal og givende som kollega.

Tak for det, du var, gav og efterlod på Låsby Skole.

Kolleger og øvrige medarbejdere på Låsby Skole