Når 271 kommuner bliver til 98, skal der mange steder indgås nye arbejdstidsaftaler. Er der resurser og vilje til det, kan kredsene forsøge at indgå arbejdstidsaftaler, der ligner den, som DLF måtte opgive ved de seneste overenskomstforhandlinger.

Sådan lyder budskabet fra kongressen. Målet er, at erfaringerne fra de lokale arbejdstidsaftaler kan bruges, når der i 2008 skal forhandles arbejdstid igen.

»Erfaringerne fra Overenskomst 05 var, at det er et godt udgangspunkt at have velfungerende aftaler. Den såkaldte Fjordaftale var med til at presse arbejdsgiverne. Jeg har forventninger om, at Herlev-aftalen ved Overenskomst 08 kan bruges på samme måde. Jeg er helt sikker på, at får vi flere af den slags positive aftaler, så har vi et godt udgangspunkt«, sagde Anders Bondo.

Under debatten forsøgte formændene fra to af DLF's største kredse, Odense og Aalborg, at få hovedstyrelsen til at droppe opfordringen til kredsene.

Formand for Odense Lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen forudså, at DLF ved overenskomsten i 2008 vil stå med en række kommuner, som har indgået vidt forskellige lokalaftaler under Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes rammeaftale for arbejdstid, og en række kommuner, der ikke er kommet igennem med en aftale.

»Skal de kommuner, der er nået langt, så acceptere en dårligere model for fællesskabets skyld?« spurgte hun.

Bjarne Krogh, Aalborg Lærerforening, kaldte det selvmodsigende, at DLF på én gang vil arbejde for en central arbejdstidsaftale for alle lærere og opfodre kredsene til at indgå lokale aftaler. Og så pegede han på, at lærernes utilfredshed med den nuværende arbejdstidsaftale tilsyneladende ikke er, hvad den har været:

»Da Jyllands-Posten i august spurgte lærerne om deres holdning til arbejdstidsaftalen, var tre fjerdedele faktisk tilfredse«, sagde Bjarne Krogh og opfordrede hovedstyrelsen til at trække forslagene tilbage.

Hovedstyrelsen valgte at bløde op på formuleringerne om, hvor meget kredsene skal arbejde for de lokale aftaler.

»Overenskomst 05-resultatet var en sejr på vejen mod at afskaffe det nuværende lønsystem for lærere og børnehaveklasseledere.

I overensstemmelse med foreningens mål og værdier arbejder Danmarks Lærerforening fortsat for et centralt aftalt lønsystem for basisstillingerne, som medvirker til at understøtte lærerprofessionen, og hvor der ikke er afsat midler til lokal løndannelse.

I indeværende overenskomstperiode indgår de nye lokale lønmidler i en centralt aftalt funktionslønsaftale, som udmøntes ens for alle. Danmarks Lærerforenings medlemmer er fortsat omfattet af aftalen om lokal løndannelse. Anvendelse af tilbageløbsmidler til indgåelse af lokalaftaler vil derfor være en del af den forventede samlede lønfremgang for basisstillingerne. Kredsenes opgave er derfor at indgå aftaler for aktuelle tilbageløbsmidler, der understøtter foreningens lønpolitik og langsigtede mål.

Foreningen centralt skal understøtte kredsenes arbejde for at opgøre og fastholde tilbageløbsmidlerne.

Sammenlægningen af kommuner i forbindelse med kommunalreformen vil være en oplagt mulighed for kredsene til at søge at indgå lokalaftaler, som harmoniserer med de forskellige kommuners aftaler«.

»Danmarks Lærerforening arbejder fortsat for en central arbejdstidsaftale, der understøtter lærerarbejdet som en profession og sikrer ordentlige arbejdsvilkår.

Lokale aftaler om arbejdstid kan være med til at understøtte foreningens krav til en central arbejdstidsaftale.

Udgangspunktet for sådanne aftaler må være at opnå sammenhæng mellem tiden til undervisning og forberedelsesopgaven samt tiden til øvrige opgaver, der knytter sig til undervisningen.

Det må dog være en betingelse for aftaleindgåelse, at der er tilstrækkelig med resurser i aftalen til at sikre lærernes mulighed for at yde et professionelt arbejde inden for aftalens råderum. Det skal blandt andet sikres ved et maksimalt undervisningstimetal for alle.

Sammenlægning af kommuner i forbindelse med kommunalreformen vil være en oplagt mulighed for kredsene til at indgå nye lokalaftaler. Foreningen centralt skal understøtte kredsenes arbejde i forhold hertil.

Forud for kravopstillingen til Overenskomst 08 skal foreningen evaluere de lokale arbejdstidsaftaler«.

»Den fælles folkeskole, blandt andet udtrykt gennem fælles nationale mål, bør følges af fælles arbejdsvilkår for alle lærere.

Det overordnede tema for Danmarks Lærerforenings krav til Overenskomst 05 var netop at sikre fælles vilkår, som understøtter lærerarbejdets udførelse som en profession i forhold til både lønaftalen og arbejdstidsaftalen.

Folkeskolen har længe været i fokus i den offentlige debat. Med kravene til overenskomsten signalerede foreningen, at lærerne både kan og vil påtage sig deres del af ansvaret for en fortsat kvalitativ udvikling af undervisningen i folkeskolen.

For at understøtte kommunernes arbejde med at videreudvikle de kommunale skolevæsener og styrke det kommunale ejerskab til den fælles folkeskole opfordrer Danmarks Lærerforening hermed samtlige kommuner til at indgå aftaler om løn og arbejdstid med de lokale kredse af Danmarks Lærerforening. Formålet med aftalerne skal være at vise tillid til lærernes professionalisme og respekt for lærernes ønske om arbejdsvilkår, som styrker de fælles bestræbelser på at udvikle kvaliteten i undervisningen.

Sammenlægningen af kommunerne i forbindelse med kommunalreformen vil samtidig være en oplagt mulighed for de nye kommuner til at indgå lokalaftaler, som sikrer et fælles kommunalt grundlag for folkeskolens udvikling«.