16 gange blev Anders Bondo Christensen afbrudt af klapsalver, da han i sidste uge aflagde beretning på Danmarks Lærerforenings kongres. Efter beretningen kvitterede salen med stående ovationer, og tre dage senere blev den enstemmigt vedtaget. Så meget samling og enighed går der år imellem, at man oplever i DLF.

Kongressens hovedtema var fremtidens skole. »Perspektiver for folkeskolens udvikling« stod der på dagsordenen. Diskussionen om det tog mere end en fjerdedel af kongressens tid. Forhandlingsklimaet var konstruktivt, og der blev vedtaget fremadrettede beslutninger i stor enighed:

- DLF skal arbejde for at indgå en aftale om at halvere antallet af dårlige læsere i løbet af fem år.

- Der skal sættes øget fokus på pædagogisk ledelse.

- Og DLF skal udvikle et kvalitetssystem, som tager udgangspunkt på den enkelte skole og i den enkelte lærers undervisning.

Lederforeningen får nu den selvstændighed lokalt, som man allerede har centralt. Og så får DLF endelig den eksterne klageinstans, kaldet Opmand, som kongressen tidligere har sagt nej til. Det betyder, at der kan sættes endeligt punktum for en sag, hvor et medlem ikke har kunnet få medhold i lokalkredsen eller i hovedstyrelsen. Opmanden kan så agere kritisk revisor og forenings-højesteret ved at gennemgå sagsforløbet kritisk og derefter fortælle, om alt er gået rigtigt til.

I DLF's interne sprog er en resolution en beslutning, som vender udad. Den henvender sig til offentlighed, medier og forhandlingsparter.

En kongresvedtagelse er en beslutningstekst, som vender indad. En kongresvedtagelse forpligter hovedstyrelse, kredse og andre internt i DLF.

I løbet af de fire dage i Falconer Center på Frederiksberg vedtog kongressen ti resolutioner og tre kongresvedtagelser. De er alle optrykt på de følgende sider.