Vi ligger pænt, men det er ikke tilfredsstillende, for vores ambition er at ligge mindst på gennemsnittet, lød det fra undervisningsminister Ole Vig Jensen, da den internationale Timss-undersøgelse om matematik og naturfag blev offentliggjort i sidste uge, og det viste sig, at eleverne ligger omkring det internationale gennemsnit i matematik og under i naturfag.

Han udtrykte glæde over, at denne undersøgelse viste bedre resultater end læseundersøgelsen, men sagde, at der heller ikke er grund til at læne sig tilbage. Resultaterne skal undersøges nøje, og formålet med undersøgelsen er også at finde ud af, hvilke undersøgelser der skal foretages i fremtiden.

- Der er mange uafklarede spørgsmål. For eksempel om, hvorfor drengene klarer sig bedre end pigerne specielt i naturfagene i et land, hvor vi lægger vægt på ligestilling.

- Vi skal se på, om der er noget, vi skal gøre anderledes, men jeg siger ikke, at vi skal gøre det samme, som man gør i Singapore og Korea, hvor eleverne ligger i top, sagde Ole Vig Jensen.

Regeringens skitse til en ny læreruddannelse blev også nævnt på pressemødet. Ministeren mente, at fagligheden skal styrkes for lærerne - også i natur og teknik.

- Vi diskuterer det politisk nu, og vi er ikke færdige, men det vil være et problem at få natur og teknik ind som selvstændigt fag, for så vil det fylde for meget i læreruddannelsen eller blive for overfladisk, så i stedet skal vi nok styrke fagligheden i de enkelte fag, mente Ole Vig Jensen.

Fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) sagde projektleder Peter Weng, at der skal analyseres mere på kønsforskellene. Nogle undersøgelser viser, at piger er mere tøvende over for multiple-choice-opgaver, og det skal undersøges, om dét eventuelt kan være en forklaring på pigernes dårligere resultater.

Direktør for DPI, Lars-Henrik Schmidt, sagde, at det kun er i Danmark, at der er så store kønsforskelle, så det må handle om noget, vi gør i den danske skole.

Pigernes resultater undrer

Netop kønsforskellene er det, der undrer formanden for Matematiklærerforeningen, Lene Christensen, mest.

- Det er slet ikke min oplevelse fra skolen, at pigerne klarer sig dårligere end drengene i matematik. Men jeg har en teori om, at pigerne er så pligtopfyldende, at de i testen omhyggeligt er gået i gang med at regne de enkelte opgaver og så måske ikke har nået så mange. Det har jeg bedt DPI om at se nærmere på, siger Lene Christensen.

Hun undrer sig også over, at det kun er i Danmark, man ser disse kønsforskelle, og ikke i Sverige og Norge.

- Det vil være interessant, hvis Undervisningsministeriet vil undersøge resultaterne ved afgangsprøven for henholdsvis piger og drenge.

Dårlige til brøker

Også ministeriets fagkonsulent i matematik, Ole Haahr, blev overrasket over forskellen i drenges og pigers resultater. Heller ikke han genkender mønstret fra skolen.

- Ellers er jeg glædeligt overrasket over, at eleverne har klaret multiple-choice-opgaverne så godt, som de har. Flere af de opgaver, jeg synes er svære i testen, har eleverne også klaret over gennemsnittet.

Han har netop undersøgt resultaterne i en af de to kategorier, de danske elever klarer sig dårligst i inden for matematikken - nemlig brøker og talforståelse. Danske elever er stærke i regning med naturlige tal og afrunding, men det er i brøkregning, de har problemerne.

- Vi arbejder mest med brøker, som eleverne oplever i hverdagen, men nogle af opgaverne i testen var af en type, som de danske elever i hvert fald ikke har prøvet i 6. klasse, siger Ole Haahr.

- Jeg er glad for, at de danske elever ligger så godt i kategorien med datarepræsentation, analyse og sandsynlighed, men her kommer det mere praktiske og hverdagsagtige måske netop ind.

Det er fagkonsulenten, der har vurderet opgaverne i prøven og på forhånd skønnet, hvordan de ville være for de danske elever. Kriterierne har været, om stoffet var inden for læseplanen, sværhedsgrad, tekstmængde og tekstens mættethed.

Ud af 162 mulige score-point i opgaverne for 6. klasse skønnede fagkonsulenten, at de danske elever kun med rimelighed kunne forvente at opnå 59 point. I 7. klasse mente han, at de burde kunne opnå 135 point ud af de i alt 162 point, mens de i 8. klasse skulle kunne nå alle 162 point.

- Her kan man se, at opgavesættet passer godt til de amerikanske elever. USA har som det eneste land på forhånd skønnet, at eleverne skulle kunne klare alle 162 point, siger Ole Haahr.

Både Norge og Sverige har skønnet, at væsentligt flere opgaver var relevante for deres elever i 6. klasse, end Danmark har, men på 7. klassetrin ligger Norge lidt højere i skønnede relevante point og Sverige lidt under det danske skøn.

hela